Det er lykkedes yngre danske forskere at sætte ny rekord for hjemtag af EU midler fra det prestigefulde Starting Grants fra Det Europæiske Forskningsråd.
De femten danskere får mellem 1.5 mio. og 2 mio. Euro til at starte selvstændige forskningsgrupper og lede dem i en femårig periode.
Landets største universitet, Københavns Universitet, står for otte – og dermed over halvdelen – af de 15 Starting Grants. DTU og Aarhus Universitet har fået to hver, mens Syddansk Universitet og Region Hovedstaden henter hver en bevilling.
I denne runde er også en helt nye modtager, nemlig Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som opnår deres første ERC-bevilling, med en bevilling til Mona Kanwal Sheikh, der som tidligere beskrevet her i Science Report, skal forske i transnational jihadisme.
DIIS FÅR STORT MILLIONBELØB TIL FORSKNING I JIHADISME
Emnemæssigt favner de 15 danske forskere over forskningsfelter fra kroniske sygdomme over kemiske mekanismer til jihadistiske konflikter.
Hos Københavns Universitet glæder de sig over succesen:
– Vi har stor grund til at glæde os over, at KU’s forskere fortsætter succesen hos ERC. Otte bevillinger i Europas skarpeste felt, hvor alene forskningskvalitet og -talent er konkurrenceparameteren, lover godt for fremtiden, siger Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation.
Samtidig er der tilfredshed med, at der er en sjælden ligelig kønsfordeling i de modtagende grants. Årets otte bevillinger tangerer nemlig KU’s rekord for antal Starting Grants, som blev sat i 2014. Men hvor det i 2014 udelukkende var mandlige forskere på modtagerlisten, er kønsbalancen helt lige i år. Fire kvindelige modtagere og fire mandlige modtagere.
Den lige fordeling er også bemærkelsesværdig, når man ser tilbage på, hvordan KU’s Starting Grant-bevillinger har været fordelt igennem det seneste årti. Syv kvindelige KU-forskere har været blandt modtagerne inden årets uddeling, mens 36 mandlige KU-forskere har modtaget.
En af modtagerne på KU er adjunkt Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen fra Kemisk Institut. Hun er materialekemiker, og hendes projekt MatMech skal skabe bedre indsigt i de kemiske mekanismer, der spiller ind, når faste stoffer dannes.
– Som kemikere mangler vi forståelse af selve kemien, der styrer, hvordan et nyt materiale dannes. Det er meget udfordrende at studere materialerne, mens de er ved at blive formet til fast stof. Derfor mangler vi indsigt i de helt fundamentale processer, der foregår. Det betyder, at man i praksis må prøve sig frem, når en fremstillingsmetode af et nyt materiale skal udvikles. Det er hverken særligt rationelt eller særligt effektivt, forklarer hun.
Fakta om Starting Grants
Bevillingen kan være på op til 2 mio. euro for en periode på op til fem år. Modtagerne er i starten af deres videnskabelige karriere (to til syv år efter ph.d-grad.).
De femten danske modtagere:
| Navn | Organisation | Projekt |
| Edyta Roszko | Københavns Universitet | TransOcean |
| Hugh Simons | DTU | 3D-PXM |
| Jan Komarek | Københavns Universitet | IMAGINE |
| Troels Kasper Høyer Scheel | Københavns Universitet | VIRUSES AND RNA |
| Søren T. Skou | Syddansk Universitet | MOBILIZE |
| Ida Moltke | Københavns Universitet | SELECTIONDRIVEN |
| Clara Velte | DTU | UniEqTURB |
| Henrik Lundell | Region Hovedstaden | C-MORPH |
| Mikkel Jarle Christensen | Københavns Universitet | JustSites |
| Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen | Københavns Universitet | MatMech |
| Claudio Orlandi | Aarhus Universitet | SPEC |
| Ditte Andersen | Københavns Universitet | FlyGutHomeostasis |
| Mona Sheikh | DIIS | TRANSJIHAD |
| Timothy Peter Lynagh | Københavns Universitet | iGLURs – A NEW VIEW |
| Martin Bækgaard | Aarhus Universitet | POAB |
Kilde: Ufm.dk
Forsiden lige nu:
Prekariatet i forskningsverden vokser, og det skaber mentale problemer og svækker forskningskvaliteten
ARBEJDSMILJØ. En ny analyse fra Tænketanken DEA peger på usikre ansættelsesforhold for unge forskere og vedvarende kønsforskelle. Universiteternes basisbevillinger bør øges og gøres permanente, påpeger forperson i DM Universitet, Brian Arly Jacobsen.
Avanceret teknologi skaber ikke nødvendigvis menneskelig velfærd, advarer AI-forsker
FREMTIDENS FORSKERE. I krydsfeltet mellem teknologi og adfærd ligger kampen for en mere menneskecentreret udvikling af AI-teknologierne. CBS-forsker Siv Pedersen fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen
DEBAT. Når kravene ændrer sig i life science, skal medarbejdere kunne handle hurtigt, men efteruddannelsessystemet er indrettet til lange forløb frem for den opkvalificering, virksomhederne har brug for. Det er en flaskehals, som risikerer at spilde de store investeringer i forskning og innovation, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
























