Regeringen vil ikke stoppe med at modregne bidrag fra EU til det offentlige FoU-bidrag.
Det sagde Ida Auken, Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, på Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 2021, der onsdag blev afholdt på DTU i Lyngby.
– Det er ikke regeringens holdning, at vi skal stoppe modregningen, lød det fra ordføreren.
Modregningen af EU-midler i det offentlige FoU-bidrag betyder, at for hver euro, Danmark modtager i støtte fra EU’s forskningsprogram, fraregner staten bidraget i det statslige forskningsbudget med henvisning til, at der er fastlagt en målsætning om et samlet offentligt FoU-bidrag på 1 procent af bruttonationalproduktet.
Læs også: Lange udsigter til højere offentligt bidrag til forskning
Ida Auken deltog sammen med seks andre uddannelses- og forskningsordførere i topmødet. Her spurgte Camilla Gregersen, formand i fagforeningen DM, om forskningsordførerne ville arbejde for stop af modregningen.
Direkte henvendt til Camilla Gregersen sagde Ida Auken.
– Kan du finde et flertal uden om mig, er det fint. Men så skal du finde pengene et andet sted på finansloven.
I 2019 hjemtog danske forskere på offentlige forskningsinstitutioner 1,2 milliarder kroner fra EU, viser rapporten ’Forskning, udvikling og innovation 2021’ fra Danmarks Statistik.
FoU-bidraget fra det offentlige Danmark – inklusive EU-midlerne – var samme år på knap 3,9 milliarder kroner.
- Vores opgave er at få tingene til at balancere, og skal jeg komme med en forudsigelse, så kommer det (afskaffelsen af modregningen, red.) ikke til at ske på denne finanslov, tilføjede Ida Auken.
Diskussionen, der bliver ved med at dukke op
Blandt deltagerne på topmødet var også Astrid Carøe, uddannelses- og forskningspolitisk ordfører for SF. Hun konstaterede, at deltagerne på topmødet 2020 også diskuterede modregning.
- Og jeg tror også, at vi kommer til at tage diskussionen igen til næste år. SF har ikke planer om at fjerne modregningen. Vi vil i stedet skal i stedet gå efter, at FoU-bidraget bliver én procent rent, siger Astrid Carøe med henvisning til, at det i dag er svært at få overblik over, hvad pengene fra det offentlige FoU-bidrag bliver brugt på.
Læs også: Der skal findes flere penge til forskning, hvis grøn omstilling af landbruget skal lykkes
Her tilføjede Stinus Lindgreen (R):
- Den ene procent er ekstremt kompliceret, og det er meget svært at finde ud, hvad pengene går til.
- I Radikale Venstre så vi gerne, at forskning fik flere midler, og at midlerne ikke blev modregnet i de hjemtagne EU-midler, fortsatte han.
Bliver afholdt hvert år på DTU.
Emnerne for topmødet var i år blandt andet ’Hvordan bør fremtidens uddannelser finansieres?’, og ’Er vi blevet for kloge?’.
I år deltog blandt andre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.
Derudover bestod topmødet af et panel bestående af uddannelses- og forskningsordførerne fra Christiansborg: Astrid Carøe (SF), Ida Auken (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Stinus Lindgreen (R), Victoria Velásquez (EL), Uffe Elbæk (Frie grønne) og Ulla Tørnæs (V).
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
