politik

De Konservative vil investere 1,25 pct. af BNP i forskning

Forskningsverdenen er klar til at ”løfte mere”, og derfor skal vi hæve de offentlige investeringer i forskning, mener De Konservative, der også opfordrer universiteterne til at lægge ”svesken på disken” i forhold til overhead-diskussionen

Af - 6. maj 2019

Merete Scheelsbeck, forskningsordfører (C). Foto: Det Konservative Folkeparti

– Vi vil gerne investere mere i forskning, fordi vi netop ser forskning som en investering, der kommer igen.

Det fortæller den konservative forskningsordfører, Merete Scheelsbeck, da Science Report møder hende til en snak om hendes partis visioner for dansk forskning.

Den vigtigste forskningspolitiske vision i Det Konservative Folkeparti er, at de statslige bevillinger til forskning skal udgøre 1,25 procent af BNP i 2034.

– Lige nu bruger vi jo faktisk forholdsvis mange penge på forskning, men vi kan også se, at det er forskning og vores innovative tilgang til udvikling, der har gjort Danmark til det vinderland, vi er. Forskning er én af vores grundsten, og vi tror på, at det er vores massive investeringer i forskning, der virkelig har været med til at gøre, at vi er der, hvor vi er i dag, siger Merete Scheelsbeck.

I dag har den danske regering, som De Konservative er en del af, et forskningspolitisk mål om, at de offentlige investeringer i forskning skal udgøre 1 procent af BNP. Det svarer til, at det offentlige i 2018 investerede 22,3 mia. kroner i forskning, viser tal fra Danmarks Statistik.

FAKTA: Om 1 pct.-målsætningen
Siden globaliseringsforliget har skiftende regeringer haft en målsætning om, at forskningsbudgettet skal udgøre minimum 1 pct. af BNP. Den målsætning blev realiseret i 2009.

Godt 75 pct. af det offentlige forskningsbudget er statslige midler, herunder basismidler til universiteter, statslige råd og fonde, mv. De resterende 25 pct. dækker over midler fra kommuner, regioner og EU.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet

Et løft fra 1 pct. til 1,25 pct. af BNP vil derfor også svare til, at de offentlige investeringer i forskning skulle hæves med ca. 5,5 milliarder om året.

– Det er mange penge, så det er ikke noget, vi kan gøre fra det ene år til det andet. Det skal ske henover tid. Derfor er det en del af vores 2034-plan, og altså vores vision for de næste 15 år, fortæller Merete Scheelsbeck, og uddyber at;

– Vi ved godt, at hvis det skal være realistisk, skal det være en trappemodel. Det er også for at sige; vi mener det faktisk seriøst. Det er ikke bare noget, vi melder ud i en valgkamp.

To-procents-besparelser og EU-midler

De Konservative vil op på 1,25 procent af BNP samtidig med, at I, som en del af regeringen, ønsker at fastholde to-procents-besparelserne frem til 2022 (hvorefter pengene skal føres tilbage til uddannelsesområdet på baggrund af en politisk prioritering). Hvordan hænger det sammen, at I med den ene hånd fortsat vil bespare, imens I med den anden vil give flere penge til forskning?

– Som sagt er der allerede en bagkant på besparelserne, og dem står vi ved, fordi de har været en forudsætning for, at vi har kunnet investere i for eksempel vores sundhedsvæsen og politi. Vi (regeringen, red.) overtog en økonomi, hvor der var behov for, at der blev prioriteret, siger Merete Scheelsbeck, som fortsætter;

– Når det så er sagt, så ser jeg heller ikke de to ting som hinandens modsætninger. Det er to forskellige styringsværktøjer; det ene er en budgetramme, det andet er en andel af BNP. Og vi ved godt, at vi ikke næste år eller året efter kan få forskningsbudgettet op på 1,25 procent af BNP.

Noget af kritikken omkring den nuværende 1 pct.-målsætning går på, at når danske forskere henter bevillinger fra for eksempel EU, er de penge med til at få de statslige investeringer op på 1 procent af BNP. Kunne man ikke starte med at undlade EU-midler i regnestykket, så staten på den måde løftede sine investeringer i forskning?

– Jeg tror, vi har et lidt andet take på det. Vi vil bare gerne have, at der bliver brugt en masse penge på forskning. Man skal lade være med at kassetænke det. Forskere og universiteter skal søge penge dér, hvor det giver mening, også i forhold til samarbejdspartnere i ind- og udlandet, fordi der er en kæmpe værdi i de samarbejder. Det giver mest mening at se på det bredt og internationalt, mener Merete Scheelsbeck.

Universiteter og fonde

Når De Konservative mener, at tiden er moden til gradvist at hæve de offentlige investeringer i forskning, handler det også om, at forskningsmiljøerne skal være rustet til at kunne omsætte flere penge til forskning – og det er de nu, mener De Konservative:

– Forskningsverdenen skal også kunne opsuge de penge, der bliver givet, og vi har en opfattelse af, at forskningsverdenen er klar til at løfte mere, siger ordføreren.

Hun roser samtidig de private fonde for at bidrage med store og stigende summer til den offentlige forskning i Danmark:

– Der er et rigtig godt samspil mellem det offentlige og det private, siger Merete Scheelsbeck, men peger i den forlængelse også på, at der er en bagside af medaljen;

– Men vi hører jo også om, at fondenes støtte æder universiteternes basismidler, som ellers kunne bruges på fri forskning eller til at give et råderum på universiteterne.

Derfor kunne det være ”rart, hvis universiteterne fik lavet en model for de indirekte omkostninger, så vi får svesken på disken”, lyder opfordringen fra ordføreren.

– Så har vi i hvert fald et udgangspunkt at forholde os til, og som vi kan debattere ud fra. Det ville være ærgerligt, hvis vi fik lukket dørene for nogle superspændende, private forskningsprojekter på grund af det her, understreger hun.

Udfordringen med fondenes stigende støtte til den offentlige forskning er, at hver gang en privat fond giver penge til et forskningsprojekt, for eksempel på et universitet, følger der nogle udgifter for universitetet med i pakken – for eksempel til husleje, varme, it-drift og vedligeholdelse af de bygninger, forskningen skal bedrives i.

I dag har de danske private fonde forskellige holdninger til, hvordan man vil dække indirekte omkostninger, også kaldet for ”overhead”, og det er især fordi, Danmark ikke har en fælles model for, hvordan disse omkostninger skal fordeles mellem fond og universitet.

Klima og velfærdsforskning

Det Konservative Folkeparti har desuden defineret tre områder, de mener, det er vigtigt at prioritere forskningsmidler på: klima-, sundheds- og teknologisk forskning.

Forskning i sundhed og teknologi skal være med til at sikre, at vi fortsat har et højt velfærdsniveau i Danmark:

– Vi kan jo se, at der er en masse mennesker, der får kroniske sygdomme, og vi har en voksende gruppe ældre. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler velfærdsforskningen, så vi er sunde og raske i længere tid, siger Merete Scheelsbeck.

Derudover står klimaforskning også højt på prioriteringslisten, fordi det er i forskningen, vi skal finde løsninger på klimaudfordringerne, mener partiet.

– Jeg tror jo på, at det er med ny teknologi og forskning, vi knækker koden til klimaudfordringerne. Forskning er jo løsningen på mange af vores udfordringer i fremtiden, siger Merete Scheelsbeck.

kultur

Ung læge og forsker tager ordet i sundhedsdebatten

Ida Donkin, læge og ph.d., har taget orlov fra sit job for at engagere sig fuldtid i sundhedsdebatten. Hun vil inspirere sine sundhedsfaglige kollegaer til at formidle og blande sig i den offentlige debat – men advarer også om, at der er en bagside af medaljen

debat

Uddannelses- og forskningspolitikken skal tilbage til fremtiden

Mon ikke der er en forsker eller to, der i dag ønsker sig tilbage til dengang Helge Sander var videnskabsminister, og hvor der for alvor var politiske visioner på deres område, spørger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv?

AAU køber Obama-billetter for 850.000 kr. oven på sparerunde

Aalborg Universitet har brugt 850.000 kr. på billetter til et Obama-arrangement i efteråret. Det sker et halvt år efter, at universitetet gennemgik en omfattende fyringsrunde på grund af frygt for sparekrav. Prioriteringen møder kritik af både medarbejdere og politikere