Københavns Universitet vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.
Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, siger universitetsdirektør Jesper Olesen.
LÆS OGSÅ: Professor: Det er nærmest umuligt for et individ at reducere sit klimaaftryk markant
Omkring halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier, oplyser Københavns Universitet. Derfor vil universitetet målrette den kommende indsats mod netop det område. Målet om reducering af klimaaftrykket betyder, at universitetet vil ”tage ansvar for de ressourcer, der bruges – fra indkøb til bortskaffelse”.
– På KU er der stor lyst til at handle bæredygtigt blandt ledelse, studerende og ansatte. Det er enormt positivt. Men ansvaret skal ikke hvile på den enkelte alene. Vi skal som universitet skabe bæredygtige rammer, som understøtter den enkeltes adfærd, siger prorektor Bente Merete Stallknecht.
Indførte rejsepolitik
Universitetet har gennem mere end ti år arbejdet på at sænke energiforbruget på campus og blandt medarbejdere og studerende. I den tid har universitetet formået at reducere CO2-emissionerne fra energiforbruget med 71 procent pr. årsværk.
I 2020 medførte klimapolitikken, at KU i en ny rejsepolitik stillede krav om, at de ansatte skal overveje mere klimavenlige transportformer som bus, bil eller tog for at begrænse antallet af flyrejser.
LÆS OGSÅ: Københavns Universitet begrænser forskeres flyrejser
– Vi er stærkt optaget af at begrænse klimaforandringerne. Derfor vil vi skære endnu mere ned i vores samlede CO2-aftryk. Vi skal simpelthen sætte barren højere i forhold til den grønne omstilling. Her er transport og flyrejser et vigtigt område, sagde prorektor på Københavns Universitet, Bente Merete Stallknecht, til Science Report.
Da rejsepolitikken blev indført havde ansatte ved KU omkring 42.000 flyvninger om året, hvilket svarede til, at hver medarbejder på KU tog på en flyvning knap fem gange om året, viste universitetets egen opgørelse.
LÆS OGSÅ: Ny teknologi kan sænke fly- og landbrugs klimaaftryk markant, men bevillingerne udebliver
Alligevel mente prorektoren ikke, det ”lige nu” kunne lade sig gøre at sætte en konkret, kvantitativ begrænsning på antallet af flyrejser, og altså tvinge medarbejdere til at flyve mindre:
– Så kunne vi begrænse forskernes interaktion med andre forskere i verden. Det er klart, at den mest bæredygtige rejse er den, man ikke foretager, men forskning er per definition international – selvfølgelig skal vi udveksle viden og resultater mellem lande. Derfor er det nogle gange nødvendigt at rejse, sagde Bente Merete Stallknecht.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























