Formanden for Carlsbergfondet skal fra 2023 ikke længere være formand for Carlsberg A/S.
Det oplyser Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.
Fonden vil på Carlsberg A/S’ generalforsamling i 2023 kun opstille to medlemmer fra fondens bestyrelse som kandidater til bestyrelsen i Carlsberg A/S.
– Ændringerne er også i tråd med, hvordan andre danske erhvervsdrivende fonde over de senere år har valgt at ændre deres repræsentation i bestyrelserne for de virksomheder, de kontrollerer, siger den nuværende formand for både Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, professor Flemming Besenbacher.
Carlsbergfondet oplyser videre, at Carlsbergfondets formand er tiltænkt rollen som næstformand i bryggeriets bestyrelse. Fondens anden kandidat til bestyrelsen i Carlsberg A/S skal vælges blandt og af fondets bestyrelse.
Ifølge Carlsbergfondets fundats bliver fondens bestyrelse valgt for en periode på maksimalt fem år. Er et bestyrelsesmedlem valgt efter 25. april 2012, kan vedkommende maksimalt være medlem af bestyrelsen i 15 år. Flemming Besenbacher blev valgt ind i Carlsbergfondets bestyrelse i 2005. Hans nuværende valgperiode udløber i 2025.
Fundatsen lyder videre, at medlemmer af fondets bestyrelse skal udtræde af bestyrelsen senest ved udgangen af det kalenderår, hvori de fylder 70 år. Flemming Besenbacher fylder 70 år i 2022, hvorfor ændringerne ikke vil få betydning for ham.
– Den fremtidige ændring i sammensætningen af bestyrelsen for Carlsberg A/S bunder i god selskabsledelse og hensyntagen til den diversitet, det branchekendskab og de globale erhvervsmæssige erfaringer, som bestyrelsen for en moderne og progressiv international virksomhed bør repræsentere.
Sidder fortsat på magten
Siden Carlsberg A/S kom på børsen i 1970 har de fem medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse per tradition også været medlemmer af bestyrelsen i Carlsberg A/S. Carlsbergfondets bestyrelse er valgt blandt de danske medlemmer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Lars Stemmerik, medlem
Søren-Peter Olesen, medlem
Majken Schultz, medlem
Carl Bache, medlem
At Carlsbergfondets overlader tre pladser i bestyrelsen for Carlsberg A/S til andre kandidater, får ikke indflydelse på fondens magt.
– Efter 2023 vil Carlsbergfondet fortsat være kontrollerende hovedaktionær i Carlsberg A/S i overensstemmelse med fondets fundats, siger Flemming Besenbacher.
Carlsbergfondet skal ifølge dets fundats eje aktier svarende til en andel på mindst 51 procent af stemmerne i Carlsberg A/S. Carlsbergfondet ejer 29 procent af aktierne og en andel på 75 procent af stemmerne i Carlsberg A/S pr. 31. december 2020.
Besenbacher erklærede sig inhabil
Flemming Besenbacher er de seneste måneder som formand for Carlsbergfondet blevet beskyldt for at blande sig i intern forskningspolitik på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Forskningsordførere i hård kritik af Besenbacher
Torsdag kom det frem, at Besenbacher derfor fremover vil erklære sig inhabil i udvalgte sager.
– For at undgå misforståelser har jeg besluttet, i samråd med resten af bestyrelsen, at jeg fremadrettet vil erklære mig inhabil i enhver ansøgning, der vedrører Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Derudover har vi ændret i nogle af fondets interne processer med henblik på at sikre, at noget lignende ikke sker igen, lød det fra Flemming Besenbacher i en officiel udtalelse.
LÆS OGSÅ: Besenbacher erklærer sig inhabil
Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond, der i modsætning til andre private og offentlige fonde, ikke har faglige underudvalg til at evaluere bevillingsansøgninger. Det er derfor de fem personer i bestyrelsen, som beslutter, hvilke projekter der skal modtage støtte.
Rettelse mandag 15. februar: Tidligere fremgik det af denne artikel, at Flemmning Besenbacher stod til at miste formandspost i Carlsberg A/S. Dette er ikke korrekt, da han udtræder af Carlsbergfondets bestyrelse inden da.
Forsiden lige nu:

Nedlægning af engelsksprogede uddannelser rammer STEM-optagelser
Optaget på engelsksprogede STEM-uddannelser er faldet med 46 %. Flere interessenter mener, at regeringens beslutning om at nedlægge et stort antal engelsksprogede uddannelser skal genovervejes.

Ny teknologi finder de skjulte lag i antikke tekster
Digitalisering og ny teknologi skaber nye muligheder for antikforskningen, og nu har SDU modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra EU til at forske i antikke teksters skjulte lag.

Verdens ældste forskningsstation genåbner: Forskere strømmer til for enestående klimaforskning
Arktisk Station er et forskningsknudepunkt, der tilbyder en unik datatidsrejse gennem 100 års klimaforandringer. Nu er stationen genåbnet med ny kapacitet til at huse forskere fra hele verden, der dykker ned i løsninger på klimadommedagsprofetier, fortæller stationens ledere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
