Socialdemokratiet fremhæver to områder, dansk forskning især bør fokusere på

Danmark bør især satse på de forskningsområder, hvor vi i forvejen er stærke. Og politikerne skal turde sætte en retning, selvom de ikke skal blande sig i den konkrete forskning.

Sådan lyder budskabet fra Socialdemokratiets forskningsordfører, Bjørn Brandenborg, som fremhæver to områder, landet bør satse på:

– Når vi ved, der både er national og international efterspørgsel på ny viden inden for grøn omstilling og life science, og vi samtidig leverer forskning af meget høj kvalitet på de områder, er der store potentialer for både danske forskere, virksomheder og dansk økonomi at hente, siger han.

Science Report tager i dag hul på serien ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’, hvor vi over de næste uger vil bringe forskningsordførerne fra Christiansborgs holdninger til, visioner for og bekymringer om forskningen i Danmark både nu og i fremtiden.

Første i rækken er altså Bjørn Brandenborg fra regeringspartiet:

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Vilkårene for dansk forskning er rigtig gode. Det er de blandt andet, fordi vi både har grundforskning af højeste kvalitet, og fordi vi har midler, der er øremærket forskningsområder til de samfundsudfordringer, vi står over  for. Det ses med den seneste aftale om forskningsreserven, hvor vi har prioriteret 2,7 milliarder til forskning inden for grøn omstilling.

Læs også: Venstre vil gøre privat forskning mere attraktiv

– Herudover har vi et erhvervsliv, der i stigende grad bidrager til dansk forskning.  Investeringer fra private fonde og erhvervslivet er vigtige bidrag til, at en andel af den danske forskning fokuseres på konkrete udfordringer.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Vi har formuleret en forskningsstrategi, der sætter en vigtig retning for grøn forskning.

– Derudover er det vigtigt for os, at dansk forskning indgår i et konstruktivt samspil med det omkringliggende samfund som en kritisk og udfordrende medspiller. Det ses også afspejlet i vores grønne forskningsstrategi, som netop lægger op til et tæt og styrket samarbejde med dansk erhvervsliv.

Det er naturligvis også en prioritet for os at sikre, at den helt frie forskning lever videre

– Selvom vi lægger vægt på at målrette vores forskningsindsats, er det naturligvis også en prioritet for os at sikre, at den helt frie forskning lever videre.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Vi har i dag nogle styrkepositioner på områder, der fylder meget internationalt. Det gælder blandt andet det grønne område og life science. De tjener som eksempler på områder, vi bør satse på med henblik på at løse de udfordringer, verden ser ind i.

– Vi kan bidrage med vigtig viden inden for energieffektive og intelligente bygninger og energisystemer samt bæredygtige fødevarer, landbrug og skove.

Læs også: International fond skal gøre skibsfarten grøn

– Vi eksporterer årligt for omkring 108 milliarder kroner og har 83.000 mennesker beskæftiget inden for life science-industrien. De målbare forskningsresultater inden for området viser, at forskningen netop er relevant for erhvervslivet og bidrager med gunstig ny viden.

Politikere skal ikke blande sig i, hvad der konkret forskes i, og slet ikke i resultaterne

– Så når vi ved, der både er national og international efterspørgsel på ny viden inden for grøn omstilling og life science, og vi samtidig leverer forskning af meget høj kvalitet på de områder, er der store potentialer for både danske forskere, virksomheder og dansk økonomi at hente.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Politikere skal ikke blande sig i, hvad der konkret forskes i, og slet ikke i resultaterne. Men det er vigtigt, at vi tør sætte en retning for forskningen.

Læs også: Halsboe-Jørgensen afviser mundkurv til forskere

– Danmark er et lille land i en globaliseret forskningsverden, og selvom vores forskning generelt har en meget høj kvalitet, er det vigtigt, at vi sætter en retning, så vores forskning kan bidrage til at løse de samfundsudfordringer, vi står overfor. På den måde skaber vi synergi mellem investeringer og udfordringer – og opnår større impact internationalt.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning, da den får tilført én procent af BNP. Anser du det fald som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– Faktisk har dansk forskning fået en ekstra bevilling på 750 millioner i 2021, så bidraget til forskning er lige så stort i 2021, som det var i 2020. Det synes jeg faktisk er en rigtig flot håndsrækning til forskningen i en tid, hvor hele samfundet har ydet ofre og mærket konsekvenserne af coronakrisen.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Private fondes investeringer i forskning spiller en vigtig rolle for vores samfund. Det er både til gavn for de enkelte virksomheder og vores samfundsøkonomi. Men det er klart, at det naturligvis aldrig må erstatte den frie og uafhængige forskning. Det er vigtigt, at de sameksisterer.

Der skal være gennemsigtighed omkring de økonomiske midler

– Noget af det positive, der særligt kommer ud af private fonde og virksomheders investeringer, er, at fokus for forskningen bliver på de udfordringer, vi står overfor. Men det er vigtigt, at der skal være gennemsigtighed omkring de økonomiske midler, og hvem der står bag forskningsprojekter.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Det er ikke godt nok. Det synes vi bestemt, skal laves om. Der er desværre langt fra ligestilling i forskningsverdenen endnu.

Læs også: De radikale vil hæve det offentlige bidrag til dansk forskning

– Derfor har vi femdoblet midlerne til Inge Lehmann-programmet, så det i år er tildelt 110 millioner kroner. De ekstra midler skal booste programmets mål om at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne i Danmark. Det er vigtigt, fordi vi skal sikre, at alle dygtige forskere kommer i spil.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– Grøn forskning er et godt eksempel på et område, der både får afgørende betydning for fremtiden og er relevant for den brede befolkning.

Forskningsverdenen skal spille en stor rolle for Danmark grønne omstilling

– Vi mener, at forskningsverdenen skal spille en stor rolle for Danmark grønne omstilling. Nye teknologier og modning af eksisterende teknologier skal medvirke til at bringe os i mål med 70-procents-målsætningen.

– Det er årsagen til, at vi med forskningsreserven har afsat 2,7 milliarder til grøn forskning. Og det er derfor, vi har formuleret en grøn forskningsstrategi, der prioriterer fire områder, som vi ved er afgørende for den grønne omstilling, og som vi er stærke inden for.

– Den stærke grønne forskning giver os den fornødne viden til at nå i mål med den grønne omstilling. Samtidig giver det favorable muligheder for et nyt eksporteventyr for danske virksomheder, når vores løsninger efterspørges internationalt. Derfor er der store gevinster at hente ved at sætte ind på forskning på det her område.