Forskningsordfører: Folk som Besenbacher har fået for meget magt

Vilkårene er gode for dansk forskning, men Danmark har brug for en ny, samlet national forskningsstrategi.

Det mener Jens Henrik Thulesen Dahl, der er forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

– Den er nødvendig, så vi kan udnytte offentlige og private institutioner og penge optimalt i en konstant vekselvirkning til gavn for samfundet som helhed, siger han.

Jens Henrik Thulesen Dahl er dagens udvalgte i Science Reports serie med Christiansborgs forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Vilkårene for forskning i Danmark er gode. Det skal de være. Der er et levende samspil mellem det offentlige og det private, som gør det muligt i høj grad selv at vælge den måde, man ønsker at bedrive sin forskning på.

– Som Produktivitetskommissionen peger på, vil en øget tilførsel af midler ikke nødvendigvis blive omsat til ny teknologi, der vil øge produktiviteten i erhvervslivet. Det betyder også, at forskningsmiljøet måske ikke kan absorbere flere midler end de tre procent, vi stiler efter jævnfør Barcelona-målsætningen.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Dansk forskning er på en lang række områder verdensførende. Vores forskere er kort sagt bare utroligt dygtige. Det skal vi understøtte med penge og gennem de rigtige rammer. Forskere skal ikke frygte en ny regering eller leve fra bevilling til bevilling. De skal sikres kontinuitet, så de kan bruge deres tid på det, de er dygtige til.

– Når det er sagt, så mener vi i Dansk Folkeparti, at vi i Danmark mangler en samlet national forskningsstrategi. Den er nødvendig, så vi kan udnytte offentlige og private institutioner og penge optimalt i en konstant vekselvirkning til gavn for samfundet som helhed.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Vi skal skabe rammerne for, at de forskningsområder, der er behov for, kan blomstre. Grundlæggende set skal den forskning og den viden, der bliver tilvejebragt, bruges. Bliver den ikke brugt, hvad forskel gør den så?

– Udfordringen består så i at vide, om det bliver tilfældet eller ej. Derfor skal vi sikre en balance ved både at tilføre midler, hvor der umiddelbart er et afkast – det kunne være i produktionsteknologi, medicinalsektoren, fødevareindustrien, nanoteknologi og life science, men samtidig skal vi også finde penge til for eksempel et Center for Grundtvigforskning eller andre områder, hvor vi ikke direkte kan gå ud og måle et kontant afkast.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Som udgangspunkt bør vi ikke blande os, men det er klart, at når universiteternes formål er at skabe viden til samfundets forhold og behov, og politikerne er valgt til at repræsentere samfundet, så har vi selvfølgelig noget at sige.

Læs også: Enhedslisten vil begrænse fondes magt i forskningen

– Der kan være særlige behov, som markedet ikke kan løse, og som universiteterne måske ikke vurderer relevante. Der kan være mange årsager til, at vi som politikere skal blande os – en gang imellem. Eksempelvis tror jeg ikke, at de store profitdrevne tech-virksomheder vil udvikle dansk sprogteknologi og talegenkendelse, ligesom jeg ikke tror, man i London eller i Rom vil forske i Grundtvig.

– I sådanne tilfælde kan politikere og offentlige midler rette op på et problem, som markedet ikke selv kan se.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning. Anser du det som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– Selvfølgelig er det et problem! Det betyder færre penge til forskning. Jeg tror, at en løsning, med respekt for resten af samfundet, som også bliver ramt af et fald i BNP, kunne være, at man fastfrøs det tildelte niveau i bevillinger til offentlig forskning, og når de magre år er ovre, og de fede år kommer igen, så udlignes beløbet løbende.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Private fonde yder et værdifuldt bidrag til dansk forskning, og vi ville være meget værre stillet, hvis de ikke bidrog, som de gør nu. Jeg mener ikke, de har fået for meget magt – men vi skal stille krav om åbenhed og gennemsigtighed. Både det offentlige og det private må blive ved med at huske sig selv og hinanden på, at vi alle er på Danmarks side.

Læs også: Radikale vil give forskningen stort økonomisk løft

– Derimod mener jeg helt klart godt, at vi kan tale om, at nogle mennesker har for meget magt i dansk forskning – det kunne eksempelvis være Flemming Besenbacher. Det ser ud til, at nogle af forskningsverdenens topfolk repræsenterer overordentligt mange interesser på én gang, og det kan være et problem.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Vi ønsker, at det eneste kriterie er kvalifikationer. Statistikken siger, at kvindelige forskere får bevillinger i samme omfang som mandlige, blot de søger. Er der kun 22 procent af bevillingerne, der går til kvindelige forskere, så må det fungere som en inspirationskilde for aspirerende kvindelige forskere om at være aktive og søge.

Læs også: Venstre vil gøre privat forskning mere attraktiv

– Er der derimod tale om diskrimination, så mener jeg, at universiteterne har de redskaber, de behøver, til at komme tilbage på den videnskabelige vej, hvor det er kvalifikationer, der tæller.

– Det er vigtigt, at alle har de samme muligheder, men resultaterne vil jeg altså ikke styre politisk.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– Forskningsverdenen spiller en afgørende rolle ikke kun i Danmarks men i verdens grønne omstilling. Den grønne omstilling afhænger af konkret teknologi, der gør drømme til virkelighed – nogle gange på få år.

Læs også: Socialdemokratiet fremhæver to områder, dansk forskning især bør fokusere på

– Det er alt fra en optimering af benzinmotorer, så de kører 25 kilometer på literen i stedet for 10. Det er elbiler, der bruger bæredygtigt produceret strøm. Det er nye bearbejdningsprocesser med færre kemikalier end tidligere, bæredygtige produktionsapparater og så videre. Alt sammen er kun muligt, fordi kloge hoveder har skruet og drejet og finpudset og optimeret.

– Det er kun gennem teknologi, at vi kan få en realistisk chance for at leve et materielt rigt liv, der samtidig er bæredygtigt.