Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Ung forsker hædret med international pris

– Det er en stor ære, siger lektor, ph.d. og hjertelæge in spe, Morten Schmidt.

Morten Schmidt modtager BCPT Young Researcher Nordic Prize 2021. Foto: Simon Byrial Fischel, AU

Til daglig er han læge på Aarhus Universitetshospitals hjerteafdeling, hvor han er ved at specialisere sig som hjertelæge. Men det seneste godt 10 år har Morten Schmidt ved siden at lægegerningen forsket i, hvilke typer medicin der kan gøre skade på hjertet.

Han har blandt andet opdaget hjerte-kar-mæssige bivirkninger ved en bestemt type smertestillende medicin. Det har betydet, at medicinen ikke længere kan købes i håndkøb i en række lande.

Læs også: Forskere bag mRNA-vaccine modtager Novo Nordisk Prisen

Hans arbejde bliver nu hædret med tildelingen af BCPT Young Researcher Nordic Prize 2021.

Det skriver Aarhus Universitet, Health, i en pressemeddelelse.

– Jeg blev utrolig glad, da jeg fik den gode nyhed, siger Morten Schmidt til Science Report.

Han tilføjer:

– Det er en stor ære. Prisen uddeles jo i konkurrence med forskere fra hele Norden, så konkurrencen er hård.

Betydelig klinisk og folkesundhedsmæssig effekt

Prisen bliver uddelt af tidsskriftet Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology og gives til årets unge nordiske forskningstalent ”med betydelige resultater i rygsækken inden for basal eller klinisk farmakologi”.   

Valget af Morten Schmidt begrunder bedømmelseskomitéen med, at han har “bedrevet forskning af højeste internationale standard, som har haft betydelig klinisk og folkesundhedsmæssig effekt”.

At Morten Schmidts forskning også har haft indflydelse på danske og europæiske retningslinjer for brug af lægemidler, fremhæves også i begrundelsen.

Læs også: Her er vinderne af Forskningsministeriets undervisningspris

Med prisen følger 7.500 Euro svarende til lidt over 55.000 danske kroner til Morten Schmidts videre forskning.

– Det er ikke afgjort, hvad pengene skal gå til, men det kan muligvis blive til et forskningsophold i udlandet, siger han til Science Report.

Det er anden gang, prisen bliver uddelt. Sidste år gik den til Anton Pottegård, som er klinisk farmaceut, ph.d. og professor i Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Forsiden lige nu:

AI har erobret universiteterne. Men på gangene vokser en modbevægelse frem

AI. Mens KU har lanceret en storstilet AI og udnævnt en prorektor på området, så trækker en stigende del af forskerstanden i den anden retning. De ser forskningens åbne arme mod AI er uansvarligt pga. dårligere forskning, uansvarlige forbindelser til Big Tech og AI-modellerne enorme ressourceforbrug.

Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik

DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.

Seneste artikler:

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading