samfund

Dansk forskning er ikke så international, som vi tror

Forskning og innovation fra Danmark ligger under OECD-gennemsnittet på flere punkter, konstaterer en ny rapport fra DFiR. Det er både “overraskende” og “bekymrende”, advarer rådet.

Af - 5. april 2020

Foto: iStock.

Videnskab er i sin natur international og går på tværs af grænser. Sådan lyder det generelt i forskningskredse, hvor der også er bred enighed om, at dansk forskning er bedst stillet ved at klare sig godt i den internationale konkurrence. 

Men er dansk forskning og innovation eftertragtet ud over Danmarks grænser? Og er der efterspørgsel på danske forskere og ph.d.-studerende i resten af verden? Det har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) for nylig undersøgt.

Tidligere undersøgelser har tegnet et klart billede af, at danske forskere klarer sig flot i internationale sammenhænge. Blandt andet ved at danske forskningsartikler har stor international gennemslagskraft, flere danske forskere endda er blandt de mest citerede i verden, og Danmark ligger nr. 2 over de lande, der modtager flest EU-midler fra forskningsprogrammet Horizon 2020. 

Derfor er det overraskende, at DFiR nu er kommet frem til, at “antagelsen om, at dansk forskning og udvikling har et højt niveau af international deltagelse”, ikke kan bekræftes, som rådet konkluderer: 

“Det er bekymrende og overraskende, at det ser ud til, at dansk interaktion med det internationale vidensamfund er relativ lav”, skriver rådet. 

Jens Oddershede har indtil for ganske nylig været formand for DFiR, og derfor også stået i spidsen for rådets arbejde med rapport. Til Science Report tilføjer han:  

– Vi var ret overbeviste om, at Danmark som en lille, åben økonomi, og med et godt forskningsrenommé, også var op på beatet, når det drejer sig om at være synlige i internationalt samarbejde. Men de indikator, vi har kunnet finde frem, viser noget andet. 

Faldende finansiering fra udlandet
Over de seneste par årtier er der sket en udvikling, så danske forskningsmiljøer i dag skal indgå i en international konkurrence om attraktiv viden, dygtige forskere og adgang til økonomi og netværker, hvis de skal kunne klare sig godt. 

Et konkret eksempel er den grønne dagsorden og klimakrisen, som Danmark ikke kan løse uden at udveksle viden og erfaringer på tværs af lande. Derfor er det dårligt nyt for dansk forsknings konkurrenceevne, hvis vi halter bagud på flere vigtige parametre. 

Men hvor er det så, vi halter bagud? Det gør vi især, når man ser på de penge, der kommer fra udlandet til dansk forskning og udvikling (F&U). Her ligger Danmark markant under OECD-gennemsnittet – også under lande, vi som regel sammenligner os med, blandt andet  Israel, Østrig, Holland og Finland

Kilde: Viden kender ingen grænser. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Ikke alene ligger Danmark lavt; fra 2007 til 2015 er andelen af udenlandske F&U-investeringer i Danmark også faldet, viser DFiRs opgørelse. 

En ting er, at vi ligger lavt, men det bekymrer os, at det heller ikke ser ud til at gå den rigtige vej for Danmark

Når den samlede andel er faldet, skyldes det, at udlandet investerer mindre i den forskning og udvikling, der foregår i danske virksomheder. 

– Det undrer os, at der investeres færre penge fra udlandet i forskning og udvikling i dansk erhvervsliv. Vi har forsøgt at finde en forklaring, men uden at kunne finde belæg ud fra de data, vi har til rådighed, siger Jens Oddershede. 

I den forbindelse har rådet også savnet en specifik type data fra Danmarks Statistik; 

– Vi er lidt overrasket over, at Danmarks Statistik ikke længere opgør, hvor mange penge, Danmark køber og sælger viden for. Forskningens handelsbalance, som kunne kalde det, opgøres ikke længere, det er vi noget forundret over. Det er et vigtigt parameter for at forstå udviklingen, forklarer Jens Oddershede. 

Men hvad kan være forklaringen på, at udlandet bruger færre penge på F&U i danske virksomheder? Ifølge DFiR kan det hænge sammen med, at der ikke har været det samme politiske fokus på erhvervslivet, som der har været på at hente offentlige midler til Danmark. 

For eksempel har der været et stort forskningspolitisk fokus på EU-midler, blandt andet fra Horizon 2020, og det er formentlig grunden til, at Danmark i dag henter flere penge hjem fra EU, end vi betaler ind. 

“Udviklingen er faretruende lav”
Det er udviklingen generelt – ikke kun som den har været, men også som den ser ud til at fortsætte – der bekymrer rådet mest: 

– En ting er, at vi ligger lavt, men det bekymrer os, at det heller ikke ser ud til at gå den rigtige vej for Danmark. Udviklingen er faretruende lav.

– Der er andre lande med små, åbne økonomier som Danmarks, der tilsyneladende har større vækst, end vi har. Det er en generel tendens, konstaterer Jens Oddershede. 

Danmark ligger også lavt på andre parametre, der siger noget om vores deltage i den internationale udveksling af viden. Blandt andet i mængden af sampublicerede artikler, altså i hvor høj grad danske forskere udgiver artikler sammen med kollegaer fra udlandet. 

Manglende ph.d.-mobilitet
Det internationale udsyn er også lavt, og under OECD-gennemsnittet, blandt danske ph.d.er, konkluderer DFiR. 

Ph.d.-studerende fra Danmark tager i høj grad korte ophold i udlandet, men det er få studerende, der tager hele deres ph.d.-uddannelse uden for Danmark. 

Det ville derfor være “ønskeligt”, hvis flere ph.d.er tog et længerevarende ophold i udlandet, lyder opfordringen fra DFiR. Jens Oddershede uddyber; 

– Det ville det, fordi vi tror på, at vi bliver dygtigere som nation, hvis vores ph.d.er henter viden hjem fra udlandet. En forskeruddannelse i udlandet er generelt med til at øge vidensniveauet i Danmark, både i den offentlige og den private sektor. Man lærer noget andet i udlandet, end ved at blive herhjemme, siger han og tilføjer; 

– Det her handler om at hente viden hjem og udveksle viden, og den mulighed bliver ikke udnyttet fuldstændig. 

At danske ph.d.’er er gode til at tage korte udlandsophold, er ikke nogen overraskelse. Det er en del af kravet, ifølge ph.d.-bekendtgørelsen, at ph.d.’er skal have et såkaldt “miljøskifte” undervejs i uddannelsen – og gerne i udlandet. 

Men når danske ph.d.er ikke opholder sig længere tid i udlandet, har det blandt andet noget med den danske mentalitet at gøre, mener Jens Oddershede: 

– Jeg tror, vi er lidt af nogle hjemmefødninger i Danmark. Vi er ikke gode til at flytte os, sammenlignet med for eksempel Tyskland og USA. Vi er et lille land med en lille grad af mobilitet, det gælder også på ph.d.-niveau. 

– Vi er også påvirket af, at de økonomiske vilkår for ph.d.er er gode i Danmark sammenlignet med udlandet. Lønnen under ph.d.-studiet er meget høj, så der er også et klart løn-incitament for at blive i Danmark, tilføjer han. 

Læs også: Danmark tiltrækker flere forskere, end vi sender ud.

Der er altså i høj grad plads til forbedring for Danmark i det internationale forskningssamarbejde. Spørgsmålet er så, hvor “alvorligt”, undersøgelsen skal tages – om vi simpelthen skal holde op med at sige, at dansk forskning klarer sig flot i internationale sammenhænge? 

– Nej, det skal vi ikke. Det gør dansk forskning, lyder det prompte fra Jens Oddershede, som uddyber; 

– Men vi skal være opmærksomme på, at hvis de her indikatorer fortsætter med at gå den forkerte vej, giver det problemer for både dansk forskning og erhvervslivet. Det er gule lamper, der blinker. De lande, vi konkurrere med, gør det anderledes og bedre end os, lyder det fra den nu forhenværende formand.