Det er lykkedes yngre danske forskere at sætte ny rekord for hjemtag af EU midler fra det prestigefulde Starting Grants fra Det Europæiske Forskningsråd.
De femten danskere får mellem 1.5 mio. og 2 mio. Euro til at starte selvstændige forskningsgrupper og lede dem i en femårig periode.
Landets største universitet, Københavns Universitet, står for otte – og dermed over halvdelen – af de 15 Starting Grants. DTU og Aarhus Universitet har fået to hver, mens Syddansk Universitet og Region Hovedstaden henter hver en bevilling.
I denne runde er også en helt nye modtager, nemlig Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som opnår deres første ERC-bevilling, med en bevilling til Mona Kanwal Sheikh, der som tidligere beskrevet her i Science Report, skal forske i transnational jihadisme.
DIIS FÅR STORT MILLIONBELØB TIL FORSKNING I JIHADISME
Emnemæssigt favner de 15 danske forskere over forskningsfelter fra kroniske sygdomme over kemiske mekanismer til jihadistiske konflikter.
Hos Københavns Universitet glæder de sig over succesen:
– Vi har stor grund til at glæde os over, at KU’s forskere fortsætter succesen hos ERC. Otte bevillinger i Europas skarpeste felt, hvor alene forskningskvalitet og -talent er konkurrenceparameteren, lover godt for fremtiden, siger Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation.
Samtidig er der tilfredshed med, at der er en sjælden ligelig kønsfordeling i de modtagende grants. Årets otte bevillinger tangerer nemlig KU’s rekord for antal Starting Grants, som blev sat i 2014. Men hvor det i 2014 udelukkende var mandlige forskere på modtagerlisten, er kønsbalancen helt lige i år. Fire kvindelige modtagere og fire mandlige modtagere.
Den lige fordeling er også bemærkelsesværdig, når man ser tilbage på, hvordan KU’s Starting Grant-bevillinger har været fordelt igennem det seneste årti. Syv kvindelige KU-forskere har været blandt modtagerne inden årets uddeling, mens 36 mandlige KU-forskere har modtaget.
En af modtagerne på KU er adjunkt Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen fra Kemisk Institut. Hun er materialekemiker, og hendes projekt MatMech skal skabe bedre indsigt i de kemiske mekanismer, der spiller ind, når faste stoffer dannes.
– Som kemikere mangler vi forståelse af selve kemien, der styrer, hvordan et nyt materiale dannes. Det er meget udfordrende at studere materialerne, mens de er ved at blive formet til fast stof. Derfor mangler vi indsigt i de helt fundamentale processer, der foregår. Det betyder, at man i praksis må prøve sig frem, når en fremstillingsmetode af et nyt materiale skal udvikles. Det er hverken særligt rationelt eller særligt effektivt, forklarer hun.
Fakta om Starting Grants
Bevillingen kan være på op til 2 mio. euro for en periode på op til fem år. Modtagerne er i starten af deres videnskabelige karriere (to til syv år efter ph.d-grad.).
De femten danske modtagere:
| Navn | Organisation | Projekt |
| Edyta Roszko | Københavns Universitet | TransOcean |
| Hugh Simons | DTU | 3D-PXM |
| Jan Komarek | Københavns Universitet | IMAGINE |
| Troels Kasper Høyer Scheel | Københavns Universitet | VIRUSES AND RNA |
| Søren T. Skou | Syddansk Universitet | MOBILIZE |
| Ida Moltke | Københavns Universitet | SELECTIONDRIVEN |
| Clara Velte | DTU | UniEqTURB |
| Henrik Lundell | Region Hovedstaden | C-MORPH |
| Mikkel Jarle Christensen | Københavns Universitet | JustSites |
| Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen | Københavns Universitet | MatMech |
| Claudio Orlandi | Aarhus Universitet | SPEC |
| Ditte Andersen | Københavns Universitet | FlyGutHomeostasis |
| Mona Sheikh | DIIS | TRANSJIHAD |
| Timothy Peter Lynagh | Københavns Universitet | iGLURs – A NEW VIEW |
| Martin Bækgaard | Aarhus Universitet | POAB |
Kilde: Ufm.dk
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
