Få forskningsrapporter har skabt røre i det politiske system i 2020 som “Magt og (M)ulighed” af RUC-forskerne Lise Paulsen Galal og Louise Lund Liebmann
Først blev resultaterne kritiseret af flere politikere, her i blandt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Senere valgte selvsamme minister af fjerne rapporten, der er bestil at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Nu har regeringen i form af den ansvarlige minister, Mattias Tesfaye, besluttet, at forskerne bag den omstridte rapport om social kontrol i minoritetsmiljøer, heller ikke må undervise kommunale integrationsmedarbejdere. Det skriver Netavisen Pio.
Den politiske modstand skyldes, at én af konklusionerne i “Magt og (M)ulighed”, der blev offentliggjort tidligere i år, er blevet udlagt som en anbefaling om mere koranundervisning.
Omkring beslutningen om, at de to forskere ikke må undervise kommunale integrationsmedarbejdere, udtaler Mattias Tesfaye til Netavisen Pio:
– Det er ikke regeringens holdning, at skattekroner skal bruges til, at unge får teologiske argumenter for deres rettigheder. Hvis nogen skal undervises, burde det snarere være forældrene, der lærte lidt om Grundloven. Derfor skal forskerne bag den omtalte rapport ikke deltage på de temadage om social kontrol med kommunernes frontpersonale, som Styrelsen for International Rekruttering afholder. Og derfor har vi fjernet rapporten fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Begrænsning af forskningsformidling
De to forskere, lektor Lise Paulsen Galal og gæsteforsker Louise Lund Liebmann, oplyser til Netavisen Pio, at SIRI i en mail har oplyst, at forskerne ikke – som aftalt – skal deltage i undervisningen.
”Vi fik ingen yderligere begrundelse,” skriver de to forskere i en mail til Netavisen Pio uden yderligere kommentarer.
Sociolog og professor emeritus på Københavns Universitet, Heine Andersen, der forsker i forskningsfrihed, har tidligere kaldt beslutningen om at fjerne en forskningsrapport fra et ministeriums hjemmeside for “stærkt bekymrende” overfor Science Report.
– Det er en begrænsning af formidlingen af forskningen, og forskere har pligt til at publicere og stille deres forskning til rådighed. Jeg synes, det er pinligt og uværdigt, og mangel på format for en ansvarlig minister, at foretage sig sådan noget. Især når der ikke har været fremlagt fejl eller brud på videnskabelige praksis. Det er åbenlyst, at ministeren bare ikke bryder sig om konklusionen, siger Heine Andersen til Science Report den 4. november 2020.
Ved samme lejlighed talte Science Report med prorektor på RUC, Peter Kjær, som understregede, at det særlige ved denne situation er, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ikke bestilte en specifik undersøgelse. Derimod kunne forskere byde ind, hvorefter SIRI specifikt udvalgte projektet bag “Magt og (M)ulighed)”.
– Det projekt blev leveret. Derfor er det ekstra specielt, at det alligevel har vakt politisk skuffelse. Det, man står tilbage med, er; hvad er det egentlig vi som forskningsinstitution og forskere kan lære af den her sag, siger Peter Kjær og svarer selv, at;
– Lærdommen er lidt forvirrende. Skal man afholde sig fra forskning i områder, som er præget af store politiske modsætninger og et højt konfliktniveau? Skal man passe på med ikke at sige det forkerte eller løse det forkerte problem? Det er bekymringen fra vores side. Det er svært, hvilken konklusion vi skal drage.
Læs også: Minister fjerner forskningsrapport efter offentlig kritik.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.