Europa-Kommissionen har udpeget Jean-Pierre Bourguignon som midlertidig præsident for Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Den franske professor og matematiker stod også i spidsen for ERC fra 2014 til 2019 og genoptager nu for en kort periode sit tidligere hverv i kølvandet på Mauro Ferraris stormfulde exit efter blot tre måneder på posten.
Efter planen skal Jean-Pierre Bourguignon lede forskningsrådet indtil der bliver valgt en ny præsident for ERC til næste år.
– Jeg er beæret over den fortsatte tillid fra Kommissær Mariya Gabriel og Det Europæiske Forskningsråd. Jeg ser det som min pligt at vende tilbage i den mellemværende periode og lede en organisation, der står mit hjerte meget nært, udtaler Jean-Pierre Bourguignon.
EU’s kommissær for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge siger om udnævnelsen:
– Jeg er glad for, at professor Jean-Pierre Bourguinon har sagt ja til posten som præsident for ERC ad interim (midlertidigt, red.) indtil den næste ERC-præsident bliver udpeget. Han har den nødvendige erfaring og det videnskabelige samfunds tillid, og jeg har fuld tiltro til, at han vil give det lederskab, der er nødvendigt for at sikre, at Det Europæiske Forskningsråd fungerer korrekt i de sidste faser af Horizon 2020 og på et afgørende tidspunkt for forberedelserne til Horizon Europe, siger Mariya Gabriel.
Budgetkamp under opsejling
Der er kommet fornyet fokus på Horizon Europe, som bliver EU’s forskningsprogram fra 2021-2027, efter at medlemslandene indgik en historisk aftale på i alt 13.580 milliarder kroner i slutningen af juli. Aftalen omfatter både EU’s budget for 2021 til 2027 og en nye genopretningsfond, som skal hjælpe medlemslandene igennem den økonomiske krise.
Aftalen har mødt kritik fra fremstående personer i den europæiske forskningsverden, fordi EU-lederne vil bruge langt færre penge på forskning og innovation under Horizon Europe-programmet, end hvad der hidtil har været meldt planen. Tilbage i maj lød Kommissionens forslag på i alt 94,4 milliarder euro, men med den seneste EU-aftale kan Horizon Europes budget ende med at tage et gevaldigt dyk til 81 milliarder. Det er et fald på 100 milliarder kroner.
Jean-Pierre Bourguinon var ikke længe om at kalde de foreslåede besparelser for “chokerende”, og til mediet Science Business udtaler han, at;
– Min prioritet er at springe direkte ind i budget-debatten. Der er brug for et seriøst stykke arbejde.
I et blogindlæg på ERC’s hjemmeside, uddyber Bourguinon sin bekymring:
“Videnskab er vigtigere end nogensinde før og [i lyset af coronapandemien] kan vi se, hvor afgørende det er for den videnskabelige metode at blive ordentligt værdsat, da det er det, der giver forskningen dens styrke og relevans. […] Derfor er det så meget desto sværere at forene sig med udfaldet af det nylige EU-topmøde”, skriver Jean-Pierre Bourguinon og tilføjer, at EU-ledernes “ambitioner for forskning har efterladt os og mange andre modløse”.
“Denne del af aftalen betyder reelt, at der ikke vil være en forøgelse af EU’s forsknings- og innovationsbudget for første gang nogensinde”, konstaterer han og afslutter med at appellere til Europa-Parlamentet, der skal godkende aftalen før den kan træde i kraft.
Læs også: Dansk ERC-medlem: Inddrag forskningsverden i valg af ny præsident.
Det er ikke kun præsidenten, der ærgrer sig over EU-aftalen. Også de øvrige medlemmer af ERC, som selv er en del af Horizon-programmet, har i en officiel erklæring kritiseret planerne om at bruge færre penge på EU’s forskningsprogram.
Hvad angår udnævnelsen af Jean-Pierre Bourguinon som fornyet og midlertidig præsident for ERC, møder den til gengæld opbakning fra rådet, der har været uden leder siden april.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.