Københavns Universitet vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.
Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, siger universitetsdirektør Jesper Olesen.
LÆS OGSÅ: Professor: Det er nærmest umuligt for et individ at reducere sit klimaaftryk markant
Omkring halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier, oplyser Københavns Universitet. Derfor vil universitetet målrette den kommende indsats mod netop det område. Målet om reducering af klimaaftrykket betyder, at universitetet vil ”tage ansvar for de ressourcer, der bruges – fra indkøb til bortskaffelse”.
– På KU er der stor lyst til at handle bæredygtigt blandt ledelse, studerende og ansatte. Det er enormt positivt. Men ansvaret skal ikke hvile på den enkelte alene. Vi skal som universitet skabe bæredygtige rammer, som understøtter den enkeltes adfærd, siger prorektor Bente Merete Stallknecht.
Indførte rejsepolitik
Universitetet har gennem mere end ti år arbejdet på at sænke energiforbruget på campus og blandt medarbejdere og studerende. I den tid har universitetet formået at reducere CO2-emissionerne fra energiforbruget med 71 procent pr. årsværk.
I 2020 medførte klimapolitikken, at KU i en ny rejsepolitik stillede krav om, at de ansatte skal overveje mere klimavenlige transportformer som bus, bil eller tog for at begrænse antallet af flyrejser.
LÆS OGSÅ: Københavns Universitet begrænser forskeres flyrejser
– Vi er stærkt optaget af at begrænse klimaforandringerne. Derfor vil vi skære endnu mere ned i vores samlede CO2-aftryk. Vi skal simpelthen sætte barren højere i forhold til den grønne omstilling. Her er transport og flyrejser et vigtigt område, sagde prorektor på Københavns Universitet, Bente Merete Stallknecht, til Science Report.
Da rejsepolitikken blev indført havde ansatte ved KU omkring 42.000 flyvninger om året, hvilket svarede til, at hver medarbejder på KU tog på en flyvning knap fem gange om året, viste universitetets egen opgørelse.
LÆS OGSÅ: Ny teknologi kan sænke fly- og landbrugs klimaaftryk markant, men bevillingerne udebliver
Alligevel mente prorektoren ikke, det ”lige nu” kunne lade sig gøre at sætte en konkret, kvantitativ begrænsning på antallet af flyrejser, og altså tvinge medarbejdere til at flyve mindre:
– Så kunne vi begrænse forskernes interaktion med andre forskere i verden. Det er klart, at den mest bæredygtige rejse er den, man ikke foretager, men forskning er per definition international – selvfølgelig skal vi udveksle viden og resultater mellem lande. Derfor er det nogle gange nødvendigt at rejse, sagde Bente Merete Stallknecht.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.