samfund

Uden partnerskaber når vi ikke verdensmålene

Stærke og regionalt tilpassede partnerskaber er nødvendige, hvis vi skal nå verdensmålene. Sådan lød hovedbudskabet på mandagens konference om FN’s verdensmål.

Af - 7. februar 2019
Aarhus Universitet var vært for konferencen "Partnerskaber for en bæredygtig fremtid – om FN’s bæredygtighedsmål”, hvor bl.a. forskere, erhvervsliv og studerende deltog. På billedet ses Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand for Aarhus Universitet og hovedtaler på konferencen. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet var vært for konferencen "Partnerskaber for en bæredygtig fremtid – om FN’s bæredygtighedsmål”, hvor bl.a. forskere, erhvervsliv og studerende deltog. På billedet ses Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand for Aarhus Universitet og hovedtaler på konferencen. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet.

– Hvis verdensmålene ikke bare er noget, vi leger, og de skal omsættes til virkelighed, kræver det samarbejde på alle mulige ledder og kanter af samfundet.

Sådan lød det fra Connie Hedegaard, bestyrelsesformand på Aarhus Universitet, tidligere klimakommissær i EU og hovedtaler ved konferencen “Partnerskaber for en bæredygtig fremtid – om FN’s bæredygtighedsmål”, som mandag blev holdt på Aarhus Universitet.

Vores grønne planet står overfor udfordringer, vi ikke før har set – udfordringer, som altså kræver handling og strategiske partnerskaber mellem viden, industri og så det samfund, vi alle er en del af. Og samarbejde en nødvendighed, hvis vi vil leve op til FN’s 17 formulerede verdensmål og tilhørende delmål, lyder det fra flere sider.

Virksomheder, kommuner og politikere skal forstå, at partnerskaber er en af vejene til at løse de udfordringer, der ligger i FN-målene – partnerskaber er en forudsætning.

Connie Hedegaard slår blandt andet på, at et universitet kan tilbyde viden – men har brug for praktikere ude i samfundet, der kan hjælpe dem med at omsætte den viden. Derfor er det en styrke for universiteterne at være i kontakt med helt konkrete mennesker og virksomheder, der i praksis arbejder med det pågældende forskningsområde – ikke mindst fordi de kommende skridt i den her omstilling bliver svære og kræver, vi tænker mere på tværs:

– Det handler ikke længere bare om at omstille sin energiforsyning, men også om at ændre vaner. Det er komplekst, og vi skal have fundet en struktur, som sikrer, at vi bruger de muligheder, vi har, og hurtigt kan skalere dem op, så hver kommune eller virksomhed ikke skal sidde og opfinde den dybe tallerken, uddyber hun.

FN’s VERDENSMÅL ER BLEVET IN I DANSK FORSKNING

Det kalder ifølge hende på en koordineret indsats mellem politikere, erhvervsliv, universiteter og borgere at få alle de parametre til at spille sammen.

Partnerskaber er en forudsætning

Og hendes pointer blev da også bakket op af de øvrige deltagere, der var mødt op for at diskutere, hvordan man i fællesskab kan arbejde for verdensmålene.

En af dagens indbudte gæster var Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus BSS og formand for 2030-panelet. Han både talte og deltog i en af paneldebatterne, og han pointerer, at partnerskaber er centrale for overhovedet at kunne opfylde de mål, vi sammen har formuleret gennem FN:

– Virksomheder, kommuner og politikere skal forstå, at partnerskaber er en af vejene til at løse de udfordringer, der ligger i FN-målene – partnerskaber er en forudsætning, ellers kan vi ikke løse udfordringerne, lyder det fra Steen Hildebrandt, der påpeger, at netop den pointe gik igen hele dagen.

Også Connie Hedegaard er enig i, at markedet ikke alene kan nå i mål med verdensmålene, der kræver politisk opbakning og samarbejde. Og så er det centralt at forstå, at erhvervslivet skal bruge universiteterne til at finde ud af, hvad man kan gøre, når man gerne vil gøre noget. Derfor er det vigtigt, at de oplever, de kan komme til universiteterne med deres idéer og spørgsmål.

Lyt og lær af hinanden

En af dem, der gennem sit arbejde indgår i strategiske partnerskaber for at opnå verdensmålene, er Kim Nøhr Skibsted fra Poul Due Jensens Fond, der er stiftet af Grundfos’ stifter af samme navn.

Fonden investerer blandt andet i vandprojekter i udviklingslande og samarbejder med blandt andet Centre for Water Technology Aarhus Universitet. Ifølge direktør Kim Nøhr Skibsted, der selv deltog på mandagens konference, er partnerskabstanken central, når de som fond giver penge. Hvis vi skal nå langt med målene, kræver det i følge ham, at virksomheder, universiteter og lokalområder indgår i dialog med respekt for forskellige roller og motiver, men med et fælles formål.

– Hverken vores fond eller Grundfos skal finde svaret eller være nogen, der bare kommer med penge og bestemmer. Vi kan støtte grundforskning og bidrage med teknologi og knowhow. Og så må vi indgå i et partnerskab og lære af forskere eller af dem, der ved noget ude i de relevante regionale områder. Det er nødvendigt, for vi bevæger os for eksempel ikke til daglig i alle de områder i Afrika, der mangler vand. Men det nogen gør – og dem skal vi slå lyttelapperne ud over for, siger direktøren.

Nu snakker vi hvordan, ikke hvorfor

Hæver man sig lidt op over arrangementet og ser på det efterhånden meget løsningsorienterede fokus på verdensmålene, kan man ifølge professor Steen Hildebrandt tyde et paradigmeskifte:

– Der sker en ændring i vores verdenssyn – både i selve målenes fokus og i den måde, vi taler om målene på. Vi taler how frem for why nu. Vi er ude over den fase, hvor vi skal anstrenge os for at forklare, hvorfor de mål er nødvendige, lyder det fra Steen Hildebrandt, der selv bidrog med oplægget ”Verdensmålenes paradigmeskifte”.

Danmark har en stærk tradition for at løse ting i fællesskab og være gode til at samarbejde i spændet mellem markedets forskellige parter. Så vi har forudsætningerne for at være nogen af dem, der kan vise vej.

Ifølge professoren er vi gået længere væk fra de klassiske tanker om verdens udfordringer med fokus på markedsøkonomi, konkurrence, silo-tænkning og nationalstater for gradvist at blive mere bevidste om udfordringerne som en realitet, vi skal forholde os til sammen.

– De her mål har fået større fokus, og der er kommet et fælles fokus på, hvordan vi skal bære os ad med at løse klodens udfordringer. Nu vil folk gerne vide, hvad de så skal gøre, uddyber han og henviser til, at særligt de unge også er mere oppe på dupperne og bør tages alvorligt, når de blander sig i debatten.

DANSK VANDTEKNOLOGI SKAL EROBRE USA

Opbakning og samarbejdstradition giver gode odds

Interessen for emnet og konferencen var da også til at tage at føle på – det vidnede ikke mindst en propfyldt deltagerliste og den tilsvarende lange venteliste om.

Ifølge Steen Hildebrandt var det bemærkelsesværdigt og tankevækkende, at der kom så mange mennesker til en konference om verdensmålene, der for et år siden var et fjernt et begreb for mange. Også dagens hovedtaler hæftede sig ved opbakningen:

– Det er overraskende, at interessen er så enorm. Det viser, at der er et behov for at snakke med andre om, hvordan vi omsætter det her, vi tænker på, til noget rent praktisk, siger Connie Hedegaard, der håber, at universitet såvel som erhvervsliv følger op og får etableret konkrete samarbejder. Det mener hun nemlig, vi har gode forudsætninger for:

– Danmark har en stærk tradition for at løse ting i fællesskab og være gode til at samarbejde i spændet mellem markedets forskellige parter. Så vi har forudsætningerne for at være nogen af dem, der kan vise vej, siger hun.

Om 'Partnerskaber for en bæredygtig fremtid:'
– Konferencen havde 350 deltagere, bestående af nøgleaktører fra universitetsverdenen, offentlige institutioner og erhvervslivet og studerende med interesse for verdensmålene.
– På konferencen kunne man foruden oplæg og paneldebatter opleve 22 stande med hvert sit take på den bæredygtige omstilling.
– Verdensmål nummer 17 hedder i sig selv “Partnerskab for handling”.
Læs mere om konferencen og de 22 stande.
Læs mere om verdensmålene her.

samfund

EU annoncerer de første “Europæiske Universiteter”

Københavns Universitet og Aalborg Universitet bliver en del af de 17 nye Europæiske Universiteter, som EU-Kommissionen har taget initiativ til. Det nye EU-samarbejde skal styrke forskning og uddannelse i Europa på tværs af uddannelsesinstitutioner