Der er et problem ude i forskningsmiljøerne. Det er den grundlæggende præmis, for den vedtagelse Folketinget tirsdag stemmer igennem.
Vedtagelsen betyder, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind, siger forskningsordfører for Liberal Alliance, Henrik Dahl.
Vedtagelsen i Folketinget kommer i kølvandet på et forløb, hvor de to politikere Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl tilbage i marts spurgte forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun er enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.
Problemer med dele af forskningen
Henrik Dahl og Morten Messerschmidt har især kritiseret dele af kønsforskningen, racismeforskningen og mellemøstforskningen for at være præget af “aktivisme” og “pseudoforskning”. Og det er altså blandt andet disse områder, som Folketinget tirsdag beder landets rektorer om at holde øje med.
Læs også: Liberal Alliance vil bekæmpe wokeness i forskningen
De Radikale Venstre stillede et alternativt forslag til en vedtagelse, som venstrefløjen – minus Socialdemokratiet – stemte for. Præmissen de radikales forslag er, at universiteterne allerede håndterer det, som skal håndteres.
– Rektorerne har allerede et ansvar for at holde fagligheden i hævd. De har et ansvar for, at det er de rigtige, der bliver ansat og fyret. De har et ansvar for, at der en fri debat fagligt. Det er deres ansvar, og det mener jeg, at de lever op til, siger Stinus Lindgreen.
Henrik Dahl (LA) og det politiske flertal mener ikke, at den akademiske selvregulering virker.
Læs også: Politikere kalder dansk migrationsforskning aktivistisk og venstreorienteret
– Der er noget, der er kørt af sporet, siger Henrik Dahl til Science Report.
Kan skade forskningen på sigt
Folketingets vedtagelse bekymrer Stinus Lindgreen (R)
– Jeg synes, at man skal tage det ret alvorligt. Dette er ikke en uskyldig gestus, siger Stinus Lindgreen.
Han er bekymret for, at debatten vil skubbe folk væk fra at studere bestemte emner.
– Når man risikerer en så hård medfart og at blive udskammet af politikerne, frygter jeg, at det vil skade vores forskning på sigt, siger Stinus Lindgreen.
Læs også: Afsporet debat kan få fatale konsekvenser for forskernes lyst til at dele deres viden
Vedtagelsen sender et klart signal, mener han.
– Selvom man siger, at det ikke er hensigten, så sker der med dette forslag en politisering af vores forskning, siger han og tilføjer:
– Politikere kan sagtens blande sig i debatten, men der er forskel på at gøre det som enkeltperson i et debatindlæg og så som folketing. Det sender et helt andet signal, siger Stinus Lindgreen.
Stinus Lindgreen ser tirsdagens vedtagelse i Folketinget som et skridt væk fra både armslængde og universiteternes autonomi.
– Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at særligt regeringspartiet vælger at bakke op om denne tekst, siger han.
Rettet 2. juni 2021: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at
et flertal i Folketinget havde besluttet, at universiteternes ledelser skulle se på sager, hvor forskning bliver forklædt som politik. Science Report har tilføjet den præcise ordlyd fra vedtagelsen.
Forsiden lige nu:
Prekariatet i forskningsverden vokser, og det skaber mentale problemer og svækker forskningskvaliteten
ARBEJDSMILJØ. En ny analyse fra Tænketanken DEA peger på usikre ansættelsesforhold for unge forskere og vedvarende kønsforskelle. Universiteternes basisbevillinger bør øges og gøres permanente, påpeger forperson i DM Universitet, Brian Arly Jacobsen.
Avanceret teknologi skaber ikke nødvendigvis menneskelig velfærd, advarer AI-forsker
FREMTIDENS FORSKERE. I krydsfeltet mellem teknologi og adfærd ligger kampen for en mere menneskecentreret udvikling af AI-teknologierne. CBS-forsker Siv Pedersen fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen
DEBAT. Når kravene ændrer sig i life science, skal medarbejdere kunne handle hurtigt, men efteruddannelsessystemet er indrettet til lange forløb frem for den opkvalificering, virksomhederne har brug for. Det er en flaskehals, som risikerer at spilde de store investeringer i forskning og innovation, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
























