Radikal forskningsordfører: “Forskere er ikke så udfarende, som de burde være”

Op til sidste års folketingsvalg førte den 38-årige bioinformatiker, Stinus Lindgreen, valgkamp under hashtaget “en forsker i Folketinget”. Den 5. juni kunne han stolt berette på Twitter, at “det lykkedes at få #EnForskerIFolketinget!”.

Nu har Stinus Lindgreen, der i mellemtiden har rundet de 40, siddet i Folketinget for sit parti, Radikale Venstre, i godt et år, blandt andet som sundheds- og forskningsordfører. Science Report har mødt ham til en snak om det år, der er gået, om den hårde kamp med at sætte forskning højere på den politiske dagsorden, og om hvad han vil arbejde for i den kommende tid. 

Det første, der slår Stinus Lindgreen, når han ser tilbage på sit første år i Folketinget, er, hvor specielt et år, det har været; 

– Det har jo været et vanvittigt år på mange måder. At sidde i Folketinget er i sig selv stort, og det er en speciel verden, når man kommer udefra. Det har krævet lidt tilvænning. Men jeg sidder også med sundhedsområdet, så corona har fyldt uforholdsmæssigt meget det sidste halve år, fortæller han. 

Forskning på dagsorden
Som den eneste forsker i Uddannelses- og Forskningsudvalget, har Stinus Lindgreen sandsynligvis det mest indgående kendskab til forskningsområdet. Spørgsmålet er, om han har kunnet bruge sin viden til at sætte forskning højere på den politiske dagsorden? 

– Jeg har prøvet at sætte nogle ting på dagsorden. Men det, der har skuffet mig, er, hvor lidt forskning fylder. Det er forbløffende lidt. Det er generelt i den politiske debat, siger han og tilføjer; 

– Det falder delvist tilbage på mig, at jeg åbenbart ikke har været i stand til at løfte den debat. 

Men i arbejdet med at få forskning på dagsorden, savner han især – og ironisk nok – at forskerne selv kommer meget mere på banen, fortæller han: 

– Jeg har bemærket, at forskere som gruppe ikke er så udfarende, som de burde være. For eksempel i forbindelse med genåbnings-diskussionen; jeg fik utallige mails fra folk, der mente, at deres branche eller område var det vigtigste at få genåbnet. Men det var først meget, meget sent, at forskere begyndte at skrive til mig om de konsekvenser, nedlukningen havde for dem, siger han og tilføjer;

– På det tidspunkt var det for sent. Beslutningerne var truffet. 

Generelt er forskere ikke gode til at blande sig i den offentlige debat “og skrive til deres folketingsmedlem; er du klar over, at sådan og sådan”, mener Stinus Lindgreen. 

– Der var nogle helt åndssvage retningslinjer på universiteterne under nedlukningen. Alligevel var det bare tydeligt, at det ikke var forskerne som gruppe, der råbte højest og gik til deres folketingsmedlemmer. Der var ikke det samme pres fra den gruppe, siger den radikale ordfører, der samtidig opfordrer forskere til at råbe mere op: 

– Som folketingsmedlem kan jeg sige; det er vigtigt, at nogen minder én om, hvad der sker. Ellers er der risiko for, at det bliver glemt – og alle andre grupper er ikke for fine til at række ud til os.  

Forskningsmiljøer påvirket af corona
I det forgangne år har Stinus Lindgreen forsøgt at få flere udfordringer fra forskningsverden på den politiske dagsorden. 

Det gælder blandt andet de sager omkring ejerskab af universitetsbygninger, som har været omtalt i flere medier, særligt i forbindelse med de forsinkede byggerier på Københavns Universitet, som har ført til, at universitetet nu hænger på en ekstraregning i milliardklassen.

– Hvis vi bare tager Københavns Universitet, har der været nogle forfærdelige byggeprojekter, som bliver dyrt for universitetet. Det er penge, der ryger ud af deres forskningsbudget, siger Stinus Lindgreen, der tidligere har været ansat på Københavns Universitet, og uddyber;

– Men det er desværre en tung og teknisk diskussion, så indtil videre er den blevet skudt til hjørne. Jeg håber, at vi snart kan tage den igen. Det er vigtigt for mig at starte en diskussion om boligforhold og ejerskab, fordi jeg synes, der er nogle urimeligheder i den måde, det er skruet sammen på i dag. 

Også diskussionen om universiteternes basismidler; hvordan de bliver fordelt mellem universiteterne og hvordan det bliver gjort op, har høj prioritet for ordføreren;  

– Det er også en diskussion, vi bør tage. Det lovede vi hinanden i reserve-kredsen (partierne, der står bag aftalen om fordelingen af forskningsreserven for 2020, red.) at kigge på i år. Jeg mener, det er forkert at udskyde den diskussion på grund af corona-pandemien. Det er et kæmpe område, vi skal se på. 

Derudover har corona-pandemien i sig selv skabt to nye, aktuelle udfordringer for de danske forskningsmiljøer, som politikerne bliver nødt til at forholde sig til i den kommende tid, mener den radikale forskningsordfører. 

– Det ene handler om de forskere, især ph.d.er og postdocs, der er blevet ramt af nedlukningen, og derfor ikke kan blive færdige med deres forskning. Selvom der er blevet lavet en politisk aftale om forlængelse, er der ikke fuldt nye penge med til at forlænge deres ansættelser, og det er et kæmpe problem, siger Stinus Lindgreen og fortsætter; 

– Det har vi diskuteret lidt (i Uddannelses- og Forskningsudvalget, red.), men nu spørger jeg Uddannelses- og Forskningsministeren igen, om hun er villig til at hjælpe området. Jeg synes ikke, at man kan ignorere det. 

Læs også: Frustrerede ph.d.er: “I hvilke andre fag ville man acceptere at arbejde gratis?”

Den anden corona-udfordring, der optager Stinus Lindgreen, er, hvordan det faldende bruttonationalprodukt (BNP) kommer til at påvirke forskningsmiljøerne: 

– Jeg mener jo, at BNP-målsætningen (om at de offentlige investeringer i forskning skal udgøre én procent af BNP, red.), i sig selv er for uambitiøs. Men vi har et problem, når vi de facto får en nedskæring med næste finanslov. Jeg kan konstatere, at vi er en håndfuld partier, der mener, at det er et problem, så jeg håber, at Uddannelses- og Forskningsministeren er villig til at gøre noget for at løse det.

– Noget af det dummeste, vi kan gøre nu, er at skære på vores forskningsbudget. Derfor synes jeg, det er værd at diskutere, hvad vi kan gøre for ikke at komme i den situation, siger Stinus Lindgreen. 

Til trods for, at Christiansborg er arnestedet for uenigheder, både hvad angår politik og prioriteter, er Stinus Lindgreen blevet positivt overrasket over, hvor godt samarbejdet fungerer på tværs af partier: 

– Der er er virkelig en gensidig respekt, selvom man er uenige. Min tillid til folkestyret er kun blevet forstærket. Alle har en reel interesse i at gøre det rigtige, vi er bare ikke enige om, hvad der er det rigtige, og hvordan vi kommer derhen.