Størstedelen af de private fonde forventer at bevilge enten det samme eller flere penge i den kommende tid. Det viser en ny analyse fra Fondenes Videnscenter.
Det er godt nyt for de mange forskere, der hvert år modtager op imod flere millioner i støtte fra private fonde.
På grund af coronakrisen har der været stor usikkerhed omkring de private fondes mulighed for at bevilge penge til almennyttige formål. Herunder videnskabelige formål, som er dét område, erhvervsdrivende fonde uddeler flest penge til i Danmark. Alene i 2018 bevilgede private fonde mere end otte milliarder til videnskabelige formål.
– Hvis en fond ikke får afkast fra sin virksomhed eller sine investeringer, har den potentielt heller ingen penge at dele ud af, forklarer Hanne Elisabeth Rasmussen, sekretariatschef i Fondenes Videnscenter og fortsætter;
– Da coronakrisen begyndte, gav det et ordentligt chok gennem hele samfundet, og alting gik enormt stærkt især de første måneder. Det skabte naturligt meget usikkerhed, og vi oplevede blandt andet, at flere NGO’er og institutioner udtrykte stor usikkerhed omkring, hvordan covid-19 vil påvirke fondenes mulighed for at uddele penge de kommende år.
Ifølge analysen, er det dog 8 ud af 10 erhvervsdrivende fonde, der nu forventer enten at fastholde eller ligefrem øge bevillingerne i de kommende år. Derfor er der “ikke umiddelbart grund til at frygte, at der generelt kommer færre penge fra fondene de kommende år”, vurderer Hanne Elisabeth Rasmussen:
– Særligt ikke i 2020, hvor vi forventer, at der kommer flere penge. Den overordnede konklusionen på vores analyse må derfor være, at fondene vil spille en lige så stærk rolle i samfundet og være en lige så engageret samarbejdspartner og støtte for blandt andet forskningsinstitutioner og NGO’er, som de har været hidtil, siger hun.
Store fonde forventer øgede bevillinger
Halvdelen af de penge, fondene bevilgede til forskning i 2018, kom fra de fem største fonde.
Det er især de store fonde, som bevilger mere end 100 mio. kr. om året, der forventer at øge bevillingerne i de kommende år, særligt i 2020. I denne gruppe af fonde finder man blandt andet Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Trygfonden og Carlsbergfondet.
Ifølge Hanne Elisabeth Rasmussen, er det ikke overraskende, at det netop er de største fonde, der forventer at bevilge flere penge i den kommende tid:
– Tallene afspejler faktisk meget godt det billede, vi i forvejen har om de forskellige fondes uddelingspraksis. Nemlig, at det er de store fonde, der har størst mulighed for at skrue op for støtten. Det er der for så vidt ikke noget meget overraskende i, da de med deres større formuer, har en vis fleksibilitet, forklarer hun.
Læs også: Danmarks største fonde støtter primært videnskabelige formål.
Hanne Elisabeth Rasmussen understreger dog, at der vil være “enkelte fonde, der rammes af covid-19”;
– Vi ved for eksempel, at fonde, der har bankaktier, ikke forventer at modtage udbytte fra de aktier i år. Derudover er der givetvis også fonde, der rammes på kursfald på enkelte investeringer, og fonde, der er nødt til at fokusere midler på at holde hånden under den virksomhed, de ejer, siger hun og tilføjer;
– Med afsæt i analysen konklusioner vurderer vi imidlertid, at coronakrisen ikke i alvorlig grad vil påvirke for eksempel NGO’ers og forskningsinstitutioners muligheder for at få støtte til deres projekter.
Ser man på de fonde, der bevilger mellem 10 og 100 mio. kroner om året, forventer størstedelen af dem at fastholde støtten på det budgetterede niveau, ifølge analysen.
Fondenes corona-bevillinger
Da coronakrisen for alvor ramte Danmark i foråret, var flere af de private fonde hurtige til at bevilge akutte midler til blandt andet forskning i covid-19.
Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.
Faktisk har 6 ud af 10 fonde bevilget penge til coronarelaterede indsatser, ifølge Fondenes Videnscenter. Desuden har flere fondene planer om at bevilger flere penge til corona-indsatser, det gælder især de største fonde, der årligt bevilger mere end 100 mio. kroner.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.