På mandag åbner dørene til en ny messe, der skal skabe kommercielle makkerskaber mellem videnskabsfolk, virksomheder og investorer.
Nordic Innovation Fair hedder messen, og den bliver af sin art i Norden, hvor internationale investorer og virksomheder kan gå på opdagelse i “de mest kommercielt lovende forskningsprojekter” på naturvidenskabsområdet, som universiteterne og hospitalerne i Norden kan byde på.
– Universiteter og hospitaler skal arbejde for at deres opfindelser kommer ud og gøre gavn i samfundet. Ved at præsentere opfindelserne for industrien og investorerne sikres de bedste muligheder for at få forskningen bragt til gavn for samfundet, siger Liv Søndergaard Thomsen, Senior Commercial Officer ved Københavns Universitets Tech Transfer Office og med i styregruppen bag messen.
Læs også: Forskningsfonde skifter ud i bestyrelserne
Hun fortsætter:
– Ved at samle mange opfindelser på ét sted, kan vi også tiltrække mange investorer og virksomheder. Derved får hver eneste opfindelse også den bredest mulige eksponering, og det er mere sandsynligt at gode match opstår.
Afgørende for at opfylde ´´klimamål
Opfindelserne spænder fra bio- og medtech over kunstig intelligens og ikke mindst bæredygtighed. Og det er vigtige områder i forhold til at håndtere de store udfordringer, vi som samfund står overfor.
– Regeringen har jo sagt, at vi har brug for nye teknologiske løsninger, hvis vi skal i mål med 2030-målet. En del af teknologierne er der, men i mindre skala – og samspillet mellem universiteterne og virksomheder kan være med til at få teknologierne modnet, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri.
Læs også: Forskning bør handle om at skabe værdi for den grønne omstilling
Hun fortsætter:
– Skal vi nå i mål med 2050-målet, er det endnu mere afgørende, at der knyttes et tæt samarbejde mellem universiteter og andre vidensinstitutioner og virksomhederne, som skal implementere løsningerne.
Grøn efterspørgsel
Ifølge Mette Fjord Sørensen er der stor efterspørgsel hos virksomhederne efter forskning inden for bæredygtighed i industrien.
– Virksomheder, der leverer bæredygtige produkter til markedet, har en naturlig interesse i at udvikle nye produkter. Det er også et stort konkurrenceparameter, for eksempelvis grønt brændstof vil betyde meget på bundlinjen, siger hun.
Hun oplever også, at der er stor interesse for bæredygtige løsninger hos investorerne.
– De har alle øje for bæredygtighed og den grønne omstilling, siger hun.
Nordic Innovation Fair har fokus på teknologierne i et meget tidligt stadie, og det giver ifølge folkene bag messen investorer og virksomheder “en unik mulighed for at forme forskningens forretningsmulighed”, som der står i pressemeddelesen.
Stigende investorinteresse
Der deltager forretningsudviklere og investorer fra 28 lande, og de deltager både fysisk og virtuelt. For at gøre det lettere for investorerne, kan alle de forretningsmuligheder, der bliver præsenteret på messen, også ses online.
– Vi oplever, at internationale investorer har en stigende interesse for Norden. Det søger vi at imødekomme ved at præsentere tidlige projekter med stort potentiale, siger Mikkel Skovborg, Senior Vice President, Innovation, Novo Nordisk Fonden, som støtter messen, i en pressemeddelelse.
Han fortsætter:
– Vi forventer, at det vil føre til flere investeringer, når interessenterne mødes tidligt i forløbet med nemmere adgang til projekterne.
Læs også: – Vi er nødt til at bygge et bedre økosystem for forskningsbaseret innovation
Ud fra erfaringerne fra Danish IP Fair, forventer arrangørerne, at Nordic Innovation Fair vil skabe omkring 4.000 nye kontakter.
Det er Industriens Hus, der lægger lokaler til messen, som løber over to dage. Det er første gang Nordic Innovation Fair afholdes, men den er en videreudvikling af messen IP Fair, hvor det kun var deltage fra Danmark.
I år er der udover hospitaler fra fire danske regioner også 12 universiteter fra Danmark, Sverige, Norge og Finland, som præsenterer nye teknologier og potentielle spinouts.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
