Politikerne sendte et tvetydigt signal, da de i foråret med en vedtagelse pålagde universitetsledelserne at sikre selvreguleringen af den videnskabelige praksis.
Det sagde Merete Eldrup, formand for bestyrelsen på Københavns Universitet, på årsmødet i Danmarks Grundforskningsfond, der tirsdag blev afholdt i IDA Conference med udsigt ud over havnen og Islands Brygge.
– Var vedtagelsen kontroversiel? Både ja og nej.
Vedtagelsen slår fast, at universiteternes ledelser skal sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
– Vi har allerede disse ting, så i sig selv var vedtagelsen ikke kontroversiel, sagde Merete Eldrup.
Vedtagelsen i Folketinget kom i kølvandet på et forløb, hvor de to politikere Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl tilbage i marts spurgte daværende forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun var enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.
– Til gengæld var det signal og mistilliden, som politikerne – eller nogle af dem – sendte til universiteterne, kontroversiel. Jeg følte det, som sagde de: ”I har ikke gjort jeres hjemmearbejde godt nok!”, lød det fra Merete Eldrup.
Samme besked kom fra AU-professor Anne Binderkrantz i Science Report tilbage i juni.
Grænsen for bestyrelsen
Umiddelbart inden hun kom ind på Folketingets vedtagelse, havde Merete Eldrup talt om universitetsbestyrelsernes rolle set fra hendes stol.
– Bestyrelsen skal overvåge retningen for organisationen og udlægge den overordnede strategi, sagde Merete Eldrup.
Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere
Her pegede Merete Eldrup på grænsen for bestyrelsens formåen.
– Bestyrelsen skal aldrig gå ind i akademiske uenigheder. De skal tages mellem ligemænd og ikke i bestyrelseslokalet.
Merete Eldrup har tidligere siddet som administrerende direktør i TV 2 Danmark og som direktør i JP/Politikens Hus A/S.
– Jeg ser her en parallel mellem medier og universitetet. Som direktør på TV 2 fulgte jeg med i dag-til-dag-journalistikken, men det var uhørt, hvis jeg eller bestyrelsen blandede os. Samtidig var det vigtigt, at jeg som direktør havde politikerne i armslængde. Det samme gælder for akademia, sagde Merete Eldrup.
Forskning er aktivisme
Folketingets vedtagelse stod som anker i en kraftig dansk diskussion om forskningsaktivisme. Efter vedtagelsen udtrykte flere forskere bekymring for deltagelse i den offentlige debat. Her opfordrede 3.241 forskere i Politiken regeringen til at tage afstand fra vedtagelsen.
Læs også: Vi har et problem på universiteterne
– Selvfølgelig skal vi diskutere, om vi kan blive bedre. Selvfølgelig skal vi tale om, om forskerne stiller de rigtige spørgsmål, og om vi får fuld valuta for pengene, sagde Merete Eldrup fra talerstolen til grundforskningsfondens årsmøde.
Inden hun fortsatte:
– Men jeg mener, at forskning er en form for aktivisme. På baggrund af deres spørgsmål skal forskerne ændre vores opfattelse af tingene. De skal pr. definition rykke ved vores antagelser.
Her valgte Merete Eldrup at trække en linje til en af dansk forsknings kæmper.
– Fordi politikerne vedtog det her, har vi en forpligtelse til at reagere. Men skulle Niels Bohr ikke have sendt et åbent brev til FN og advaret om atombomben? Selvfølgelig skulle han det.
”Problematisk diskussion”
Merete Eldrup gik videre og kaldte hele diskussionen for forskningsaktivisme for ”problematisk”.
– Jeg er bekymret for, at debatten om forskningsaktivisme skaber selvpålagt censur. Jeg tror, at der er forskere i nogle forskningsområder, der ikke har lyst til at deltage i debatten.
– Vi skal altid byde diskussioner velkomne, og ikke være for følsomme. Men bliver prisen shitstorms, kan jeg sagtens forstå, at nogle forskere vælger at lade være med at deltage. Det er hårdt at gå op mod politikerne, og jeg synes, at det vil være en tragedie, hvis forskerne ikke deltager i den offentlige diskussion, sagde Merete Eldrup.
