26 forskere fra Aarhus Universitets Institut for Biologi udtrykker dyb bekymring over universitetsledelsens håndtering af den såkaldte Besenbacher-sag.
Det skriver Forskerforum.
– Vi har på et møde spurgt dekanen, om ledelsen ville give en direkte undskyldning til de tre forskere. Det ville man ikke, var svaret. Om Besenbacher sagde dekanen bare, at de har talt med ham, siger Henrik Balslev, professor ved Institut for Biologi.
Læs også: Forskningsordførere i hård kritik af Besenbacher
De 26 forskere ser gerne, at universitetet tager tydeligere afstand fra Besenbacher og samtidig bakker op om tre navngivne forskere på universitetets Institut for Fysik og Astronomi.
Kaldte forskere for “redeskidere”
Udmeldingen kommer efter, at tre forskere ved Institut for Fysik og Astronomi har kritiseret et forskningsprojekt lavet af professor (MSO) Jacob Sherson og professor Klaus Mølmer for videnskabelig uredelighed. Sherson og Mølmer havde fået publiceret artiklen i Nature, men på grund af en fejl trak de to professorer artiklen til tilbage i sommeren 2020.
Læs også: Fem professorer: Besenbacher udsat for noget, der minder om karaktermord
Som reaktion på kritikken af Sherson og Mølmer har Flemming Besenbacher i flere e-mails sendt fra hans officielle mailkonto hos Carlsbergfondet til rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, skrevet om de navngivne kritikere, at de ”for altid har fået et minus i min karakterbog” og videre, at universitetsledelsen skulle sætte sig igennem og give ”de to redeskidere et gok i nødden” og sige til dem, “at nu stopper det, ellers får det konsekvenser”.
Siden svarede Kristian Pedersen, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, at han havde lyst til at “tape deres mund med gaffatape”. Både Flemming Besenbacher og Kristian Pedersen har flere gange efterfølgende beklaget deres sprogbrug.
Læs også: Hendricks og Willerslev: Budskabet er uafhængigt af bevillingerne
Flemming Besenbacher er som professor i nanoteknologi tilknyttet instituttet. Jacob Sherson har tidligere modtaget en bevilling på 15 millioner kroner fra Carlsbergfondet. Sagen fra Aarhus har resulteret i, at Flemming Besenbacher har besluttet at erklære sig inhabil, når der skal behandles ansøgninger om fondsmidler fra Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Til Forskerforum oplyser rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, at sagen endnu ikke er afsluttet, hvilket indebærer en forpligtelse til at balancere udmeldingerne i sagen.
Læs også: Udskældt forsker forsvarer Besenbacher
Ifølge Forskerforum vil medarbejderne på Institut for Biologi sende et nyt klagebrev til deres tillidsrepræsentanter og repræsentanter i AU’s bestyrelse.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























