Offentlige fondsmidler følger de private prioriteter

Det er ikke ukendt i forskningskredse, at de penge til forskning, der kommer fra private fonde, i høj grad strømmer mod de natur- og sundhedsvidenskabelige områder i disse år. 

Men en ny opgørelse viser, at også de forskningspenge, der kommer fra offentlige fonde, er koncentreret på nogle få videnskabelige områder. 

Opgørelsen er lavet af Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). 

– Det er måske ikke så overraskende, at de private fondes midler er ret koncentreret. Det er langt hen ad vejen givet ud fra den fundats, de har. Det overraskende er, at de offentlige fondes midler også er koncentreret, siger professor og medlem af Rådet, Thomas Sinkjær, på en DFiR-konference om ekstern forskningsfinansiering. 

I perioden 2004-2016 er langt størstedelen af midler fra både offentlige og private fonde gået til nogle få områder inden for natur- og sundhedsvidenskab.  

Det gælder især områder som “clinical medicine” og “biological science”, hvoraf sidstnævnte er den absolut største modtager af offentlige fondsmidler, da området har modtaget knap 5 mia. i perioden. 

Kilde, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd & Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, 2019.

De mest velfinansierede områder
Opgørelsen tegner med andre ord et billede af, at penge til forskning fra de offentlige fonde i høj grad bevæger sig hen mod de områder, der i forvejen er de mest velfinansieret, skriver DFiR: 

– De offentlige og private midler [følges i store træk ad], når vi ser på disse store fagområder. De mest velfinansierede områder, herunder især de sundhedsvidenskabelige, hjemtager midler fra både de private og de offentlige fonde, skriver DFiR i et debatoplæg. 

Af de private fonde, der uddeler penge til forskning, er det især Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, der støtter sundhedsvidenskabelig forskning – og det gør de i stor stil. 

Det er åbenbart, at de offentlige fonde har en speciel forpligtelse til at støtte det brede vækstlag og sikre, at alle fagfelter bliver tilgodeset

Lundbeckfonden uddeler hvert år 500 mio. kroner til sundhedsvidenskabelig og biomedicinsk forskning, og sidste år uddelte Novo Nordisk Fonden knap 3,9 mia. kr., også primært inden for natur- og sundhedsvidenskab. 

DANMARKS STØRSTE FONDE STØTTER PRIMÆRT VIDENSKABELIGE FORMÅL

Lene Skole, direktør i Lundbeckfonden, påpeger, at “figuren kan læses på mange måder”, og at læsning; “det er alt for koncentreret (med forskningsmidlerne, red.)”, blot er én måde at læse den på, mener hun: 

– Pengene i de private fonde kommer jo ét eller andet sted fra, nemlig fra virksomhederne. Og det vil sige, at den (figuren, red.) også kan læses som et udtryk for; hvor er det Danmark har været rigtig gode på virksomhedssiden, og det er jo for eksempel inden for life science, siger Lene Skole.  

Forpligtelse til at støtte bredt
Tallene blev offentliggjort på en DFiR-konference under overskriften “Forskningsfinansiering: forandringer og konsekvenser”, hvor forskersamfundet var inviteret til debat om, hvordan vi samfundsmæssigt får mest gavn af de eksterne midler til forskning.

Her lød det blandt andet fra Jens Kehlet Nørskov, bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond, om koncentrationen af de offentlige fondsmidler: 

– Det er åbenbart, at de offentlige fonde har en speciel forpligtelse til at støtte det brede vækstlag og sikre, at alle fagfelter bliver tilgodeset, siger Jens Nørskov. 

Det stemmer dog ikke overens med det billede, opgørelsen tegner af, at især de humanistiske områder stort set ikke bliver tilgodeset med offentlige fondsmidler. 

Spørgsmålet er så, om det er de private eller de offentlige fonde, der bedst kan rette op på den skævvridning af midler? Det spørgsmål forholdte både Jens Nørskov og Jens Oddershede, afgående formand i DFiR, sig til under konferencen. 

Jens Nørskov pointerer, at “det ville være rart”, hvis de private fonde ville støtte dét, han kalder for “strategisk grundforskning”, “bredere, end primært inden for det biologisk-medicinske område”: 

– Vi mangler faktisk den type fri, transformativ forskning indenfor mange andre områder. Det er et sted, hvor de private fonde er gået foran, og hvor vi kan lære noget i det offentlige system. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det i praksis, siger Jens Nørskov.

Så hvordan skal vi søsætte dit eget forslag om mere strategisk grundforskning inden for ikke-medicinske områder?, spørger Thomas Sinkjær, der også er programdirektør i Lundbeckfonden:

– Der må det offentlige ind og tage et større ansvar, tror jeg, lyder svaret fra Jens Nørskov som uddyber; 

– Vi har utrolig meget curiosity-driven (nysgerrighedsdrevet, red.) forskning, mere end de fleste lande. Så jeg tror ikke det er dét, problemet ligger. Grundforskningsfonden er udelukkende curiosity-driven, langt det meste af den frie forskningsfond (DFF, red.) er også, og så har vi en fantastisk god institution i Innovationsfonden, som støtter det meget anvendte. Og så er der lige nu et gab, en kløft, og det er en offentlig opgave, efter min mening.

“En ret absurdt skævvridning”
Om samspillet mellem de offentlige og private fonde i det dansk forskningslandskab, siger Jens Nørskov desuden: 

– For mig er det helt afgørende, at der er en diversitet, det vil sige, at forskere kan henvende sig mange forskellige steder og få prøvet sine idéer af – og at virkemidlerne er af forskellig karakter, lyder det fra Grundforskningsfondens bestyrelsesformand. 

Men er der så dén diversitet i forskningslandskabet? Det Adam Moe Fejerskov, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, ikke er tilfældet: 

– Du siger rigtigt nok, Jens (Nørskov, red.), at der er et enormt behov for diversitet, så man som forsker kan gå mange forskellige steder hen. Men virkeligheden er jo også, at den diversitet kun eksisterer for nogle fagområder. De her tal virker jo som en ret absurd skævvridning, siger han.

Læs også: En femtedel af forskerne sidder på 90 pct. af pengene

Under konferencen gav flere af de tilstedeværende fra forskersamfundet også udtryk for, at det kom som en overraskelse, at pengene til forsking fra de offentlige fonde, er koncentreret på så få områder. 

De private fonde kunne godt være mere risikovillige, end de måske er for nærværende. Det er i hvert fald ikke noget, deres fundats forhindrer dem i at være

Opgørelsen dækker over data fra de 15 største private og offentlige bevillingsgivere. Dog er Innovationsfonden ikke inkluderet, hvilket kan betyde, at det tekniske område fremstår mindre finansieret, end det i virkeligheden er, oplyser DFiR. 

I sin afslutningstale pegede rådets formand, Jens Oddershede, også på, at det er et problem, “at der er visse områder af forskningen, som ikke bliver tilgodeset så meget som andre”.  

Læs også: Jens Oddershede: DFiR skal blive forskningens økonomiske vismænd

En løsning kunne derfor være, at de private fonde arbejder med deres fundats, så de kan tilgodese flere områder, lød opfordringen: 

– Flere af de private fonde nævnte, at man kan arbejde med fundatsen. Næsten alle de private fonde, jeg kender, de arbejder med at fortolke deres fundats. Det tror jeg også er én af vejene frem, så vi kan komme i retning af også at støtte den bredere danske forskning, siger Jens Oddershede og tilføjer, at;

– De private fonde kunne godt være mere risikovillige, end de måske er for nærværende. Det er i hvert fald ikke noget, deres fundats forhindrer dem i at være.