Formanden for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher, er udsat for noget, der minder om et karaktermord med ”prædikater påklæbet som magtfuldkommenhed og forvaltningsmæssig uredelighed”.
Sådan lød det mandag i et debatindlæg på Science Report. Bag indlægget står fem markante professorer på Københavns Universitet, heriblandt Vincent F. Hendricks og Eske Willerslev.
LÆS OGSÅ: Fem professorer: Besenbacher udsat for noget, der minder om karaktermord
Ifølge Vincent F. Hendricks vil de fem professor med debatindlægget nuancere historien omkring Besenbacher og Carlsbergfondets ageren i de seneste måneder.
– Vi vælger at støtte Besenbacher og Carlsbergfondet for at vise, at de har gjort meget for at støtte videnskabens rolle som civilsamfundsaktør. Fra coronakrise i den ene ende til ligeløn og kønsudligning i den anden ende. For videnskaben skal både vise videnskabelig og social ansvarlighed. Den rolle har Carlsbergfondet været med til at definere i Danmark, siger Vincent F. Hendricks.
Hård kritik af navngivne forskere
Flemming Besenbacher er de seneste måneder blandt andet blevet beskyldt for at blande sig i intern forskningspolitik på Aarhus Universitet.
– Besenbacher har undskyldt for, hvad han har gjort i sagen med fysikerne fra Aarhus Universitet, og alligevel er han blevet hængt ud i medierne, siger Eske Willerslev.
Sagen udspringer på Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi, hvor flere ansatte har kritiseret et forskningsprojekt lavet af professor (MSO) Jacob Sherson og professor Klaus Mølmer. Flemming Besenbacher er som professor i nanoteknologi tilknyttet instituttet. Jacob Sherson har tidligere modtaget en bevilling på 15 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Besenbacher har været en stor røst i en verden, hvor stort set ingen tør sige noget
Som reaktion på kritikken af Sherson og Mølmer har Flemming Besenbacher i flere e-mails sendt fra hans officielle mailkonto hos Carlsbergfondet til rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, skrevet om de navngivne kritikere af Sherson og Mølmer, at de ”for altid har fået et minus i min karakterbog” og videre, at universitetsledelsen skulle sætte sig igennem og give ”de to redeskidere et gok i nødden” og sige til dem, “at nu stopper det ellers får det konsekvenser”. Flemming Besenbacher har flere gange efterfølgende beklaget sin sprogbrug.
– Besenbacher har været en stor røst i en verden, hvor stort set ingen tør sige noget. Han har som ingen anden privat fondsperson påpeget på videnskabens udfordringer og kæmpet for at ændret tingene, siger Eske Willerslev.
LÆS OGSÅ: Udskældt forsker forsvarer Besenbacher
I debatindlægget mandag skriver de fem professorer blandt andet:
”Alt det, der er at takke Flemming Besenbacher og Carlsbergfondet for, skal også med i karakteristikken af bestyrelsesformanden for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S. Nuancerne i et personportræt – og specielt, hvis det minder om karaktermord – har det med at forsvinde i stormfyldt oprørte vande.”
Håber at sende et signal
Vincent F. Hendricks. håber, at debatindlægget sender et signal til både offentligheden og kolleger i forskningsverdenen.
– Vi, der sidder på universiteterne, på forskningsinstitutioner i Danmark, kan godt se de ambitioner, som Carlsbergfondet har. Og vi vil gerne støtte op om dem, siger Vincent Hendricks.
LÆS OGSÅ: Forskningsordførere i hård kritik af Besenbacher
Professoren slår fast, at han personligt ville have skrevet samme indlæg, hvis Novo Nordisk Fonden, Veluxfonden eller en helt tredje fond var havnet i samme stormvejr, som Carlsbergfondet befinder sig i på nuværende tidspunkt.
Har tidligere modtaget støtte fra fonden
At Flemming Besenbacher kan lade munden løbe og dele vandene, lægger debattørerne ikke skjul på.
“Ingen tvivl om, at alle kan slå sig hårdt på Besenbachers facon, direkte modus og no-nonsense fremtrædelsesform. Liden tvivl om, at der hersker et temperament, som kan løbe over på en måde, der er helt upassende og med gloser som ikke har hjemme nogen steder og slet ikke i officielle email.”
Eske Willerslev kalder det “befriende at have en mand som Besenbacher”.
– Også i fondsverdenen, hvor alt jo ellers handler om armslængdeprincipper, så ingen tør sige en skid. Sådan er Besenbacher ikke, og derfor er det vigtigt at have en mand som ham, som måske har sagt lidt for meget. Men hellere det end at sige for lidt, siger Eske Willerslev.
Eske Willerslev, nogle vil måske sige, at du kun forsvarer Flemming Besenbacher, fordi han er formand for Carlsbergfondet, der har støttet dig økonomisk. Hvad siger du til det?
– Der er helt sikkert personer, der vil sige, at jeg kun støtter Flemming Besenbacher, fordi jeg har fået penge fra Carlsbergfondet og gerne vil have flere penge. Til de personer vil jeg sige, at jeg – ved at støtte Besenbacher officielt – afskærer mig fra at få så meget som en krone i støtte fra Carlsbergfondet, før han er gået af som formand,
Eske Willerslev fortsætter:
– For min udmelding betyder, at hvis Flemming Besenbacher og Carlsbergfondet vælger at støtte min forskning økonomisk, vil folk sige, at jeg kun får penge, fordi jeg klappede manden på ryggen. Og det tvivler jeg på, at fondet vil udsætte sig selv for, siger Eske Willerslev.
Vincent Hendricks, du har også tidligere modtaget bevillinger fra Carlsbergfondet. Forsvarer du fonden og Flemming Besenbacher på grund af deres bevillinger til dig og din forskning?
– Jeg har søgt og fået bevilget mange penge fra Carlsbergfondet, der har støttet Center for Information og Boblestudier så langt, som de har syntes var rimeligt. Men selvom jeg har været med til at skrive det her indlæg, vil det ikke gøre nogen forskel for undertegnede. Budskabet er uafhængigt af bevillingen.
– Jeg er meget taknemmelig for de penge, som jeg har fået, og jeg regner ikke med at få stillet flere penge i udsigt. Og jeg har heller ikke tænkt mig at søge. For som forsker skal du være opmærksom på, at når du har fået en bevilling, er der andre forskere, der også skal have muligheden. Den afvejning har jeg lavet for længe siden – uafhængigt af det her debatindlæg, siger Vincent F. Hendricks.
Forsiden lige nu:
De tog kampen op med Elsevier – og viste, at de store forlags magt kan tæmmes
TIDSSKRIFTER. Ludo Waltman og hans 30 kolleger forlod kollektivt et veletableret tidsskrift under Elsevier for at bygge deres eget alternativ. Han ser så oprør som deres som vejen til at flytte magtbalancen i forskningsverdenen og generobre lidt at kontrollen tilbage til forskerne.
Fondsdirektør: Danskernes stemme fylder for lidt i både forskning og politik
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark bør opbygge et system, hvor forskning og borgerinddragelse går hånd i hånd, mener Bjørn Bedsted fra Democracy X. Det vil øge tilliden til videnskaben samt både styrke kvaliteten af politiske beslutninger og gøre dem lettere at gennemføre.
Danmark åbner efterretningstjenesten for erhvervslivet i historisk teknologipagt
INNOVATION. Et nyt unikt partnerskab mellem DTU, Forsvarets Efterretningstjeneste og Industriens Fond skal for første gang samarbejde om at udvikle nye teknologier til at beskytte landet. Det giver danske virksomheder en sjælden indgang til et marked, de normalt har svært ved at komme tæt på.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























