Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har onsdag udpeget nye bestyrelsesmedlemmer til både Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond.
Det oplyser Uddannelses- og forskningsministeriet i to pressemeddelelser.
I Grundforskningsfonden får bestyrelsesformand Jens Kehlet Nørskov selskab af fire nye bestyrelsesmedlemmer:
- Professor Tine Brink Henriksen, Aarhus Universitet
- Professor Sirpa Jalkanen, University of Turku, Finland
- Professor Janet Thornton, The European Bioinformatics Institute (EMBL-EBI), Storbritannien
- Professor Christian S. Jensen, Aalborg Universitet.
Alle fire medlemmer indtræder i bestyrelsen 1. december. De er alle udpeget for en periode af fire år med mulighed for forlængelse.
Ministeriet skriver videre, at der ved ”udpegningerne af de nye medlemmer er lagt vægt på, at kandidaterne har indsigt i forskning på internationalt niveau, og at den samlede bestyrelse har kompetencer inden for alle videnskabelige hovedområder samt finansiel indsigt”.
Også udskiftning i den frie forskningsfond
Også Danmarks Frie Forskningsfond har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer. De indtræder i bestyrelsen pr. 1. januar 2022.
Vi skal have nye medlemmer af @DFF_raad til nytår. Vi glæder os meget til samarbejdet med Lasse Rosendahl, Lasse Horne Kjældgaard, Jørgen Frøkiær og @mikmeyer https://t.co/4bixxwXC2b
— Maja Horst (@majahorst) September 15, 2021
De nye medlemmer er:
- Professor Nanna Mik-Meyer, Copenhagen Business School
- Professor Jørgen Frøkiær, Aarhus Universitet
- Professor Lasse Horne Kjældgaard, Syddansk Universitet
- Professor Lasse Rosendahl, Aalborg Universitet
De fire nye medlemmer afløser professor Anette Warring, Roskilde Universitet, samt professor Jesper Wengel og professor Søren Kragh Moestrup, begge SDU, der alle forlader fonden planmæssigt. Den fjerde plads i bestyrelsen var vakant.
Læs også: Forskningsfond søger bestyrelsesmedlemmer
Resten af bestyrelsen består fortsat af:
- Professor Maja Horst, DTU, bestyrelsesformand fra 1. april 2021
- Professor Birgit Schiøtt, Aarhus Universitet
- Professor Lone Gram, DTU
- Professor Mette Marie Rosenkilde, Københavns Universitet
- Vice President Ole Kirk, Novozymes A/S
Udover ni bestyrelsesmedlemmer har Danmarks Frie Forskningsfond 75 rådsmedlemmer fordelt på fem faglige forskningsråd.
Fokus på diversitet i forskningen
Ministeriet oplyser, at fonden vil arbejde på at “styrke vækstlaget i dansk forskning og det internationale udsyn”. Samtidig skal fonden arbejde med diversitet i forskningen.
Læs også: Maja Horst i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfond
Science Report har tidligere talt med Maja Horst om netop diversitet i dansk forskning. Her har Danmarks Frie Forskningsfond sammen med tænketanken DEA tidligere finansieret rapporten ‘Diversitet i forskning og forskningsfinansiering’. Her lød det fra Maja Horst, at hun håbede, at rapporten kunne sikre diversitet i dansk forskning.
– Når man ser på den vidensbase, der er, er der ting, der peger i mange forskellige retninger. Der er en del forskningsresultater, der peger i retning af tab af talent og diskrimination, men der er også ting, der peger i den anden retning, så det er ikke noget entydigt billede, siger Maja Horst.
Der er dog tilstrækkelige indikatorer til, at vi bør tale mere om diversitet og arbejde mere med det, lød det videre fra Maja Horst.
Læs også: Grundforskningsfonden sætter fokus på diversitet i forskning
– Der findes rigtigt mange dygtige kvinder i forskning. Det synes jeg, at vi skal huske, sagde hun og uddybede:
– Det handler ikke kun om køn. Køn er det, som flest har beskæftiget sig med, så der findes flest forskningsresultater omkring køn, men også andre forskningsresultater er relevante. For eksempel: nationalitet, alder og fagområder.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
