Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Venstre vil gøre privat forskning mere attraktiv

– At rammevilkårene er gode betyder ikke, at vi ikke skal gøre det bedre, siger Ulla Tørnæs.

Foto: Venstre.dk

Venstre ønsker at styrke den private sektors muligheder for at bedrive forskning. Det skal blandt andet gøres ved at lave et skattefradrag permanent.

Sådan lyder et af de konkrete forslag fra partiets forskningsordfører, Ulla Tørnæs.

– At rammevilkårene er gode betyder ikke, at vi ikke hele tiden skal gøre det bedre og stræbe efter mere. Hviler man på laurbærrene, skaber man ikke udvikling, siger hun.

Tidligere forskningsminister Ulla Tørnæs er dagens udvalgte i Science Reports serie med de politiske partiers forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Som udgangspunkt mener jeg, der er rigtig fine muligheder for forskning i Danmark. Vi har stærke forskningsmiljøer inden for blandt andet life science og grøn omstilling for bare at fremhæve et par stykker. Det skaber gode rammer og vilkår.

Læs også: Socialdemokratiet fremhæver to områder, dansk forskning især bør fokusere på

– At vi generelt er stærke på forskning viser sig også, når vi skal konkurrere om midler europæisk. Dem er vi rigtigt gode til at hjemtage.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– At rammevilkårene er gode betyder ikke, at vi ikke hele tiden skal gøre det bedre og stræbe efter mere. Hviler man på laurbærrene, skaber man ikke udvikling.

– Vi vil gerne styrke private virksomheders mulighed for forskning. Derfor ønsker Venstre en permanentgørelse af det skattefradrag på 130 procent, virksomhederne kan få på forskning, som står til at udløbe i 2022.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Jeg synes, det er vigtigt at fastholde og værne om forskningsfriheden, så jeg vil ikke sidde som politiker og pege på, hvad danske forskere bør satse på.

– Men med det sagt, så vil vi gerne være med til at sætte politisk retning på de midler, vi bruger gennem forskningsreserven. Og der har vi været enige om at pege på grøn omstilling i bred forstand. Det kan være inden for mange områder som landbrug, ny teknologi og data. Som bred overskrift synes jeg, at grøn omstilling giver mening.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Vi skal ikke blande os i, hvad der forskes i. Vi skal sætte politisk retning på, og det giver god mening at understrege, at de penge vi bruger på forskning skal bruges til at understøtte store samfundsudfordringer.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning, da den får tilført én procent af BNP. Anser du det fald som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– De gange, vi har oplevet et fald i BNP, er der blevet kompenseret med midler fra råderummet, og det, synes jeg, er rigtigt fornuftigt. Man skal ikke være nødt til at lukke projekter på den konto.

Læs også: De radikale vil hæve det offentlige bidrag til dansk forskning

– Samtidig synes jeg stadig generelt, at det er fornuftigt at have budgettet for forskningen fastsat som en procent af BNP. Højst sandsynligt sker der jo en stigning i BNP, og så har man automatisk en tilførsel af midler til forskningsbudgettet uden, at man skal igennem en politisk prioritering.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men det er vigtigt at understrege vigtigheden af forskningsfriheden, og der har jo desværre været en række eksempler på, at det har haltet. Det er sådan noget, der bare ikke må ske.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Det er en kæmpe udfordring, at vi åbenbart ikke formår at bringe alle talenter i spil. Det er stort fordelt 50/50 på kvinder og mænd, hvem der tager en videregående uddannelse, og så er der noget, der tyder på, at vi ikke har indrettet os godt nok til at få kvinderne tilstrækkeligt med på det højeste niveau af den akademiske fødekæde, nemlig forskningen.

– Vi har med forskningsreserven etableret Inge Lehmann-programmet, som skal fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne. Det program støtter jeg, men der er politisk uenighed omkring det, da nogle mener, det er diskriminerende.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– En hovedrolle. Vi kommer ikke i mål med vores klimaforpligtelser, hvis ikke vi finder nye måder at løse opgaverne på.

Læs svarene fra partierne

Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.

Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet

Ulla Tørnæs, Venstre

Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre

Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti

Bruno Jerup, Enhedslisten

Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Uffe Elbæk, Frie Grønne

Henrik Dahl, Liberal Alliance

Astrid Carøe, SF

Torsten Gejl, Alternativet

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.