samfund

“Kan du ikke skaffe 1,5 millioner Euro hvert femte år? Så er det farvel”

På trods af, at Micah Allen har en stor ERC-bevilling i baghånden, vil AU ikke fastansætte ham. Nu skyder forskeren med skarpt mod de midlertidige ansættelser.

Af - 10. november 2021

Micah Allen forsker i, hvordan de aktive ingredienser i cannabis påvirker krop og sind. Foto: PR

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

– Jeg er chokeret og forfærdet.

Sådan lød første sætning i forsker på Aarhus Universitet Micah Allens tweet, som han postede i sidste uge, efter det gik op for ham, at han og hans kones fremtid her i Danmark måske ikke var så sikker, som de gik og troede.

Selv med en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) på 11 millioner danske kroner i ryggen, er hans kontrakt nemlig tidsbegrænset på fem år.

– Vi troede først, det var en fejl. Men vi fik så at vide, at det var standard, fortæller 35-årige Micah Allen til Science Report.

Både han og hans kone, Francesca, er ansat på Aarhus Universitet, og også hun har sit eget ERC-støttede forskningslaboratorie. Tilsammen har de ifølge Micah Allen modtaget næsten 33 millioner danske kroner i ekstern støtte.

– Men det er åbenbart ikke nok til, at vi er værd at investere i med permanente stillinger. Hvad kan man mere gøre for at få en eller anden grad af jobsikkerhed?, spørger han retorisk.

Et problem for forskningen

At være akademiker i dag indebærer ifølge Micah Allen, at man tilbringer mange år med en meget høj grad af jobmæssig usikkerhed. Det skyldes netop de tidsbegrænsede ansættelser, som ifølge ham er mere eller mindre standard for især yngre forskere.

– Jeg har været forsker i snart ti år. Siden dengang har jeg set samtalen i det akademiske miljø gå fra, at man var oprørt, når et universitet lavede midlertidige kontrakter til en slags slagen accept af, at det er sådan, det er, siger Micah Allen.

Læs også: Ordførere: Model for forskningsreserven er problematisk

Og det har ikke bare personlige konsekvenser for den enkelte forsker – det har også konsekvenser for den forskning, der bliver bedrevet, mener han.

– Der er en stor risiko for, at det danske forskningsmiljø bliver mindre og mindre attraktivt for unge mennesker. Det er ofte de unge, opkommende forskere, der tager de store risici i deres forskning og opbygger noget nyt, så det vil betyde en reduktion i innovation og et tab af nye, gode ideer, siger han og tilføjer, at det også har konsekvenser for diversiteten i forskningsmiljøet.

Et spørgsmål om økonomi

Ifølge Videnskabernes Selskabs Hvidbog 2021 er der sket en “voldsom stigning” i antallet af midlertidigt ansatte forskere, som delvis skyldes den øgede eksterne finansiering.

De påpeger ligesom Micah Allen, at den manglende sikkerhed i ansættelsen gør en universitetskarriere mindre attraktiv for unge danskere, samt at det gør det sværere at tiltrække udenlandske topforskere.

Men hvorfor så gøre brug af de her midlertidige afsættelser? Ifølge Jørgen Frøkier, leder på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, hvor Micah Allen er ansat, er det er et spørgsmål om universiteterne rammevilkår.

– Midlertidige ansættelser er et rammevilkår i vores del af universitetsverdenen, da en stor del af vores økonomi består af eksterne bevillinger fra private og offentlige fonde – bevillinger, som alle har en udløbsdato, skriver han i en e-mail til Science Report.

– Det er en udfordring, som betyder, at vi har rigtige mange dygtige medarbejdere, som vi desværre ikke kan tilbyde fastansættelse. På det punkt adskiller IKM eller Health sig i øvrigt ikke fra sundhedsvidenskabelige institutter og fakulteter andre steder, fortsætter han.

Jørgen Frøkier, leder af Institut for Klinisk Medicin, AU. Foto: PR

I Danmark har vi flexicurity-systemet, hvor man relativt nemt kan fyre sine ansatte, ligesom ansatte relativt nemt kan sige op. Hvorfor er det alligevel nødvendigt med midlertidige ansættelser? 

– Fyringer er ikke noget, vi tilstræber, og vi gør på Institut for Klinisk Medicin brug af midlertidige ansættelser, fordi vi er nødt til at forholde os til de økonomisk rammevilkår.

Ifølge Jørgen Frøkier oplever de ikke problemer med at tiltrække “dygtige medarbejdere og forskere i topklasse”, skriver han. De er dog bevidste om, at de er “i skarp konkurrence med andre institutter både i Danmark og udlandet”.

– Derfor gør vi også alt for at værne om den anerkendelse, vi oplever. Vi ville gerne tilbyde flere en fastansættelse, men det er vanskeligt, så længe eksterne bevillinger udgør så stor en andel af vores økonomi.

Forskningsfinansiering er gamling

Også Micah Allen peger på, at det er økonomi, der skal forklare stigningen i tidsbegrænsede ansættelser.

– Jeg ser det som et forsøg på at maksimere deres muligheder i en kommende forhandlingssituation, så de kan være så fleksible som muligt økonomisk set, siger han.

– De har al forhandlingsmagten om fem år. Hvis alt går godt, og jeg får flere bevillinger, så kan det godt være, at vi bare kører videre med de aftalte vilkår. Men det kan også være, de kommer tilbage og siger, at jeg skal finansiere mere af min stilling selv.

Læs også: Lange udsigter til højere offentligt bidrag til forskning

Micah Allen har ikke noget problem med at søge eksterne midler, påpeger han. Han ser det som en del af hans job at søge eksterne midler og har lavet over 15 ansøgninger, siden han modtog sin ERC-bevilling sidste år.

– Men i Danmark – og internationalt set – ligger succesraten for forskningsansøgninger i gennemsnit på 3-14 procent. Uanset hvor dygtig du er, uanset hvilke tidsskrifter du publicerer din forskning i og uanset hvor ofte du ansøger, så er der et element af gambling i det, siger Micah Allen.

– Som man siger inden for aktiehandel, så garanterer dine tidligere præstationer ikke indtjening i fremtiden. Og det er absolut også sandt for forskningsmiljøet.        

Som han tweetede i sidste uge:

– Kan du ikke skaffe 1,5 millioner Euro hvert femte år? Så er det farvel’

Overvejer at flytte

Micah Allens tweet har indtil videre fået 605 likes og kommentar på kommentar fra kolleger i hele verden, der fortæller om lignende oplevelser i de akademiske miljøer – og blandt andet anbefaler Micah Allen og hans kone at finde et andet sted at bedrive deres forskning.

Det særlige ved ERC-bevillingen er nemlig, at pengene følger forskeren.

– Vi kunne sikkert godt få gode job andre steder i verden, og i værste fald er det også det, vi må overveje, siger han.

De ville dog foretrække, hvis det var muligt for dem at fortsætte med at bygge videre på det danske forskningsmiljø.

– Jeg flyttede til Aarhus i 2009, jeg læste ph.d. her, jeg har de sidste tre år haft et AIAS fellowship her – jeg mødte min kone her. Vi har en historie her og mange venner, der er som familie for os, siger han.

Han er bevidst om, at hans tweet nok ikke ligefrem ville gøre ham populær hos ledelsen, men han følte en pligt til at fortælle, at hverken en ERC-bevilling eller et professorat nødvendigvis indebærer jobsikkerhed.

– Jeg har været en kæmpe fortaler livet i Danmark, for at være forsker i Danmark, for Aarhus Universitet. Jeg har været direkte involveret i at rekruttere andre unge internationale forskere hertil, så jeg følte nærmest en pligt til at fortælle om, at man skal være forsigtig og sige: Tag altid fagforeningen eller din advokat med til ansættelsesforhandlingerne.

I USA er det standard, at man får en advokat til at se ens kontrakt igennem, fortæller Micah Allen, men det troede hverken han eller hustruen var nødvendigt her i Danmark.

– Der er muligt, at min kone og jeg har misforstået reglerne. Det er ret svært at gennemskue, når man kommer udefra, siger han og fortsætter:

– Hvis man i Danmark gerne vil tiltrække de bedste internationale forskere, så er man nødt til at tænke mere over, hvordan man byder de forskere velkomne og får dem til at føle sig sikre på at investere i det danske samfund.

Institutleder: Vi arbejder på det løbende

Ifølge Jørgen Frøkier arbejder de løbende på Institut for Klinisk Medicin på at gøre tingene mere smidige.

– Udenlandske medarbejdere og forskere er en utrolig vigtig ressource for Institut for Klinisk Medicin, og derfor forsøger vi løbende – i samarbejde med HR og instituttets LSU – at optimere processerne, så vi sikrer et så gnidningsfrit forløb som muligt, skriver han til Science Report.

– Vi er opmærksomme på, at det kan være en udfordring for udenlandske medarbejdere at sætte sig ind i de gældende regler og rammevilkår. De kommer med mange forskellige faglige og kulturelle baggrunde, og vi gør os umage med at støtte dem – ikke mindst i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Tags:

Science Report