Fatima AlZahra’a Alatraktchi er en dygtig og dedikeret forsker og formidler, som inspirerer unge i Danmark og verden over til at interessere sig for naturvidenskab.
Sådan begrunder forkvinde for ’Inspire Them Young’-initiativet, at årets pris går til den unge adjunkt fra Roskilde Universitet:
– Fatima er et enestående forbillede for unge på, at svære discipliner som mikrobiologi og nanoteknologi kan blive til banebrydende løsninger, der forhåbentlig snart kan udvikles til afgørende behandling af alvorligt syge mennesker, siger forkvinde Elisabeth Tissot Ludvig og fortsætter;
– Fatimas passion kommer i den grad også til udtryk i hendes kommunikation, som har gjort hendes viden om bakteriers ’hvisken’ tilgængelig og interessant for almindelige mennesker.
“Inspire Them Young”-legatet er en personlig hæderspris på 10.000 kroner.
Formålet med Inspire Them Young-initiativet, er at skabe interesse for life science blandt unge talenter, og folkene bag prisen hædrer derfor hvert år et initiativ, der forbedrer naturvidenskabelig læring i skoler og gymnasier, bygger bro mellem forskerverdenen og life science industrien eller inspirerer flere kvinder til at søge en lederkarriere indenfor life science.
Prisen går til “et lovende ungt kvindelig ledertalent fra Life Science industrien, eller en institution, der promoverer samarbejde mellem akademia og Life Science industrien”, ifølge rådgivningsfirmaet Albright Life Sciences, der også sponsorer legatet.
Lovende talent under 30
Den blot 30 årige prismodtager har allerede gjort sig godt bemærket både nationalt og internationalt for sit store forskningstalent.
Læs også: Fatima Alatraktchi: Der skal flere midler til unge forskere og vilde idéer.
Fatima AlZahra’a Alatraktchikan kan skrive både uddannet nano-fysiker, selvlært molekylærbiolog, skønlitterær forfatter, iværksætter, virksomhedsejer, vinder af Lundbeckfondens Talentpris og af årets ph.d.-afhandling på DTU på cv’et.
Sidste år blev hun desuden kåret som et af de mest lovende talenter i Europa under 30 år, af det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.
Læs også: Ung dansk forsker er ”et sjældent talent” og pryder eksklusiv liste.
For Fatima AlZahra’a Alatraktchi er det afgørende, at hendes forskning er meningsfuld, og at den hurtigt kommer ud af laboratoriet og gør nytte i virkeligheden.
Hun mener, at kommunikation er væsentlig for at gøre naturvidenskab og forskning tiltrækkende for børn og unge:
– Vi skal væk fra, at naturvidenskab er for nørder og erstatte det med, at det er smart. Der er jo ingen børn, der bliver drillet, fordi de er supergode til fodbold, mens det ikke er så sejt at være super god til matematik og fysik, siger Fatima Al Zahra’a Alatraktchi og fortsætter;
– Det skal det være. Tænk, hvis vi kan skabe et heltebillede af, at man er noget særligt, hvis man har stærke evner i de naturvidenskabelige fag. Ligesom når superheltene fra X-Men bliver hyldet for deres specielle evner til kunne forme storme eller flytte ting ved tankens kraft.
Placering på Forbes-listen “30 Under 30 – Europe – Science & Healthcare 2019”.
Stifter og ejer af virksomheden PreDiagnose, juli 2018.
Vinder af prisen for årets ph.d.-afhandling på DTU for afhandlingen Micro- and nano-sensors for early diagnosis of bacterial infections. Hun gennemførte sit ph.d.-projekt i samarbejde mellem DTU Bioengineering, DTU Biosustain og DTU Nanotech.
Modtager af Lundbeckfonden Talentpris på 100.000 kroner i 2017.
Skønlitterær forfatter, udgav ”Da 3. Verdenskrig brød ud” som 18årig.
Et perfekt match med RUC’s tværfaglige forskning
Susanne Sørensen, Institutleder på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC, anerkender Fatima AlZahra’a Alatraktchis unikke evner og ser hende som et perfekt match med RUC’s tværfaglige forskningsprofil:
– På RUC arbejder vi tværfagligt og problemorienteret, og vi glæder os over, at Fatima er en af vores stærke repræsentanter for denne tilgang. Hun arbejder tværfagligt og har en sjælden evne til at omsætte sin viden og sine ideer i både forskning og undervisning. Og så kan hun fortælle om sin forskning på en ligefrem måde, der inspirerer unge til at følge i hendes fodspor, siger hun.
Forsiden lige nu:
Postdoc Marina Kliuchko drømmer om et job. Men hverken universiteterne eller erhvervslivet ved, hvad de skal bruge hende til
PORTRÆT. Marina Kliuchko kom til Danmark for at forske. Nu drømmer hun om et job, men hører gang på gang, at hun er for overkvalificeret til erhvervslivet og har for lidt erfaring til universiteterne. Det har kostet hende tre år uden arbejde.
Tusindvis af spildte forskertimer: -Når vi er nede i etcifrede succesrater, giver systemet ikke længere mening
FONDE. Danske forskere bruger en betydelig del af deres arbejdstid på at skrive ansøgninger, som aldrig fører til bevillinger. Når succesraterne bliver for lave, risikerer systemet at koste mere forskning, end det skaber, lyder det.
SDU satser stort millionbeløb på to teknologier, der kan afgøre fremtiden
LEDELSE. Med 100 millioner kroner i ryggen vil Syddansk Universitet gøre sig gældende i det internationale kapløb om kvantecomputere og selvstyrende maskiner.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























