Selvom danske forskere laver viden i verdensklasse, er der et uforløst potentiale, når det handler om at omsætte viden til innovation og kommercielle resultater.
Den udfordring vil Novo Nordisk Fonden forsøge at imødekomme med et nyt støtteprogram til innovative forskere. Med programmet har fonden, der sidste år uddelt knap 5 mia. kroner til videnskabelige formål, i første omgang givet seks forskere finansiering til at undersøge, om deres forskning har et kommercielt potentiale.
Fonden har i alt uddelt 30 mio. over en treårig periode, og de fem forskere, der hver modtager seks mio. kr., har desuden fået titlen Novo Nordisk Foundation Distinguished Innovator. I projektperioden fortsætter bevillingsmodtagerne deres forskning ved universitetet.
– Formålet med bevillingerne er at stimulere innovation og iværksætteri inden for den akademiske verden og på den måde sørge for at forskningen kommer både patienter og samfund til gode, siger Mikkel Skovborg, Senior Vice President, Innovation, Novo Nordisk Fonden.
De første fem bevillingsmodtagere er:
Andreas Kjær, professor, Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Claus Elsborg Olesen, seniorforsker, Aarhus Universitet.
Mette Rosenkilde, professor, Københavns Universitet.
Zachary Gerhart-Hines, lektor, Københavns Universitet.
Martin Jakobsen, lektor, Aarhus Universitet
Bevillingsmodtagerne vil i deres projekter blandt andet udforske udvikling af en ny lægemiddelkandidat til gavn for mange mennesker med Parkinsons sygdom, en ny individuel behandling målrettet patienter med aggressive hjernesvulster og en ny terapi til kampen mod fedme.
Ambassadører for innovation
Titlen Novo Nordisk Foundation Distinguished Innovator understreger, at bevillingsmodtageren også skal fungere som ambassadør for innovation på sit universitet, for eksempel ved aktivt at vejlede studerende eller andre undervisere og personale samt videreformidle læring og viden om innovationsprocesser.
– Vi ser ofte, at forskere, der en eller to gange har udviklet et nyt produkt, er mere tilbøjelige til at gøre det igen, og vi ønsker derfor at støtte disse forskere. Samtidig ønsker vi at facilitere en øget forståelse for værdien af innovation gennem udpegning af innovationsambassadører, siger Mikkel Skovborg.
I løbet af den treårige projektperiode får forskerne også hjælp og vejledning fra eksperter inden for juridisk rådgivning, iværksætteri og innovation. På den måde gør får forskere mulighed for at forfølge parallelle forskningsspor inden for grundforskning og translationel forskning uden at forskerens akademiske udvikling eller karriere tilsidesættes, ifølge fonden.
Formålet med de langsigtede bevillinger er at give forskere mulighed for at indsamle flere data til deres projekter og skabe forudsætninger for, at projekterne kan modne længere tid i de akademiske miljøer.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
