Danske Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, bliver beskyldt for at chikanere navngivne forskere på Københavns Universitet.
Det skriver Berlingske.
Beskyldningerne kommer efter, at Morten Messerschmidt har søgt aktindsigt i personlige oplysninger om syv islam- og mellemøstforskere på Københavns Universitet.
Blandt forskerne er professor Jakob Skovgaard-Petersen, der i slutningen af maj af forskningsordfører Henrik Dahl (LA) fra Folketingets talerstol blev kaldt ”den notorisk enøjede danske Mellemøstforsker Jakob Skovgaard-Petersen”.
Udtalelser som Jakob Skovgaard-Petersen efterfølgende på Facebook og her i Science Report tog afstand fra:
– Det er barokt, at jeg skal udstilles på den måde med tre gange dumsmarte bemærkninger uden skygge af argumentation og ligefrem udnævnes til et problem for forskningen.
Læs også: Barokt, at jeg bliver udstillet med dumsmarte bemærkninger
Hos Københavns Universitet bider de mærke i tidligere kritik af forskerne og den aktuelle aktindsigt fra Morten Messerschmidt.
– Når der har været en så heftig debat om mellemøstforskningen, og der kommer en aktindsigtsag, som fokuserer på forskernes løn, udlandsrejser og brug af mobiltelefoni, så kan jeg ikke læse det som andet end et pres, siger Annika Hvithamar, institutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, til Berlingske.
Morten Messerschmidt afviser i Berlingske anklagerne, hvor han også kalder forskerne ”tyndhudede”, hvis de opfatter anmodningen om aktindsigt som krænkende.
Langvarig kritik af forskere
Morten Messerschmidt og Henrik Dahl har det seneste år rettet kraftig kritik mod flere forskere og forskningsmiljøer på de danske universiteter, som de to politikere gentagne gange har beskyldt for at være præget af aktivisme, pseudovidenskab og venstreorienterede holdninger.
Tilbage i februar indkaldte de to politikere den daværende uddannelses-og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til en forespørgselsdebat om ovenstående. Senere stemte Folketinget en vedtagelse igennem, der pålægger universiteternes ledelser at sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere
Vedtagelsen mødte omfattende kritik blandt forskere, da den blev set som en indgriben i forskningsfriheden.
Efterfølgende lød det fra Henrik Dahl:
– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind.
Læs også: Henrik Dahl beder forskere om at “grow a pair of balls”
Og videre med henvisning til udtalelser, som Henrik Dahl finder på kanten mellem forskning og politisk indblanding:
– Det er klart, hvis forskeren stiller sig op og siger noget, der hører hjemme i Monty Python, så kan det være, at der er nogen, der siger, at det er komplet åndssvagt. Jeg mener, at forskerne skal få sig noget hård hud.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
