Regeringen er for første gang kommet med et samlet udspil til et klimaprogram. Klimaudspillet kommer samtidig med lanceringen af en ny, grøn forskningsstrategi, der sætter en retning for de offentlige investeringer i grøn forskning.
En omdiskuteret del af klimaplanen er, at 2030-målet om 70 procents CO2-reduktion i stor grad skal ske via ny teknologi, og altså ved hjælp af forskning og løsninger, vi endnu ikke kender.
Derfor var spørgsmålet om, hvilken rolle teknologiudvikling og forskning skal spille for den grønne omstilling ét af omdrejningspunkterne på DTUs årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde.
Her advarede økonomiprofessor og formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, mod regeringens meget optimistiske forventninger til, at fremtidens forskning og udvikling vil løse en stor grad af problemerne;
– Jeg er bekymret for, at man udskyder nødvendige beslutninger, fordi man tænker; der kommer nok noget i 2028 eller 2029, som løser det hele, siger Peter Møllgaard.
Implementering og udvikling
Både regeringen og Klimarådet mener, at vejen til den grønne omstilling går via to spor; et såkaldt implementeringsspor og et udviklingsspor.
Det første handler om at de løsninger og teknologier, vi allerede kender, og som skal føres ud i livet for at nå det første stykke ad vejen mod 70-procentsmålet i 2030. Det andet spor repræsenterer de løsninger og teknologier, vi endnu ikke kender.
Det er vægten mellem de kendte og ukendte løsninger, regeringen og Klimarådet er uenige om. For som Peter Møllgaard siger;
– Forskning og udvikling er ikke stensikre processer. Det kan gå galt. Det kan være, man bliver positivt overrasket. Det kan også være, man bliver slemt skuffet. Det er man også nødt til at tage hensyn til.
Under alle omstændigheder kan vi heller ikke vente flere år med at sætte gang i den forskning, der skal løse problemer i anden halvdel af dette årti, understreger han;
– Det er nye teknologier, ukendte teknologier, der skal forskes i, udvikles og demonstreres og ud på markedet i sidste ende. Det kræver, at der kommer gang i forskning, udvikling og demonstration lige nu. Vi skal blive klogere på kapaciteten og potentialerne i de forskellige teknologier, og hvad er sandsynligheden for, at det lykkedes på kort eller lang sigt, siger Klimarådets formand.
Læs også: Forsker om klimasatsning: Det kræver meget mere investering og forskning.
I diskussionen om, hvorvidt man kan satse så meget på, at der kommer ny teknologi i den anden halvdel af det her årti, lyder Klimarådets anbefaling;
– Vi skal bruge ca. to tredjedele af de kendte elementer og ca. en tredjedel skal være ny forskning og udvikling. Det anbefaler vi, fordi vi tror, det er den måde, vi skal ramme målsætningen på, lyder det fra Peter Møllgaard, der også minder om, at senest i 2050 skal vi nå i mål med at være helt klimaneutral som samfund:
– Det er mellem 2030 og 2050, det bliver rigtig svært. Der får vi brug for masser af forskning til at klare den lange horisont.
Flere partier bakker op: Vi skal i gang nu
Blandt de uddannelses- og forskningspolitiske ordfører, der ikke var forhindret i at deltage i årets topmøde på DTU, bakker flere op om Klimarådets advarsel. Det gælder både SF, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
– Hvis ikke vi gør noget meget hurtigt, når vi ikke i mål med de 70 procent reduktioner. Forskning og uddannelse i det grønne er sindssygt vigtigt, men vi kan ikke satse hele butikken på, at de nye teknologier har manifesteret sig. Vi er nødt til også at omstille den måde, vi lever, producerer og transporterer os på nu, siger Eva Flyvholm fra Enhedslisten.
Hun bakkes op af et andet af regeringens støttepartier, SF;
– Det er ikke ambitiøst nok fra regeringens side at sige, at teknologien kommer og redder det hele. Det er en del af det. Der er også rigtig mange løsninger, som skal bruges nu, for at vi kan nå i mål, mener Astrid Carøe.
Hun understreger, at SF “til gengæld er rigtig glade for” regeringens ønske om at øremærke 750 mio. kroner på fire strategiske forskningsmissioner i forbindelse med fordelingen af næste års forskningsreserve.
– Det er rigtig fint at få lavet en mere klar målsætning om, hvor vi vil hen på den grønne forskning, og at den strategiske forskning bliver mere strategisk, end den har været. Det er bare ikke den eneste løsning.
Også Katarina Ammitzbøll (K) kalder det for “bekymrende” og “en ærgerlig udmelding”, at regeringen i så høj grad vil satse på endnu ukendte løsninger;
– Vi har allerede så meget viden og teknologi. Vi har en masse modne teknologier, men vi har brug for testfaciliteter og for en bedre kobling til det private erhvervsliv. Der er rigtig meget, vi kan gøre her og nu, lyder det fra den konservative ordfører.
Også Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti mener, at regeringens klimaplan “er lige optimistisk nok”.
Venstres ordfører, og tidligere uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, understreger, at hun ikke er “direkte involveret i klimaforhandlingerne” og derfor ikke har taget stilling til spørgsmålet, men påpegede at;
– Jeg er af den opfattelse, at ny teknologi skal være med til at finde løsningerne på de udfordringer, vi står overfor. Vi skal finde nye løsninger, men det betyder ikke, at vi ikke skal bruge den eksisterende teknologi, lød det blandt andet fra Ulla Tørnæs, som også tilføjede at, hun er “super optimistisk”;
– Vi har så mange dygtige forskere og en industri, som er med os – eller måske endda foran os på rigtig mange strækninger. Så det handler om at få det hele flettet sammen.
