Det er lykkedes yngre danske forskere at sætte ny rekord for hjemtag af EU midler fra det prestigefulde Starting Grants fra Det Europæiske Forskningsråd.
De femten danskere får mellem 1.5 mio. og 2 mio. Euro til at starte selvstændige forskningsgrupper og lede dem i en femårig periode.
Landets største universitet, Københavns Universitet, står for otte – og dermed over halvdelen – af de 15 Starting Grants. DTU og Aarhus Universitet har fået to hver, mens Syddansk Universitet og Region Hovedstaden henter hver en bevilling.
I denne runde er også en helt nye modtager, nemlig Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som opnår deres første ERC-bevilling, med en bevilling til Mona Kanwal Sheikh, der som tidligere beskrevet her i Science Report, skal forske i transnational jihadisme.
DIIS FÅR STORT MILLIONBELØB TIL FORSKNING I JIHADISME
Emnemæssigt favner de 15 danske forskere over forskningsfelter fra kroniske sygdomme over kemiske mekanismer til jihadistiske konflikter.
Hos Københavns Universitet glæder de sig over succesen:
– Vi har stor grund til at glæde os over, at KU’s forskere fortsætter succesen hos ERC. Otte bevillinger i Europas skarpeste felt, hvor alene forskningskvalitet og -talent er konkurrenceparameteren, lover godt for fremtiden, siger Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation.
Samtidig er der tilfredshed med, at der er en sjælden ligelig kønsfordeling i de modtagende grants. Årets otte bevillinger tangerer nemlig KU’s rekord for antal Starting Grants, som blev sat i 2014. Men hvor det i 2014 udelukkende var mandlige forskere på modtagerlisten, er kønsbalancen helt lige i år. Fire kvindelige modtagere og fire mandlige modtagere.
Den lige fordeling er også bemærkelsesværdig, når man ser tilbage på, hvordan KU’s Starting Grant-bevillinger har været fordelt igennem det seneste årti. Syv kvindelige KU-forskere har været blandt modtagerne inden årets uddeling, mens 36 mandlige KU-forskere har modtaget.
En af modtagerne på KU er adjunkt Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen fra Kemisk Institut. Hun er materialekemiker, og hendes projekt MatMech skal skabe bedre indsigt i de kemiske mekanismer, der spiller ind, når faste stoffer dannes.
– Som kemikere mangler vi forståelse af selve kemien, der styrer, hvordan et nyt materiale dannes. Det er meget udfordrende at studere materialerne, mens de er ved at blive formet til fast stof. Derfor mangler vi indsigt i de helt fundamentale processer, der foregår. Det betyder, at man i praksis må prøve sig frem, når en fremstillingsmetode af et nyt materiale skal udvikles. Det er hverken særligt rationelt eller særligt effektivt, forklarer hun.
Fakta om Starting Grants
Bevillingen kan være på op til 2 mio. euro for en periode på op til fem år. Modtagerne er i starten af deres videnskabelige karriere (to til syv år efter ph.d-grad.).
De femten danske modtagere:
Navn | Organisation | Projekt |
Edyta Roszko | Københavns Universitet | TransOcean |
Hugh Simons | DTU | 3D-PXM |
Jan Komarek | Københavns Universitet | IMAGINE |
Troels Kasper Høyer Scheel | Københavns Universitet | VIRUSES AND RNA |
Søren T. Skou | Syddansk Universitet | MOBILIZE |
Ida Moltke | Københavns Universitet | SELECTIONDRIVEN |
Clara Velte | DTU | UniEqTURB |
Henrik Lundell | Region Hovedstaden | C-MORPH |
Mikkel Jarle Christensen | Københavns Universitet | JustSites |
Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen | Københavns Universitet | MatMech |
Claudio Orlandi | Aarhus Universitet | SPEC |
Ditte Andersen | Københavns Universitet | FlyGutHomeostasis |
Mona Sheikh | DIIS | TRANSJIHAD |
Timothy Peter Lynagh | Københavns Universitet | iGLURs – A NEW VIEW |
Martin Bækgaard | Aarhus Universitet | POAB |
Kilde: Ufm.dk
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
