Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er åben for at revidere uddannelsesinstitutionernes formålsparagraffer, så de medtager bæredygtighed og grøn omstilling.
– Der er et stort ønske om, at den grønne omstilling skal tænkes ind på vores uddannelser som en integreret del. Det er regeringen klar til at drøfte, siger Ane Halsboe-Jørgensen på et åbent samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Når den aktuelle coronapandemi er overstået, vil ministeren indkalde til forhandlinger.
Hos formanden for rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på DTU, Anders O. Bjarklev, var der efter samrådet tilfredshed at spore.
– Spændende samråd i dag. Meget positivt med integrering af bæredygtighed i formålsparagraffer, skriver han på Twitter.
Spændende samråd i dag. Meget positivt med integrering af bæredygtighed i formålsparagraffer. DTU uddanner ingeniører, der tager lederskab for bæredygtig forandring. Vores ambition er at bæredygtighed skal være et formelt og aktivt læringsmål i alle vores uddannelser @UddanFrem https://t.co/1wMIKKqBYb
— Anders O. Bjarklev (@ABjarklevDTU) April 13, 2021
Endnu ikke flertal
Dagens samråd var blevet indkaldt af Astrid Carøe (SF), og hun ville have både forskningsministeren og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at klima- og bæredygtighedsdagsordenen bliver en integreret del af alle uddannelser.
Læs også: KU vil halvere klimaaftryk
På samrådet lød det blandt andet, at regeringens støttepartier vil have skrevet bæredygtighed ind i universiteternes formål.
– Danmark har gennem årtier vist, at der ikke er nogen modsætning mellem at have en stærk økonomi og arbejdspladser og at bidrage til den grønne omstilling, siger ministeren ifølge Ritzau.
Ifølge Ritzau støtter flere partier op om forslaget. Der er endnu ikke flertal.
Opråb fra forskere
Kravet om grøn stillingtagen fra universiteterne er ikke nyt. Tilbage i september 2018 krævede flere hundrede forskere – fra ph.d.- til professorniveau – i et åbent brev, at universitetsledelserne på de otte danske universiteter tog ansvar for klimaudfordringerne. Det skulle blandt andet ske gennem udvikling og implementering af tiltag, der drastisk reducerer universiteternes CO2-udledning.
Læs også: 600 danske forskere vil have klimahandling nu
Ifølge brevets afsendere har universiteterne ”et særligt tungtvejende ansvar i forhold til at implementere en ambitiøs klimapolitik”.
– Universiteterne er nogle af de primære vidensproducenter i samfundet, og derfor er det naturligvis også vigtigt, at vi selv handler på den viden, som vi producerer, lød det fra postdoc Marc Malmdorf Andersen, der var én af initiativtagerne til brevet.
KU vil halvere klimaaftryk
Flere universiteter arbejder allerede med bæredygtighed og grøn omstilling. Senest har Københavns Universitet meldt ud, at de vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.
– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, sagde universitetsdirektør Jesper Olesen tilbage i februar.
LÆS OGSÅ: Professor: Det er nærmest umuligt for et individ at reducere sit klimaaftryk markant
Omkring halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier, oplyste Københavns Universitet. Derfor vil universitetet målrette den kommende indsats mod netop det område. Målet om reducering af klimaaftrykket betyder, at universitetet vil ”tage ansvar for de ressourcer, der bruges – fra indkøb til bortskaffelse”.
– På KU er der stor lyst til at handle bæredygtigt blandt ledelse, studerende og ansatte. Det er enormt positivt. Men ansvaret skal ikke hvile på den enkelte alene. Vi skal som universitet skabe bæredygtige rammer, som understøtter den enkeltes adfærd, sagde prorektor Bente Merete Stallknecht.
Forsiden lige nu:
Han skal styre KU gennem AI-revolutionen – men den nye prorektor vil ikke diktere forskernes ageren
AI. Morten Axel Pedersen skal lede universitetet gennem en grundlæggende forandring, der ifølge ham selv ikke kan styres med faste regler og detaljerede retningslinjer. Der skal være plads til både optimisterne og skeptikerne, men alle forventes at tage eksplicit stilling til gevinster og risici på eget forskningsfelt.
Forskerne står på sidelinjen, mens lobbyisterne rykker ind
FORMIDLING. Ministerierne efterspørger forskning, men har svært ved at finde tid og plads til den i det politiske maskinrum, konkluderer ny rapport. Imens er tænketanke og interesseorganisationer bedre til at levere hurtige og politisk anvendelige svar
Innovation er ikke kun forskningspolitik, det er også vækstpolitik
DEBAT. De største danske virksomheder har stået for næsten hele fremgangen i dansk økonomi de seneste fem år. Skal flere SMV’er løfte produktiviteten, kræver det bedre rammer for at omsætte forskning, teknologi og innovation til forretning, lyder det fra GTS-foreningen.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























