Forskningsindsatsen på de danske professionshøjskoler er øget markant i løbet af de seneste år.
Det viser nøgletal fra Danske Professionshøjskolers videnregnskab fra 2019, der kaster lys over udviklingen i forsknings- og udviklingsaktiviteter på professionshøjskolerne.
Dette kommer blandt andet til udtryk i, at stadig flere ansatte på professionshøjskolerne har en Ph.d.-baggrund, og at forsknings- og udviklingsmedarbejderne bruger mere tid på forskning end tidligere.
– Det betyder, at den forskning, der foregår på professions-højskolerne, kommer ud i faget – i undervisningen og ud i professionerne, siger formand for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann.
Ifølge Stefan Hermann er det væsentligt, at forskning ikke kun foregår på universiteterne, men at også professionshøjskolerne er en del af forskningsmiljøet.
– Når vi som professionshøjskoler har så tæt kontakt til praksis, er det vigtigt, at vi er en del af forskningsmiljøet og hele tiden er med til at øge viden på centrale velfærdsområder som folkeskolen, børneområdet og sundhedsområdet, siger han og uddyber:
– Det er vigtigt, at vores institutioner også bedriver forskning, fordi vi med vores tætte samspil med for eksempel daginstitutioner og sygehuse kan noget andet end universiteterne, og fordi forskningsopgaven skal knyttes til uddannelsesopgaven for at have langsigtede virkninger på praksis. Han tilføjer, at de også ofte har forskningssamarbejder med universiteterne.
Læs også: Ny prorektor på VIA University College vil fremme forskningen
Mere forskning – bedre uddannelser
Fra 2018 til 2019 er antallet af medarbejdere på professionshøjskolerne, der forsker, steget med 3%, og fra 2014 og til 2019 er antallet af forsknings- og udviklingsmedarbejdere med en Ph.d.-baggrund steget fra 279 til 436, dvs. mere end 50%.
Også antallet af undervisere med en Ph.d.-baggrund er næsten fordoblet siden 2014 med en stigning fra 8% til 15% af det samlede antal undervisere.

Antal undervisere med ph.d fra 2014 til 2019. Kilde: Danmarks Professionshøjskoler
Når forskningsaktiviteterne er steget på denne måde i løbet af de seneste år, skyldes det en ambition om, fra Danske Professionshøjskolers side, hele tiden at udvikle ny og anvendelsesorienteret viden for professionerne. Det skal være med til at skabe bedre uddannelser, som bygger på ny og aktuel viden, og til forbedre den praksis, de studerende skal ud i som færdiguddannede.
– Det er vigtigt, at de studerende og de fagfolk, der er ude i professionerne, har viden om den nyeste forskning, som de med professionel dømmekraft omsætter som håndværk i praksis. Der sker meget på professionsområderne, og tingene kan hurtigt ændre sig – tag f.eks. børneområdet; her er der kommet meget ny viden til og området ser meget anderledes ud end for bare 30 år siden, siger Stefan Hermann.
Større ekstern finansiering
Professionshøjskolerne har også været gode til at tiltrække penge udefra.
Af videnregnskabet fra Danske Professionshøjskoler fremgår det, at omfanget af den eksterne finansiering udefra, som kommer ud over den årlige statslige bevilling til ”praksisnær forskning og udvikling”, er øget i omfang. Den eksterne finansiering bidrager med 613.000 kr. for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager som årlig finanslovsbevilling, der lyder på 294 mio. kr.
Omfanget af de eksterne bevillinger kan variere meget fra år til år, indvender Stefan Herman, men siden 2014 er den eksterne finansiering af professionshøjskolerne steget med hele 58%, viser videnregnskabet. Disse midler kommer først og fremmest fra ministerier og styrelser og fra private kilder, men også fra kommuner og regioner, EU-midler, fonde og organisationer.

Fordelingen af ekstern finansiering i 2019. Kilde: Danmarks Statistik
Læs også: Flere private forskningspenge på professionshøjskolerne
Ambitionen fra Danske Professionshøjskoler er, at det skal være en stadig større gruppe af medarbejdere, der forsker, og at forskningen skal vedblive at leve op til internationale anerkendte definitioner – den såkaldte Frascati-manual for forskning og udviklingsaktiviteter.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
