Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Politik

Regeringen vil styrke universiteternes samarbejde med erhvervslivet

Forskningsministeren og erhvervsministeren arbejder for at styrke innovations-samarbejdet

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup.

“[Vi skal] have endnu mere gang i samarbejdet mellem forskere og virksomheder. Det er vejen frem.” 

Sådan lyder det fra både uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup i en kronik i Børsen. 

Heri beskriver de to ministre, hvordan de “i fællesskab” arbejder på “at styrke samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet på den bedst mulige måde”. 

Det er regeringens ambition om at gøre Danmark til et grønt iværksætterland, der har foranlediget det fælles projekt for de to ministre. For selvom Danmark er ét af verdens førende forskningslande, er vi endnu ikke blandt de førende i verden til at omsætte ny viden til innovation, skriver de to S-ministre. 

Senest har et internationalt ekspertpanel draget samme konklusion efter at have kigget det danske forsknings- og innovationssystem efter i sømmene. 

Derfor vil de to ministre se på, hvordan de 23 mia. kroner, det offentlige hvert år investerer i forskning, i højere grad kan blive til iværksætteri og innovation i virksomhederne. 

“Vi skal have forskere og virksomheder til at tale mere sammen”, skriver forskningsministeren og erhvervsministeren, og pointerer at “det haster”. Et tættere samarbejde mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv er nemlig en forudsætning for, at regeringen når sit mål om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030, lyder det. 

I kronikken fremhæver ministrene nogle eksempler på, hvordan grønne løsninger bliver skabt, “når den offentlige forskning kommer ud og leve i virksomhederne”. Og de to ministre opfordrer både virksomheder og universiteter til at komme med input, der kan forbedre innovationssystemet. 

Universiteter håber på politisk vilje
De danske universiteter er opmærksomme på, at der er et hul i innovationssystemet, når det handler om at omsætte forskning til innovation. 

Vi skal arbejde mod et stærkt innovationssystem, hvor forskningsinstitutioner, myndigheder og erhvervsliv samarbejder med hinanden

– Vi ser et klart behov for, at Danmark styrker de tværgående ambitioner på innovationsområdet, skrev formand og næstformand i Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev og Per Michael Johansen, for nylig i et debatindlæg i Science Report.  

– Vi får ikke innovation uden at inddrage erhvervslivet i videninstitutionernes innovationskultur. Og vi får ikke udvikling i erhvervslivet uden at tænke forskning og uddannelse ind i vores erhvervspolitiske tiltag, fortsætter de. 

Danmark er allerede langt fremme med samarbejdet, mener Rektor-formændene, der dog erkender, at “vi kan blive bedre til at sprede innovationen ud – ikke mindst til de små og mellemstore virksomheder”:

– Vi skal arbejde mod et stærkt innovationssystem, hvor forskningsinstitutioner, myndigheder og erhvervsliv samarbejder med hinanden, fordi det er naturligt og giver noget til alle parter. Et system, hvor investeringer i forskning og innovation bliver anerkendt som drivkraften, der bringer os godt ind i fremtiden. Investeringer som samtidig kan fremtidssikre dansk innovationskraft og dermed vækst og velfærd i fremtiden.

Anders Bjarklev og Per Michael Johansen håber derfor, “at der er politisk vilje til at sætte et sådant arbejde i søen, for det er bestemt ingen let opgave at tale og koordinere på tværs af så mange forskellige organisationer, områder og interessefelter”, skriver de. 

KU udklækker hundredvis af iværksættere
Forskningabaseret innovation kommer i mange former – det kan for eksempel være, når universitetsansatte forskere samarbejder med virksomheder om at udvikle nye løsninger eller produkter. 

Nogle forskere tager også selv springet fra laboratoriet ud i det private erhvervsliv og bliver iværksætter. 

Københavns Universitet har for nylig undersøgt, hvor mange iværksættere, der udspringer af KU’s forskningsmiljø. Deres opgørelse viser, at universitetet i gennemsnit udklækker 290 virksomheder om året

Det er imidlertid kun få af de KU-baserede virksomheder, som forskere har etableret, der er såkaldte spin-outs, som er en type virksomhed, der udspringer af nogle konkrete resultater fra et universitet.

Blot én procent af alle KU-baserede iværksættere udspringer af arbejdet med at kommercialisere opfindelser og viden, der er blevet skabt i forskningen, viser opgørelsen. 

Det svarer til i alt 29 spin-out virksomheder fra 2001 til 2016. 

I en rapport fra KU fortæller én af de forskere, der har etableret en spin-out, at KU’s Tech Trans Kontor har spillet en vigtig rolle i at få forskernes viden på markedet:

 – Da vi første gang kom til Tech Trans, havde vi en bestemt idé til, hvilken slags forretning man kunne lave med vores opfindelser. Tech Trans undersøgte markedet for os og hjalp os med at udvikle en anden forretningsidé. Det havde vi stor glæde af. For nok er det vigtigt som iværksætter at have videnskaben i orden, men man skal også udvikle et produkt, der er kunder til. Her var Tech Trans uundværlige, siger Thomas Just Sørensen, medstifter af virksomheden FRS Systems til KU.dk.

Ahlers: “Tech træls” er for besværlige
Også den tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) var meget optaget af, at koblingen mellem forskning og erhvervslivet “ikke fungerer i tilstrækkelig grad”, som han har beskrevet i et interview til Science Report

Og for nylig gentog den nuværende klimaordfører fra Venstre sin kritik under et arrangement i Dansk Erhverv om grønt iværksætteri.

Her skød den tidligere minister dog med skarpt efter netop Tech Trans-kontorerne, hvis formål er at overføre viden fra universiteterne ud til resten af samfundet, da han mener, at de er “for svære at arbejde med”:

– Det er ikke for sjov, at Tech Trans-kontorerne bliver kaldt for Tech Træls. Det gør de, fordi de simpelthen er for svære at arbejde med, lød kritikken fra Tommy Ahlers, som fortsætter;

– Nu fik jeg desværre kun 13 måneder som minister, men én af mine fortrydelser var, at jeg ikke fik skubbet nok til den udvikling. Det er for svært at få den viden ud (af universiteterne, red.). Dem, der gerne vil det, oplever tit, at universiteternes samarbejdspartnere kan være tunge at arbejde med. Det skal vi simpelthen have ændret, det har vi brug for, og det haster. 

Læs også: Politikere og erhvervslivet er bekymrede: For lidt forskning bliver til innovation.

Forsiden lige nu:

Her er de fem mest læste artikler i 2025

FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder

INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading