Enhedslisten vil kalde forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd i sagen om forskere, der er bekymrede over at deltage i den offentlige debat.
Det oplyser forskningsordfører, Pernille Skipper, til Journalisten.
Partiet vil have svar på, hvordan ministeren sikrer forskernes ytringsfrihed.
– Når vi ser i den nye undersøgelse, at de allerede så tidligt i deres karriere ikke tør formidle deres forskning, piller det ved noget helt fundamentalt ved den uafhængige forskning, nemlig at viden spredes. Vi får en mindre oplyst offentlig debat, hvis uafhængige forskere ikke deltager. Vi får mindre ud af den forskning, som bliver bedrevet for vores alles skattekroner, siger Pernille Skipper til Journalisten.
Læs også: Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”
Forskningsordføreren henviser her til en undersøgelse fra DM, der viser, at knap hver tredje ph.d.-studerende holder sig fra den offentlige debat på grund af, at de er bekymrede for reaktionerne.
Bekymring blandt forskerne
De seneste uger har flere forskere udtrykt bekymring over deltagelse i den offentlige debat. Senest har Folketinget vedtaget, at landets universitetsrektorer skal sikre universitetsforskningens kvalitet.
En vedtagelse der søndag fik AU-professor Anne Binderkrantz til at skrive i Science Report, at politikernes ønsker om mere regulering bygger på en diffus form for mistillid.
Læs også: Vi har et problem på universiteterne
Siden vedtagelsen af teksten har danske og udenlandske forskere protesteret. Senest i Politiken, hvor 3.241 forskere opfordrede regeringen til at tage afstand fra vedtagelsen.
Fokus på forskningsaktivisme
Vedtagelsen i Folketinget kom i kølvandet på et forløb, hvor Morten Messerschmidt og Henrik Dahl tilbage i marts spurgte forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, om hun er enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.
Henrik Dahl og Morten Messerschmidt har især kritiseret dele af kønsforskningen, racismeforskningen og mellemøst-forskningen for at være præget af “aktivisme” og “pseudoforskning”.
Jens Rohde fortrød
Efterfølgende har Kristendemokraterne valgt at trække støtten til Folketingets vedtagelse.
Læs også: Kristendemokraterne trækker støtte til vedtagelse om forskningsregulering
Ifølge partiets folketingsmedlem, Jens Rohde, trak partiet støtten på baggrund af et debatindlæg fra Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA), der blev bragt i Politiken. Her betegner de to politikere blandt andet danskere forskere som ”hovne og stolte”.
– De lægger jo hele fakulteter og forskningsmiljøer for had i en stort opsat generalisering, hvor de i øvrigt ophøjer sig selv til lysets og realiteternes herrer. Det hverken kan eller vil Kristendemokraterne tages til indtægt for. Det går ganske enkelt over stregen, sagde Jens Rohde.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























