Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er åben for at revidere uddannelsesinstitutionernes formålsparagraffer, så de medtager bæredygtighed og grøn omstilling.
– Der er et stort ønske om, at den grønne omstilling skal tænkes ind på vores uddannelser som en integreret del. Det er regeringen klar til at drøfte, siger Ane Halsboe-Jørgensen på et åbent samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Når den aktuelle coronapandemi er overstået, vil ministeren indkalde til forhandlinger.
Hos formanden for rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på DTU, Anders O. Bjarklev, var der efter samrådet tilfredshed at spore.
– Spændende samråd i dag. Meget positivt med integrering af bæredygtighed i formålsparagraffer, skriver han på Twitter.
Spændende samråd i dag. Meget positivt med integrering af bæredygtighed i formålsparagraffer. DTU uddanner ingeniører, der tager lederskab for bæredygtig forandring. Vores ambition er at bæredygtighed skal være et formelt og aktivt læringsmål i alle vores uddannelser @UddanFrem https://t.co/1wMIKKqBYb
— Anders O. Bjarklev (@ABjarklevDTU) April 13, 2021
Endnu ikke flertal
Dagens samråd var blevet indkaldt af Astrid Carøe (SF), og hun ville have både forskningsministeren og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at klima- og bæredygtighedsdagsordenen bliver en integreret del af alle uddannelser.
Læs også: KU vil halvere klimaaftryk
På samrådet lød det blandt andet, at regeringens støttepartier vil have skrevet bæredygtighed ind i universiteternes formål.
– Danmark har gennem årtier vist, at der ikke er nogen modsætning mellem at have en stærk økonomi og arbejdspladser og at bidrage til den grønne omstilling, siger ministeren ifølge Ritzau.
Ifølge Ritzau støtter flere partier op om forslaget. Der er endnu ikke flertal.
Opråb fra forskere
Kravet om grøn stillingtagen fra universiteterne er ikke nyt. Tilbage i september 2018 krævede flere hundrede forskere – fra ph.d.- til professorniveau – i et åbent brev, at universitetsledelserne på de otte danske universiteter tog ansvar for klimaudfordringerne. Det skulle blandt andet ske gennem udvikling og implementering af tiltag, der drastisk reducerer universiteternes CO2-udledning.
Læs også: 600 danske forskere vil have klimahandling nu
Ifølge brevets afsendere har universiteterne ”et særligt tungtvejende ansvar i forhold til at implementere en ambitiøs klimapolitik”.
– Universiteterne er nogle af de primære vidensproducenter i samfundet, og derfor er det naturligvis også vigtigt, at vi selv handler på den viden, som vi producerer, lød det fra postdoc Marc Malmdorf Andersen, der var én af initiativtagerne til brevet.
KU vil halvere klimaaftryk
Flere universiteter arbejder allerede med bæredygtighed og grøn omstilling. Senest har Københavns Universitet meldt ud, at de vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.
– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, sagde universitetsdirektør Jesper Olesen tilbage i februar.
LÆS OGSÅ: Professor: Det er nærmest umuligt for et individ at reducere sit klimaaftryk markant
Omkring halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier, oplyste Københavns Universitet. Derfor vil universitetet målrette den kommende indsats mod netop det område. Målet om reducering af klimaaftrykket betyder, at universitetet vil ”tage ansvar for de ressourcer, der bruges – fra indkøb til bortskaffelse”.
– På KU er der stor lyst til at handle bæredygtigt blandt ledelse, studerende og ansatte. Det er enormt positivt. Men ansvaret skal ikke hvile på den enkelte alene. Vi skal som universitet skabe bæredygtige rammer, som understøtter den enkeltes adfærd, sagde prorektor Bente Merete Stallknecht.
Forsiden lige nu:
Thomas Bjørnholm: Vi bør tage ved lære ved et forskningsland som Holland, som optimerer systematisk og i samlet flok
FORSKNINGSPOLITIK. Forskningsdirektør i Villum Fonden er enig i behovet for mere viden om forskningssystemet, men afviser, at Danmark står uden metascience-initiativer. Han peger på mere systematisk tværgående samarbejde, bedre balance i finansieringen og flere spirende idéer som vejen til et løft af dansk forskning.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
DEBAT. Mens regeringen forhandler om Danmarks fremtid, halter vi efter i det globale teknologikapløb, hvor især Kina og USA sætter tempoet. Skal vækst og velfærd sikres, kræver det markant højere investeringer i forskning, innovation og virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det direktør Mette Fjord Sørensen.
Industriens Fond vil med nyt ambitiøst program booste dansk forsvarsinnovation i en usikker verden
BEVILLING. Danmark trues på mange fronter i en verden i vild forandring, der gør fremtiden uforudsigelig. Med en ny storstilet satsning vil Industriens Fond mobilisere en bredere palet af aktører og sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























