Med regeringens løfte om, at 1 mia. kr. skal øremærkes grøn forskning, kommer Innovationsfonden til at spille en central rolle for, hvilke områder der skal have et skub fremad.
Årligt investerer Fonden cirka 1,5 mia. kr, som tildeles på finansloven, i strategisk forskning, teknologisk udvikling og innovation. En tredjedel af midlerne er i forvejen gået til grønne løsninger, men nu skal ekstrabevillingen på 600 mio. kr. give dem et boost i løbet af 2020.
Men hvilke løsninger skal have glæde af de mange millioner? Det har Innovationsfondens klimapanel hjulpet med at rådgive om, og resultatet bliver offentliggjort 19. november, fortæller Tore Duvold, direktør for Innovationsfonden.
Klimapanel hjælper med at identificere grønne styrkepositioner
Klimapanelet på 50 prominente personer fra forskning og erhvervsliv blev nedsat i maj i år for at styrke målsætningen om at binde netop de to verdener sammen og for at sikre, at der kommer “mest mulig klima for pengene”.
Det tæller navne som Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for Concito, Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, og medlem af Klimarådet samt Hanne Søndergaard, vicedirektør for Arla.
– Vi har arbejdet i adskillige sessioner med at få input fra klimapanelet. De input arbejder vi nu med at kondensere til nogle områder, hvor vi i Danmark har en meget stærk grøn styrkeposition, som vi kan få endnu mere ud af, og til nogle områder, hvor der er grønne styrkepositioner, som vi kan opdyrke. Klimapanelet hjælper os også med at vurdere, hvad impacten er på klimaet, hvad forretningen er i det, samt hvilke barrierer der ligger for løsningerne, siger Tore Duvold.
Baggrunden for etableringen af klimapanelet var at få “kvalificeret beslutningsprocessen yderligere” i Innovationsfonden.
– Vi ville skabe en helt ny situation ved at bringe forskere inden for klima og teknologisk innovation sammen med nogle af landets topchefer. For det er i sidste ende topcheferne, der skal være med til at implementere de nye løsninger. Vi har både satset på de virksomheder, som allerede har bæredygtige forretninger, men også på virksomheder som SAS og Københavns Lufthavne, som arbejder på et område, hvor der er behov for at styrke klimaindsatsen. Derudover har vi repræsentanter med fra NGO’er og myndigheder, siger Tore Duvold.
En kæmpe opgave at investere over en halv mia. kr.
Debatten om, hvorvidt den grønne forsknings-milliard reelt er nye penge eller ej, har dog raset siden statsministerens udmelding om den. Den debat vil Tore Duvold ikke gå nærmere ind i, men nøjes med at konstatere:
– Man kan altid diskutere, hvor stor en del, der er nye penge, men Innovationsfonden kommer til at uddele størstedelen af dem, så det bliver en af vores hovedopgaver. Det er vi meget stolte af og
ydmyge over for.
Hvordan vil I løfte den ekstra opgave, og er der nok grønne investeringsmuligheder, som I ser det?
– Det bliver en kæmpe opgave, men vi kan godt finde kvalitetsprojekter at støtte. Det der ligger i grønne løsninger er jo mange ting. Det er vores energiproduktion, industriproduktion, transport på lands, vand og i luften. Det er også bygninger og fødevareproduktion. En del af områderne er allerede danske førerpositioner, som vedvarende energi. Men så er der også de ting, vi skal bygge op. Det gælder især energilagring og alternative brændstoffer.
– Så det kræver en vis mobilisering fra både vores, universiteternes og virksomhedernes side. Men vi kan jo se, at alle de vigtigste virksomheder er meget bevidste om, at de skal gøre noget anderledes fremover. Universiteterne har også haft grøn omstilling som et stort prioriteringsområde i mange år. Så vi er meget fortrøstningsfulde.
De projekter Innovationsfonden støtter behøver ikke at kunne måles på meget konkret på afkast og gælder ofte de tidlige faser af projekter. Fordelen er, at det kan bringe nye opfindelser til torvs, men ulempen kan være, at de ikke er tilstrækkeligt levedygtige.
Hvordan ser I på balancegangen mellem at støtte innovation og samtidig sikre resultater?
– Jeg mener, at der er brug for den risikovillige kapital, vi kommer med. Det reducerer risikoen for virksomhederne i forhold til at gøre nye løsninger attraktive. Men vi taler selvfølgelig om, at vi laver nogle langsigtede strategiske investeringer, og det er ikke alle, som bliver til løsninger. Men vi opbygger viden og erfaring, og det er der også en værdi i.
Innovationsfonden ser på tre områder for grøn støtte
Du kan endnu ikke gå i detaljer med, hvordan pengene fordeles, men vil I prioritere områder, hvor der allerede er kapital og interesse fra virksomhederne, eller vil I fokusere på områder, hvor det er sværere at se businesscasen på kort sigt og støtte dem?
– Vi ser overordnet på tre områder. Alle ved, at vi er gode til at producere strøm fra vind. Men forsknings- og innovationsbehovet er ikke slut med det. I den internationale konkurrence handler det jo om at gøre det endnu bedre ved at levere havvind endnu billigere og at blive endnu bedre til at integrere den vedvarende energi i vores el-net.
– Derudover har vi områder, hvor vi er teknologisk stærke, men hvor vi ikke er helt sikre på, om der er noget at bygge på. Når det gælder batteriteknologien, er det jo nok kineserne, der løber med den, men måske kan vi levere løsninger til dele af den. I Danmark er vi meget store inden for effektelektronik, det vil sige den elektronik som sidder i vindmøllernes tårne, og sikrer, at de fungerer.
– Endelig er der nye områder, såsom alternative brændstoffer, som laves via vedvarende energi. Der har vi nogle forskningsmæssige kompetencer, men måske er der ikke så mange virksomheder i Danmark, som kan producere det endnu. Men det er der heller ikke andre steder i verden. Så måske er det et område, vi har mulighed for at bygge op, siger Tore Duvold, som understreger, at Innovationsfonden typisk er blandt de første investorer i et projekt.
– Vores mål er, at vores investeringer fører til, at der kommer nye investeringer ind, fordi vi har gjort det mere attraktivt for dem.
Ønskes: Mere samarbejde med private fonde
Øget samarbejde med private fonde skal dog gerne bidrage til at gøre Innovationsfondens spændvidde større, siger Tore Duvold.
– Private fonde kan støtte aktiviteter, som mobiliserer virksomhedslederne og ligger tættere på markedet. Et samarbejde med dem er også med til at geare vores investeringer, så der kommer endnu mere ud af dem.
Et par eksempler på det er et samarbejde med Industriens fond og andre partnere om 3D print samt et samarbejde med Realdania om at fremme cirkulær økonomi i byggeriet.
Det er også nogle af de områder, som klimapanelet har hjulpet Innovationsfonden med at identificere og som annonceres til november.
Et af Innovationsfondens andre mål går på at støtte iværksættere. Og måske får de grønne af slagsen mere medvind, som følge af de ekstra grønne millioner.
Har I målsætninger om, at et bestemt antal start-ups inden for grøn omstilling skal opnå skala, så de måske kan blive den næste Grundfos eller Vestas?
– Ser vi frem mod 2020, er det helt klart, at vi vil se på, hvordan vi kan støtte iværksættere, som laver grønne løsninger, der er gode for samfundet og ser forretning i FN’s verdensmål. Når vi investerer i iværksættere, både unge og erfarne, gør vi meget for, at de kan møde investorer. Så der bliver tilført ny kapital også når vores investering stopper. Det er vores samarbejde med Vækstfonden et eksempel på.
– En ting vi ser er, at iværksætterne skal tænke mere globalt fra start, så de kan skaleres hurtigt. Det er ekstremt vigtigt, ellers er tendensen, at det dør, selvom det er godt. Så det med at tænke globalt er et vigtigt element. I samme ombæring handler det om at have internationale samarbejdspartnere på et tidligt tidspunkt.
Life-science virksomheder investerer mere i forskning end grønne virksomheder
Med jeres erfaring, hvad ser I så som de største hindringer for, at der kommer opstår et ny grøn eksportvirksomhed i Danmark?
– Kapitalmarkedet i Danmark fungerer godt på nogle områder, men når det for eksempel gælder energiløsninger eller grønne løsninger, kan det være svært. Venturekapitalen (risikovillig kapital, red.) er meget begrænset. Vi har et godt business angel-miljø i Danmark, men vi har meget få børsnoteringer. Inden for life-science-området investerer virksomhederne langt mere i forskning, end virksomhederne inden for det grønne område gør. De investerer måske ikke nok i risikofyldte projekter.
Hvad er de største hurdler for at virksomheder og forskningsmiljøer på universiteterne får et godt samarbejde?
– Det er meget forskellige kulturer. Grundlæggende har virksomhederne et kortere sigte end forskerne. For virksomhederne er det en grundlæggende præmis, at det de investerer i skal være en forretning. Det har forskerne måske ikke så stor forståelse for, eller det er i hvert fald ikke lige så vigtigt i deres verden. De er blandt andet drevet af at publicere forskningsresultater. Det er ikke vigtigt som virksomhed. Så man er drevet af forskellige incitamenter og mål. Derfor er det vigtigste, at man på begge sider respekterer hinandens mål. Det er nogle kulturer, som skal finde sammen, og det kan være svært, men forskelligheden kan være guld værd.
Øget fokus på kønsbalance i uddelinger og iværksætteri
Kønsbalance er netop skrevet ind i ansøgningskriterierne for Innovationsfonden. Men hvad er baggrunden for det, hvordan påvirker målsætningen om diversitet konkret Fondens investeringer?
– Kønsbalance er vigtigt i et talent-perspektiv, fordi der er en mangel på talent og kvalificeret arbejdskraft. Vi kan jo se hos universiteterne, at der inden for de mere teknologiske retninger er relativt få kvinder. Vi vil se på, hvordan vi kan påvirke de projekter, vi medvirker i, sådan at de også kan give universiteterne endnu flere incitamenter til at forbedre kønsbalancen.
– Kønsbalance er vigtig for at skabe diversitet, og det fremmer innovation. Men forskning i hvilken effekt diversitet har på innovation omhandler flere faktorer end køn. En af dem er, at der i en innovationsproces ikke skal være for mange monofaglige (med samme fagspeciale, red.), men også mere tværgående kompetencer.
Hvordan tackler I udfordringen med at sikre mere diversitet i jeres projekter?
– Vi har forskellige tiltag såsom, at ansøgningerne er blinded. Det vil sige, at navnene på ansøgerne først kommer til slut, når man har lavet evalueringen af projektet. Så undgår vi ubevidste fordomme, eller i hvert fald minimerer vi dem.
– Vi arbejder også med kønsbalance i Fonden og i vores klimapanel, og vi har mål om, at vi skal være i balance. Det er vi allerede på nogle områder og slet ikke på andre. Jeg regner med, at vi til næste år kan lave en evaluering af, om vi har opnået en bedre kønsbalance i vores projekter.
I diverse rapporter om fonde nævnes det, at de generelt kunne være bedre til at måle effekten af deres projekter. Er I gode nok til det?
– Det er en svær øvelse at måle effekten på mange af de langsigtede projekter, vi har. Det vi har gjort er at måle effekten på iværksættersiden og på erhvervsPh.D’erne. På nogle af de større strategiske indsatsområder, følger vi de store projekter meget tæt og har i nogle tilfælde fremskrevet værdien af, hvad der er forsket i og har set, at den er mange gange større, end selve investeringen.
Ekstrabevillingen på cirka 600 mio. kr. til grønne løsninger er jo ikke nødvendigvis permanent. Hvad vil I gøre for at sikre, at den bliver det?
– Vi kan ikke andet end at gøre opmærksom på de resultater, der kommer ud af vores investeringer. Det handler også om at kommunikere meget bredt og gøre forskningen tilgængelig for flest mulige. Når det gælder klima, er det måske en mere taknemmelig opgave, at få resultaterne ud i medierne og i mange andre sammenhænge.
