Sidste år skrev 689 personer under på, at de havde oplevet sexisme i deres forskervirke.
Efterfølgende modtog de 16 forskere, der stod bag initiativet, over 800 vidnesbyrd om sexisme i det akademiske miljø.
Det er nu blevet til en ny håndbog – ‘Sexism in Danish higher education and research’ – der skal hjælpe både de enkelte ansatte og ledere på universiteterne med at forstå, adressere og håndtere emnet.
– Vi vil få bedre universiteter og forskningsmiljøer ved at adressere det her emne. Det er ikke et nemt problem, og det gør os ukomfortable. Men vi skal gøre det, sagde Mie Plotnikof, lektor på DPU på Aarhus Universitet og en af initiativtagerne til projektet, da bogen blev lanceret torsdag.
Prorektor: Et problem vi skal bekæmpe
Til boglanceringen var planlagt ti korte oplæg samt en workshop. Til at repræsentere ledelseslaget var professor og prorektor på CBS, Inger Askehave.
– Sexisme er et problem, vi skal bekæmpe, lød det fra Inger Askehave.
– De seneste år har mange valgt at tale om deres egen oplevelser på arbejdspladserne, og som leder har jeg spurgt mig selv: Hvordan kunne det her ske? En del af forklaringen er, at sexisme har gode vilkår i universitetsmiljøerne, fordi det akademiske personale har meget på spil, fortsatte hun.
Læs også: 689 forskere har oplevet sexisme i den akademiske verden
Hun påpegede, at især unge forskere konkurrerer og er afhængige af, at være på den gode side af undervisere og kolleger for at kunne realisere deres akademiske karriere. Og selv om det ikke nødvendigvis er et problem i sig selv, skaber det dog nogle problematiske vækstbetingelser for seksisme.
– Jo mere vi ved om sexisme, og hvordan vi bekæmper det, des bedre kan vi reagere på det. Nu har vi en håndbog, der kan hjælpe os med at navigere, sagde hun og tilføjede, at de vil bruge den på CBS.
Både teoretisk og praktisk
Bogen er delt op i tre overordnede kapitler. I det første kapitel har forfatteren lagt kræfter i forklare sexisme-begrebet ud fra en teoretisk vinkel.
De griber her blandt andet også fat i, hvorfor der er nogle, der udøver sexisme, og hvorfor det kan være så svært at sige fra.
Kapitel to er baseret på de mange hundrede vidnesbyrd, som initiativtagerne har modtaget – og stadig modtager. Her præsenteres en række vignetter, som forfatterne kalder de mange korte historier om blandt andet kysseglade professorer, upassende seksuelle kommentarer, hyggesexistiske jokes og manglede handling på overgreb.
Læs også: Tillidsmand og yngre forskere efterlyser mere viden om sexisme i dansk forskning
For at beskytte afsendernes anonymitet, har de omskrevet deres historier og inddelt dem i forskellige kategorier. Efter hver vignette er en række spørgsmål, som kan bruges til refleksion og dialog.
Den sidste del af bogen omhandler, hvordan man kan agere både som enkeltindivid, tillidsrepræsentant, leder og organisation i sexisme-sager.
Blandt forfatterne er ansatte fra alle otte danske universiteter. De har modtaget økonomisk støtte til bogen fra Syddansk Universitet, Copenhagen Business School og Aarhus Universitet.
Bogen kan downloades gratis på hjemmesiden sexismedu.dk.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
