Der er et problem ude i forskningsmiljøerne. Det er den grundlæggende præmis, for den vedtagelse Folketinget tirsdag stemmer igennem.
Vedtagelsen betyder, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind, siger forskningsordfører for Liberal Alliance, Henrik Dahl.
Vedtagelsen i Folketinget kommer i kølvandet på et forløb, hvor de to politikere Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl tilbage i marts spurgte forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun er enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.
Problemer med dele af forskningen
Henrik Dahl og Morten Messerschmidt har især kritiseret dele af kønsforskningen, racismeforskningen og mellemøstforskningen for at være præget af “aktivisme” og “pseudoforskning”. Og det er altså blandt andet disse områder, som Folketinget tirsdag beder landets rektorer om at holde øje med.
Læs også: Liberal Alliance vil bekæmpe wokeness i forskningen
De Radikale Venstre stillede et alternativt forslag til en vedtagelse, som venstrefløjen – minus Socialdemokratiet – stemte for. Præmissen de radikales forslag er, at universiteterne allerede håndterer det, som skal håndteres.
– Rektorerne har allerede et ansvar for at holde fagligheden i hævd. De har et ansvar for, at det er de rigtige, der bliver ansat og fyret. De har et ansvar for, at der en fri debat fagligt. Det er deres ansvar, og det mener jeg, at de lever op til, siger Stinus Lindgreen.
Henrik Dahl (LA) og det politiske flertal mener ikke, at den akademiske selvregulering virker.
Læs også: Politikere kalder dansk migrationsforskning aktivistisk og venstreorienteret
– Der er noget, der er kørt af sporet, siger Henrik Dahl til Science Report.
Kan skade forskningen på sigt
Folketingets vedtagelse bekymrer Stinus Lindgreen (R)
– Jeg synes, at man skal tage det ret alvorligt. Dette er ikke en uskyldig gestus, siger Stinus Lindgreen.
Han er bekymret for, at debatten vil skubbe folk væk fra at studere bestemte emner.
– Når man risikerer en så hård medfart og at blive udskammet af politikerne, frygter jeg, at det vil skade vores forskning på sigt, siger Stinus Lindgreen.
Læs også: Afsporet debat kan få fatale konsekvenser for forskernes lyst til at dele deres viden
Vedtagelsen sender et klart signal, mener han.
– Selvom man siger, at det ikke er hensigten, så sker der med dette forslag en politisering af vores forskning, siger han og tilføjer:
– Politikere kan sagtens blande sig i debatten, men der er forskel på at gøre det som enkeltperson i et debatindlæg og så som folketing. Det sender et helt andet signal, siger Stinus Lindgreen.
Stinus Lindgreen ser tirsdagens vedtagelse i Folketinget som et skridt væk fra både armslængde og universiteternes autonomi.
– Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at særligt regeringspartiet vælger at bakke op om denne tekst, siger han.
Rettet 2. juni 2021: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at
et flertal i Folketinget havde besluttet, at universiteternes ledelser skulle se på sager, hvor forskning bliver forklædt som politik. Science Report har tilføjet den præcise ordlyd fra vedtagelsen.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
