Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser, at hun vil bryde armslængdeprincippet og give forskere mundkurv på.
Det siger ministeren i et interview med Berlingske.
Udmeldingen kommer efter, at ministeren mandag mødtes med bestyrelsesformændene for de otte danske universiteter og formanden for rektorkollegiet på de danske universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev.
Efter mødet sagde Anders Bjarklev til Science Report, at:
– Ministeren gav klart udtryk for, at hun vil værne om forskningsfrihed og støtte den. Hun fortalte klart, at hun har alt mulig tillid til, at den måde vi gør tingene på, er tilfredsstillende og i orden.
Læs også: Danske universiteter: Ministeren vil værne om forskningsfriheden
Til Berlingske giver ministeren udtryk for, at der på mødet var en god dialog om, at forskningen skal være uvildig.
– Hver gang, der bliver rejst et spørgsmål om, at der er en kultur, hvor der ikke er plads til andre perspektiver, bekymrer det mig. Men det er ikke det samme som, at jeg konkluderer, at vi har et givent problem i de konkrete sager. Tværtimod har jeg ingen forudsætning for at bedømme vores forskningsmiljøer. Men det er en ledelsesopgave på universiteterne, og jeg forventer, at de tager den opgave meget seriøst, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Til Science Report sagde Anders Bjarklev tirsdag, at forskningsministeren har en forventning om, at universiteternes forskning skal rumme alle synspunkter og tage hensyn til alle synspunkter.
– Og det må vi sige, at vi jo er helt enige i. Hvis man skal lave forskning, skal man kunne argumentere på en god og forsvarlig måde. Ellers er det jo ikke forskning, og man kan ikke drive karriere på et universitet ved kun at vise den ene side, sagde Anders Bjarklev.
Anklage om pseudovidenskab
At forskningsministeren taler med universiteterne om forskningens uvildighed skyldes, at Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, og Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, har anklaget den danske migrations- og integrationsforskning for at være præget af aktivisme, pseudovidenskab og venstreorienterede holdninger.
Læs også: Politikere kalder dansk migrationsforskning aktivistisk og venstreorienteret
– Den her forskning er et lukket system af konspirationsteorier, hvor man forudsætter, at Vesten er det værste, og inden for Vesten er det hvide mænd, som er de værste af alle, sagde Henrik Dahl til Kristeligt Dagblad.
Læs også: Forskere oplever politisk pres
Morten Messerschmidt tilføjede, at det er “helt tydeligt, at der er sket ikke bare en sammenblanding af forskning og aktivisme, men en venstrefløjsdogmatisk annektering af forskningen på området”.
Bekymring for forskningen
Forskningsministeren skrev efterfølgende i et §20-svar til Morten Messerschmidt udtryk bekymring for forskningen.
– Det bekymrer mig, når jeg læser artikler om hele forskningsfelter, der tilsyneladende har en teoretisk ensporet og aktivistisk tilgang til forskningen. Det er universitetsledelsernes ansvar at sikre, at forskningen på de danske universiteter er uvildig, og at alle krav til god videnskabelig praksis er overholdt, lød det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Læs også: Universiteter skal stå skoleret for forskningsminister
Og videre:
– Det er vigtigt, at forskningen hviler på en stærk videnskabelig metode, og som samfund skal vi kunne stole på, at forskningen er uvildig og uafhængig af særinteresser. Ellers mister forskningen sin værdi.
Kritik af ministeren
Siden har flere forskere anklaget forskningsministeren for at ville bryde med armslængdeprincippet.
Senest AU-rektor Brian Bech Nielsen og dekan på Arts, Johnny Laursen.
Læs også: AU’s ledelse går i rette med minister: – Det nærer en bekymring, forskere har i forvejen
Til Science Report sagde Johnny Laursen, at beskyldningen om aktivisme på universiteterne er “noget, der hører 1970’erne til”
– Medarbejdernes vilkår har jo ændret sig dramatisk. I dag kan du vanskeligt få din forskning publiceret, uden at uafhængige, anonyme fagfæller siger god for kvaliteten. Du kan heller ikke få fondsmidler, hvis forskningsansøgningen ikke støttes af et uafhængigt internationalt evalueringspanel. Og jeg kan garantere for, at der er masser af uenighed, så kontrolmekanismerne virker, sagde Johnny Laursen.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.