Forskning og uddannelse er tilsyneladende i høj kurs hos Danmarks nye regering.
Ud på de sene timer af årets 15 timer lange åbningsdebat, der kommer i forlængelse af Folketingets åbning, pointerede statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange fra talerstolen, at regeringen vil sætte fokus på forskning og uddannelse.
– Vi har meget at glæde os over, og det går godt i Danmark, fastslog Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol.
Men når man kigger ud i verden, bliver billedet et andet; med Brexit, nedtur i den tyske økonomi og en handelskrig mellem USA og Kina bliver billedet straks mere dystert, mener statsministeren.
– Det er også en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi har solide og ansvarlige virksomheder, som skaber arbejdspladser og som kan eksportere. Med det, vi ser foran os, så bliver én af de vigtigste opgaver for Folketinget at sikre de beste betingelser for erhvervslivet. Jeg synes, at de bedste betingelser for erhvervslivet, også handler om uddannelse og om forskning, lød det fra statsministeren.
Hun mener også at det dystre billede fra resten af verden er en påmindelse om, at det er vigtigt at føre en ansvarlig økonomisk politik:
– Men økonomisk ansvarlighed er ikke bare at skære ned i offentlige budgetter. Der er behov for en ny slags reformer, blandt andet med fokus på forskning og uddannelse, tilføjer Mette Frederiksen.
Tættere samspil mellem offentlig og privat giver nye svar
Regeringen har for nylig præsenteret sit udspil til en finanslov for 2020, hvor der blandt andet er øremærket en ekstra milliard til grøn forskning, som også blev diskuteret under åbningsdebatten.
For med de globale bekymringer, statsministeren selv var inde på, er det så nu, vi skal have en finanslov, som ikke tager højde for fremtiden, og som “ret beset gør Danmark fattigere”, lød det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen?
At regeringens finanslovsforslag gør Danmark fattigere var statsministeren, nok ikke overraskende, uenig i;
– En af årsagerne til, at danske virksomheder står godt i den globale konkurrence, er jo, fordi der på et tidspunkt er blevet forsket i det, de i dag sælger, svarer statsministeren, og at det “i øvrigt ofte [sker] i et samspil, og heldigvis i et tættere og tættere samspil” mellem offentlige og private kroner.
Derfor kunne det være “interessant” at se på; ”hvordan får vi vores offentlige og private forskningsmidler til at arbejde endnu tættere sammen”, mener Mette Frederiksen:
– Så når vi eksempelvis foreslår at fordoble, hvad vi målrettet bruger på grøn forskning, så er det da den måske bedste håndsrækning, du kan give et erhvervsliv, som er afhængig af, at vi finder de nye svar.
NY ERHVERVSMINISTER: FORSKNING KAN BLIVE EN “MEGET STØRRE” RESSOURCE FOR ERHVERVSLIVET
Som et eksempel nævner statsministeren, at Mærsk har en ambition om at ville være fossilfri i 2050. Det er et mål, som ligger op til et tæt forskningssamarbejde mellem det offentlige og det private, mener hun:
– Hvad med om vi forsker i, sammen med danske virksomheder, at udvikle brændstof, der gør, at det faktisk kan lade sig gøre. Det er jo det, der vil gøre Danmark stærkt, siger statsministeren og tilføjer;
– Derfor foreslår vi nogle målrettede investeringer i uddannelse og forskning, og det kræver så nogle omlægninger af nogle skatter. Jeg tror, det er en ikke alene farbar, men også ansvarlig vej at gå.
På det punkt er statsministeren også på linje med det danske erhvervsliv.
I en ny måling svarer 400 danske erhvervsfolk, at forskning og uddannelse bør være regeringens top-prioritet de næste to til fire år for at skabe “optimale vilkår” for dansk erhvervsliv.
Læs også: Forskning og uddannelse står øverst på erhvervslivets ønsker til regeringen.
Forskning i første række
Under åbningsdebatten talte Mette Frederiksen dog ikke kun om forskning i forhold til at sikre de bedste betingelser for dansk erhvervsliv. Forskning er også en forudsætning for, at regeringen kan nå sit ambitiøse mål om at reducere udledningen af Danmarks CO2 med 70 procent i 2030.
Derfor er det også forskning, der er regeringens førsteprioritet, ud af de mange tiltag, der skal tages i den grønne omstilling, fortalte statsministeren fra talerstolen:
– På klima, der kan man sagtens diskutere rækkefølgen. Vi har valgt at sige, at det er forskning, vi gerne vil satse på her i starten. Det kan jo godt være, den (forskningen, red.) har et langt mere positivt aftryk i forhold til CO2-regnskabet, end det man vil kunne gøre her og nu, siger statsministeren og tilføjer;
– Det, vi gør her og nu, er at få afsat mange flere penge til det, der skal til (altså forskning, red.) for, at vi faktisk kan nå målet. Det vil jeg sagtens kunne stå på mål for, især når Folketinget inden jul har en klimalov på plads, og vi så går igang med en klimahandlingsplan, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.
