Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

SF vil kulegrave, om forskningskroner egentlig bruges på forskning

– Jeg har en ambition om, at vi kan få ryddet op i det, siger Astrid Carøe.

Foto: Ft.dk

Der er behov for et grundigt kig på, hvor mange penge, der bliver brugt på egentlig forskning.

Det mener SF’s forskningsordfører, Astrid Carøe.

Ifølge hende er der mange eksempler på, at penge allokeret til forskning bliver brugt på alt muligt andet.

– Jeg har en ambition om, at vi kan få ryddet op i det og dermed sørge for, at vi reelt bruger én procent af vores BNP på forskning, siger hun.

Astrid Carøe er dagens udvalgte i Science Reports serie med Folketingets forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Der var en stor frygt i foråret for, at vi ville få et stort dyk i finansieringen, fordi BNP falder, og det er jeg glad for, at vi foreløbig har fået reddet i år. Men jeg er stadig bekymret for, at forskningen bliver ramt, når BNP går den forkerte vej.

Læs også: Liberal Alliance vil bekæmpe wokeness i forskningen

– Vi har desuden en udfordring med, at der er opstået en debat om, om politikere skal blande sig i, hvad der forskes i. Det er meget problematisk, hvis nogle politikere ser det som deres opgave at vurdere, hvor der er god og dårlig forskning.

– Så både økonomien og armslængdeprincippet har lige nu svære vilkår i forskningsverdenen.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Jeg er vildt glad for, at vi har fået så meget grøn forskning. Det er enormt vigtigt, og det vil vi gerne fortsætte med at prioritere.

– Jeg har desuden et håb om, at vi kan se på, hvordan vi opgør den her ene procent af BNP, der går til forskning. Der er noget underligt i, at man tæller EU-midler med, og ude i regionerne foregår der også mærkværdige ting i forhold til, hvad man tæller med som forskning. Jeg har en ambition om, at vi kan få ryddet op i det og dermed sørge for, at vi reelt bruger én procent af vores BNP på forskning.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Det er svært at prioritere. Det er enormt vigtigt, at vi er stærke inden for life science, men jeg er også enormt stolt over, at vi siden regeringsskiftet har satset så massivt på den grønne omstilling, og det skal vi blive ved med.

Læs også: Frie Grønne vil have anonyme ansøgninger i forskningen

– Klimakrisen er den største krise, vi har stået over for i nyere tid, og det skal vi have løst. Det betyder ikke, at vi ikke stadig skal forske i sundhed og andre vigtige områder, men den grønne del er den vigtigste og også noget, der kan være meget lukrativt for Danmark.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– I meget lav grad. Vi sætter en politisk retning i forhandlingerne om forskningsreserven, men vi må aldrig komme i en situation, hvor politikere kommenterer eller miskrediterer enkelte områder. Det er forskerne, der skal kigge på hinandens resultater og vurdere, om det er god forskning – ikke politikere.

– Jeg er bange for, det kan komme til at påvirke forskningsfriheden. Her taler jeg ikke kun om Henrik Dahl og Morten Messerschmidts kritik af aktivisme i forskningen, men også at Mattias Tesfaye kritiserer og fjerner en rapport om social kontrol, fordi den ikke passede ind i hans og regerings verdensbillede. Vi må som politikere ikke lægge låg på og skjule resultater.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning. Anser du det som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– Jeg frygter, at det betyder et fald i kvaliteten af den danske forskning i en tid, hvor den er ekstremt vigtigt i forhold til både klima- og coronakrisen. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at bruge mange penge på forskning, så vi kan holde det høje niveau.

Læs også: Forskningsordfører: Folk som Besenbacher har fået for meget magt

– Udfordringen med, at forskningskronerne er bundet til BNP er, at forskning per definition er meget langstrakt. Man kan ikke se det fra år til år. Jeg mener, der bør være en bund i forskningens midler. Der må ikke ske et pludseligt fald, fordi vi står i en krise.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Det er meget svært at svare på. Det er i hvert fald et enormt vigtigt område at holde øje med. Fondenes indflydelse må ikke føre til en skævvridning, så alle pengene går til de fag, der er populære og lukrative lige nu og her.

– Med det sagt er det glædeligt, at så mange virksomheder er investerede i, at vi laver god forskning i Danmark for deres penge. Det er mange forskere afhængige af. Det må bare ikke blive på bekostning af de fag, der ikke har adgang til de private penge.

Læs også: Socialdemokratiet fremhæver to områder, dansk forskning især bør fokusere på

– Kort sagt skal de private penge være noget, der kommer oveni. Det skal være en bonus, ikke noget vi er afhængige af.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Det er tankevækkende, at det er så få. Vi kan jo se, at der er flere kvinder end mænd på de lange videregående uddannelser, og at kvinder i stigende grad får ph.d.-stillinger. Men jo længere op vi kommer, jo færre kvinder er der.

– Det er derfor, vi har lavet Inge Lehmann-programmet og puttet flere penge i det i år, så vi kan forsøge at udligne den her forskel. Og det er noget, vi skal blive ved med at holde øje med.

– En ting er, om der er bias i forskningsverdenen, men noget andet er de udfordringer, der kan være ved at være kvinde. Det er for eksempel meget sværere for kvinder at tage et semester eller et år på et universitet i udlandet. Unge kvinder skubbes desuden bag i køen, hvis de har været væk på barsel i et år. Det kan vi begynde at løse ved at sikre, at mænd kan tage mere barsel.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– Det spiller en rigtig stor rolle, men det er også vigtigt at sige, at det ikke er løsning nok i sig selv. Vi skal både gøre noget nu her og samtidig sætte penge af til forskning i fremtidens teknologier.

Læs også: Enhedslisten vil begrænse fondes magt i forskningen

– Det er vigtigt, at hele forskningsverdenen bliver involveret. Ikke bare de våde fag og ingeniørerne. Vi skal også have humaniorafagene involveret til at forske i, hvordan man ændrer vaner hos folk og hvordan visse politikker vil blive taget imod. Der er meget at tage fat på, før vi kan nå vores mål i Danmark og sikre en grønnere verden.

Læs svarene fra partierne

Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.

Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet

Ulla Tørnæs, Venstre

Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre

Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti

Bruno Jerup, Enhedslisten

Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Uffe Elbæk, Frie Grønne

Henrik Dahl, Liberal Alliance

Astrid Carøe, SF

Torsten Gejl, Alternativet

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.