Thomas Senderovitz stopper med øjeblikkelig virkning som direktør i Lægemiddelstyrelsen. Han skal i stedet være senior vice president i Novo Nordisk med ansvar for data science.
– Det er med en ordentlig klump i halsen, at jeg har valgt at søge nye udfordringer. Det er ikke altid muligt at planlægge, hvornår nye muligheder dukker op. Det har ikke været noget nemt valg, da jeg forlader en fantastisk arbejdsplads, udtaler han i en pressemeddelelse fra styrelsen.
Thomas Senderovitz har været direktør i Lægemiddelstyrelsen i knap fem år, og i den seneste tid er han blevet et kendt ansigt, da han har været med til en række af regeringens coronarelaterede pressemøder.
Læs også: Mads Krogsgaard Thomsen ny direktør i Novo Nordisk Fonden
Afskeden har da også ført til en hyldest fra sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter:
– Vi har kæmpet side om side, siden pandemien ramte. Dengang stod det klart, at vaccinerne skulle bringe os mod normalen. Med stor faglighed har du været med i de afgørende beslutninger, der har sikret Danmark sikre og effektive vacciner. Tak for din store indsats, Thomas, skriver ministeren.
Haft flere jobs i medicinalbranchen
55-årige Thomas Senderovitz er uddannet læge, og han har i mange år arbejdet i medicinalfirmaer, inden han i 2016 skiftede til det offentlige.
Han startede i 1997 som forsker hos Leo Pharma og har siden været blandt andet vice president i Ferring Pharmaceuticals, executive vice president i Grünenthal Group og senior vice president i Parexel.
Læs også: Eksperter vurderer ny Novo-strategi for social ansvarlighed
Thomas Senderovitz forlader Lægemiddelstyrelsen på et tidspunkt, hvor vaccineindsatsen mod coronavirussen skrider frem, men hvor pandemien med tilhørende nedlukning stadig i den grad er til stede i samfundet. Og det har været med til at gøre det til en svært beslutning.
– Lægemiddelstyrelsen står sammen med de øvrige sundhedsmyndigheder fortsat over for en stor opgave med håndteringen af Covid-19. Men jeg føler mig helt tryg, da jeg efterlader en styrelse fyldt med dedikerede medarbejdere og en tårnhøj faglighed, udtaler han.
Konstitueret direktør fra onsdag
Årsagen til, at Thomas Senderovitz skal stoppe med øjeblikkelig virkning er, at hans nye job er i lægemiddelindustrien, og dermed har han altså sidste dag i dag, 9. marts. Konstitueret direktør i styrelsen bliver Mette Aaboe Hansen, der tiltræder i jobbet i morgen 10. marts.
Mette Aaboe Hansen har hidtil været faglig direktør for Center for Lægemiddelgodkendelse og Overvågning, som er en del af Lægemiddelstyrelsen. Hun er uddannet jurist.
Læs også: Novo-institut går solo og satser på nye samarbejder
Lægemiddelstyrelsen understreger i sin pressemeddelelse, at stillingen som direktør vil blive slået op hurtigst muligt.
Lægemiddelstyrelsens opgave er at administrere lovgivningen om lægemidler i Danmark og sikre kvaliteten af de lægemidler, der bliver brugt herhjemme. Under coronakrisen har styrelsen spillet en vigtig rolle i godkendelsen af vacciner.
Den blev oprettet i 2015, og Thomas Senderovitz var den første direktør for styrelsen, som indtil da havde figureret under Sundhedsministeriet.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























