politik

Lange udsigter til højere offentligt bidrag til forskning

Meget lille politisk vilje til at øge det offentlige FoU-bidrag. – Jeg har flere gange mødt en politisk betonmur, siger Ulla Tørnæs.

Af - 7. oktober 2021

Uffe Elbæk, Ulla Tørnæs og flere andre uddannelses- og forskningsordførere var samlet til topmøde på DTU. Foto: Ulrik Jantzen

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

De politiske vinde på Christiansborg blæser fortsat ikke i retningen af et højere offentligt FoU-bidrag.

Det på trods af, at flere forskningsordførere onsdag udtrykte ønsker om et højere bidrag.

– Jeg har gennem flere år arbejdet med et mål om et offentlig bidrag på 1,5 procent af BNP. Men gang på gang har jeg mødt den politiske betonmur, sagde Ulla Tørnæs (V), tidligere uddannelses- og forskningsminister og Venstres nuværende ordfører på området.

Hun deltog sammen med seks andre uddannelses- og forskningsordførere i Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 2021, der onsdag blev afholdt på DTU.

Ministeriets svingdør

Flere af forskningsordførerne delte Ulla Tørnæs’ syn på tingene.  

– Vi kan godt sidde her hvert år og sige, at vi vil hæve forskningsbidraget til 1,5 procent af BNP, sagde Astrid Carøe (SF).

Læs også: Der skal findes flere penge til forskning, hvis grøn omstilling af landbruget skal lykkes

Hun forklarede videre, at SF ikke går til de næste finanslovsforhandlinger med et mål om at hæve bidraget, da det ikke vil vinde bred genklang blandt kollegerne på Christiansborg:

– Måske er det mere realistisk, at vi afsætter én procent rent til forskningen.

På nuværende tidspunkt bliver for eksempel bidrag fra EU-midler modregnet i statens bidrag til forskningen. Dermed bliver statens FoU-bidrag mindre end én procent. Samtidig er udtrykte flere af politikerne, at det er svært at få et overblik over, hvad FoU-bidraget reelt set bliver brugt på.

Her valgte ordfører for De Frie Grønne, Uffe Elbæk, at stille et åbent spørgsmål til salen:

– Jeg er nysgerrig på, hvorfor der er en svingdør blandt ministrene på uddannelses- og forskningsområdet. For pokker, alle festtaler siger, at vores børn og unge er fremtiden, men hvorfor er der ikke politisk interesse for at løfte området? Hvorfor bliver ministrene ikke siddende på posten i mange år?

Læs også: 14 forslag skal skabe bedre nordisk forskningssamarbejde

Pointen vakte genlyd hos De Radikales ordfører, Stinus Lindgreen. Som forsker ærgrede han sig også over, at Uddannelses- og Forskningsministeriet sjældent holder længe på deres ministre. Herefter kastede han sig også ind i et forsvar for hævning af det offentlig FoU-bidrag.

– Det er vores politik, at vi skal op på 1,5 procent. En procent er slet ikke godt nok. I fremtiden skal vi jo leve af forskning, og derfor skal vi investere i området.

Tal dækker over skævvridning

Danmarks Statistik har netop udsendt rapporten ’Forskning, udvikling og innovation – 2021′, der viser, at det offentlige FoU-bidrag siden 2011 officielt har ligget over en procent af BNP.

Her viser det sig, at ønsket om højere offentligt FoU-bidrag bevæger sig ud over forskningsordførerne og ind i forskningens verden.

– Jeg mener, at regeringen bør sikre, at der kommer flere midler til dansk forskning, og Videnskabernes Selskab ser gerne et ambitionsniveau på 1,5 procent af BNP, siger Thomas Sinkjær, generalsekretær i Videnskabernes Selskab, til Science Report.

Thomas Sinkjær sad ikke i panelet ved konferencen. Men han peger over for Science Report på, at rapporten fra Danmarks Statistik dokumenterer, at private bidrag til dansk forskning er højere end de offentlige bidrag.

Generalsekretæren roser de private bidrag, men henviser samtidig til DFIR, der tidligere har vist, at der sker en skævvridning af fordelingen af forskningsmidlerne.

Dermed er Thomas Sinkjær bekymret.

- Der sker en øget skævvridning på tværs af forskningsområder på de danske institutioner på den måde, som de eksterne penge kommer ind på. Det er ikke nødvendigvis en kritik af de private penge. Det er lige så meget en kritik af, at de ansvarlige institutioner og regeringen ikke forholder sig til, hvordan de kan være med til at rette op på det, hvis de vil sikre sig en god faglig forskningsbredde, siger han.

Science Report har spurgt om en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S). Ministeren har ikke haft mulighed for at medvirke.

Erhvervslivet efterlyser højere bidrag

Rapporten fra Danmarks Statistik dokumenterer videre, at erhvervslivet gennem flere år har bidraget til dansk forskning med et beløb svarende til omkring to procent af BNP.

Siden 2017 har bidraget dog været svagt faldende. Danmarks Statistik skriver videre, at erhvervslivet i 2021 stod for et bidrag på 49,9 milliarder kroner, mens offentlige institutioner (inklusive private ikke profitdrevne organisationer) har bidraget med 25,9 milliarder kroner.

Beskeden fra Dansk Erhverv på konferencen var klar: Det offentlige skal investere mere i dansk forskning.

- I lande rundt omkring os er ambitionerne større. I Tyskland har de en målsætning om at bruge 3,5 af BNP på forskning. I Sverige er tallet fire procent, sagde Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitiskchef i Dansk Erhverv.

Læs også: Dansk Erhverv: Universiteter skal belønnes for trække forskning i erhvervslivets retning

Mads Eriksen pegede videre på de danske forskningsinstitutioners samarbejdsevne.

- Vi er der nu, hvor universiteterne er tilbageholdende med indgå samarbejder, fordi de ikke har basismidler nok til at bidrage økonomisk til de fælles projekter, sagde Mads Eriksen.

Han efterlyste derfor et samlet dansk FoU-bidrag på fire procent. Og henviste samtidig til det økonomiske potentiale i life science-sektoren.

- Vil det ikke være en god ide at smide et par milliarder kroner i en pulje med et potentiale på flere hundrede milliarder?

Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde

Bliver afholdt hvert år på DTU.

Emnerne for topmødet var i år blandt andet ’Hvordan bør fremtidens uddannelser finansieres?’, og ’Er vi blevet for kloge?’.

I år deltog blandt andre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.

Derudover bestod topmødet af et panel bestående af uddannelses- og forskningsordførerne fra Christiansborg: Astrid Carøe (SF), Ida Auken (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Stinus Lindgreen (RV), Victoria Velásquez (EL), Uffe Elbæk (Frie grønne) og Ulla Tørnæs (V).

Tags:

Science Report