Regeringen vil ikke stoppe med at modregne bidrag fra EU til det offentlige FoU-bidrag.
Det sagde Ida Auken, Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, på Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 2021, der onsdag blev afholdt på DTU i Lyngby.
– Det er ikke regeringens holdning, at vi skal stoppe modregningen, lød det fra ordføreren.
Modregningen af EU-midler i det offentlige FoU-bidrag betyder, at for hver euro, Danmark modtager i støtte fra EU’s forskningsprogram, fraregner staten bidraget i det statslige forskningsbudget med henvisning til, at der er fastlagt en målsætning om et samlet offentligt FoU-bidrag på 1 procent af bruttonationalproduktet.
Læs også: Lange udsigter til højere offentligt bidrag til forskning
Ida Auken deltog sammen med seks andre uddannelses- og forskningsordførere i topmødet. Her spurgte Camilla Gregersen, formand i fagforeningen DM, om forskningsordførerne ville arbejde for stop af modregningen.
Direkte henvendt til Camilla Gregersen sagde Ida Auken.
– Kan du finde et flertal uden om mig, er det fint. Men så skal du finde pengene et andet sted på finansloven.
I 2019 hjemtog danske forskere på offentlige forskningsinstitutioner 1,2 milliarder kroner fra EU, viser rapporten ’Forskning, udvikling og innovation 2021’ fra Danmarks Statistik.
FoU-bidraget fra det offentlige Danmark – inklusive EU-midlerne – var samme år på knap 3,9 milliarder kroner.
- Vores opgave er at få tingene til at balancere, og skal jeg komme med en forudsigelse, så kommer det (afskaffelsen af modregningen, red.) ikke til at ske på denne finanslov, tilføjede Ida Auken.
Diskussionen, der bliver ved med at dukke op
Blandt deltagerne på topmødet var også Astrid Carøe, uddannelses- og forskningspolitisk ordfører for SF. Hun konstaterede, at deltagerne på topmødet 2020 også diskuterede modregning.
- Og jeg tror også, at vi kommer til at tage diskussionen igen til næste år. SF har ikke planer om at fjerne modregningen. Vi vil i stedet skal i stedet gå efter, at FoU-bidraget bliver én procent rent, siger Astrid Carøe med henvisning til, at det i dag er svært at få overblik over, hvad pengene fra det offentlige FoU-bidrag bliver brugt på.
Læs også: Der skal findes flere penge til forskning, hvis grøn omstilling af landbruget skal lykkes
Her tilføjede Stinus Lindgreen (R):
- Den ene procent er ekstremt kompliceret, og det er meget svært at finde ud, hvad pengene går til.
- I Radikale Venstre så vi gerne, at forskning fik flere midler, og at midlerne ikke blev modregnet i de hjemtagne EU-midler, fortsatte han.
Bliver afholdt hvert år på DTU.
Emnerne for topmødet var i år blandt andet ’Hvordan bør fremtidens uddannelser finansieres?’, og ’Er vi blevet for kloge?’.
I år deltog blandt andre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.
Derudover bestod topmødet af et panel bestående af uddannelses- og forskningsordførerne fra Christiansborg: Astrid Carøe (SF), Ida Auken (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Stinus Lindgreen (R), Victoria Velásquez (EL), Uffe Elbæk (Frie grønne) og Ulla Tørnæs (V).
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























