At kun 22 procent af alle forskningsbevillinger går til kvindelige forskere herhjemme, er alt for lidt.
Sådan lyder det fra Uffe Elbæk, der sidder i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg for partiet Frie Grønne. Han har flere konkrete forslag til at fremme ligestillingen i forskningsverdenen:
– Det gælder for eksempel anonymiserede ansøgningsprocesser i forskningen. Det synes vi, man bør gøre. Og så er det godt, at vi har programmer, der understøtter unge kvindelige forskere. Alt, der kan understøtte ligestilling, også på det her område, er vigtigt for os, siger han.
Læs også: Forskningsordfører: Folk som Besenbacher har fået for meget magt
Uffe Elbæk er dagens udvalgte i Science Reports serie ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.
Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?
– Jeg mener, at der er for få midler til grundforskning. Universiteterne er blevet for afhængige af sponsoreret forskning. Det er et kæmpe problem, og det har allerede udløst konkrete sager. Det svækker kraftigt troværdigheden i den forskning, der finder sted. Derfor er vi i Frie Grønne meget optagede af at beskytte og styrke den frie grundforskning.
Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?
– Forskningen skal rettes hen imod de store udfordringer, vi står overfor. Der er brug for en styrket grundforskning på alle området, men grundlæggende må vi anerkende, at der er meget store problemstillinger, der kalder på svar, herunder ikke mindst den grønne omstilling.
Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?
– På den ene side er jeg stor fortaler for fri grundforskning. Det har en kæmpe værdi, at man kan gå i gang med at forske i et område og lade resultaterne føre forskningen i den rigtige retning. Derfor har Frie Grønne enorm respekt for den frie grundforskning.
Læs også: Radikale vil give forskningen stort økonomisk løft
– Men det ændrer ikke på, at der er nogle bundne opgaver, vi skal finde svar på, og det er ikke mindst den grønne dagsorden. Derfor er jeg også meget glad for, at vi i forbindelse med forskningsforhandlingerne har styrket den grønne forskning. Det er bare vigtigt, at det sker som en tilføjelse til den frie grundforskning og ikke på bekostning af den.
I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?
– Det synes jeg absolut, vi bør holde os langt væk fra. Det kan godt være, vi som politikere diskuterer forskning på de tematiske områder, vi synes er vigtige. Men der skal være total armslængde mellem det politiske niveau og det, forskerne beskæftiger sig med.
Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning, da den får tilført én procent af BNP. Anser du det fald som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?
– Det må ikke få negativ konsekvens for forskningen, at der er sket et fald i BNP. Vi vil meget gerne prioritere de frie forskningsmidler endnu mere, end de er i dag og fjerne den her sammenkobling med BNP.
Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?
– Ja, det har de. Som udgangspunkt er det fint, at private fonde støtter op om forskningsprojekter i Danmark. Men det ikke ske på bekostning af den frie forskning.
– Derfor skal vi være sikre på, der er tilstrækkelige midler sat af til grundforskning. Og så skal man også have et meget klart etisk kodeks i forskningsmiljøet, når det handler om privatsponsorerede midler til forskningsprojekter.
Læs også: Socialdemokratiet fremhæver to områder, dansk forskning især bør fokusere på
– Jeg og Frie Grønne vil altid stå for total gennemsigtighed i, hvor pengene kommer fra, så man som offentlighed kan se, hvem der kan have en bestemt interesse i bestemte resultater. Hvis donorerne har indflydelse på forskningens resultater, svækkes forskningens troværdighed kraftigt.
Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?
– Hele ligestillingsdagsordenen er noget, der i den grad ligger Frie Grønne på sinde, og det gælder for eksempel anonymiserede ansøgningsprocesser i forskningen. Det synes vi, man bør gøre. Og så er det godt, at vi har programmer, der understøtter unge kvindelige forskere. Alt, der kan understøtte ligestilling, også på det her område, er vigtigt for os.
Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?
– Det er helt afgørende. Her skal alle gode kræfter bruges, og vi skal fra politisk side understøtte alt, der kan gøres i forhold til, at vi løser den her bundne opgave og får vores CO2-aftryk ned. Og det gælder inden for alle samfundsområder fra byggeri til transport, landbrug og andre former for produktion.
Læs også: Enhedslisten vil begrænse fondes magt i forskningen
– Lige nu har vi brug for alle de gode svar, vi kan få, og det er noget af det, forskningen kan bidrage med.
Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.
Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:
Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet
Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre
Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.