Københavns Universitet vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.
Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, siger universitetsdirektør Jesper Olesen.
LÆS OGSÅ: Professor: Det er nærmest umuligt for et individ at reducere sit klimaaftryk markant
Omkring halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier, oplyser Københavns Universitet. Derfor vil universitetet målrette den kommende indsats mod netop det område. Målet om reducering af klimaaftrykket betyder, at universitetet vil ”tage ansvar for de ressourcer, der bruges – fra indkøb til bortskaffelse”.
– På KU er der stor lyst til at handle bæredygtigt blandt ledelse, studerende og ansatte. Det er enormt positivt. Men ansvaret skal ikke hvile på den enkelte alene. Vi skal som universitet skabe bæredygtige rammer, som understøtter den enkeltes adfærd, siger prorektor Bente Merete Stallknecht.
Indførte rejsepolitik
Universitetet har gennem mere end ti år arbejdet på at sænke energiforbruget på campus og blandt medarbejdere og studerende. I den tid har universitetet formået at reducere CO2-emissionerne fra energiforbruget med 71 procent pr. årsværk.
I 2020 medførte klimapolitikken, at KU i en ny rejsepolitik stillede krav om, at de ansatte skal overveje mere klimavenlige transportformer som bus, bil eller tog for at begrænse antallet af flyrejser.
LÆS OGSÅ: Københavns Universitet begrænser forskeres flyrejser
– Vi er stærkt optaget af at begrænse klimaforandringerne. Derfor vil vi skære endnu mere ned i vores samlede CO2-aftryk. Vi skal simpelthen sætte barren højere i forhold til den grønne omstilling. Her er transport og flyrejser et vigtigt område, sagde prorektor på Københavns Universitet, Bente Merete Stallknecht, til Science Report.
Da rejsepolitikken blev indført havde ansatte ved KU omkring 42.000 flyvninger om året, hvilket svarede til, at hver medarbejder på KU tog på en flyvning knap fem gange om året, viste universitetets egen opgørelse.
LÆS OGSÅ: Ny teknologi kan sænke fly- og landbrugs klimaaftryk markant, men bevillingerne udebliver
Alligevel mente prorektoren ikke, det ”lige nu” kunne lade sig gøre at sætte en konkret, kvantitativ begrænsning på antallet af flyrejser, og altså tvinge medarbejdere til at flyve mindre:
– Så kunne vi begrænse forskernes interaktion med andre forskere i verden. Det er klart, at den mest bæredygtige rejse er den, man ikke foretager, men forskning er per definition international – selvfølgelig skal vi udveksle viden og resultater mellem lande. Derfor er det nogle gange nødvendigt at rejse, sagde Bente Merete Stallknecht.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.