samfund

Nyt kodeks kan beskytte videnskaben, lyder det fra unge forskere

Men “dyre ord” løser ikke problemerne med eksternt finansieret forskning, advarer Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde.

Af - 4. februar 2021

Foto: iStock.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Danske Universiteter har sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet formuleret nogle nye principper og anbefalinger for eksternt forskningssamarbejde. 

Det nye kodeks er blandt andet en konsekvens af, at universiteterne i stigende grad samarbejder med omverden, for eksempel med private virksomheder og interesseorganisationer. Derfor er de eksterne forskningsmidler på universiteterne næsten fordoblet over de seneste ti år, lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Universiteter. 

Dyre ord alene løser ikke problemerne

Det Unge Akademi, der er et videnskabeligt forum for yngre, talentfulde forskere, har tidligere efterlyst klare retningslinjer for eksternt forskningssamarbejde, fortæller Peter Dalsgaard, professor ved Aarhus Universitet og forperson for det Forskningspolitiske Udvalg ved Det Unge Akademi. 

– I Det Unge Akademi er vi glade for de nye principper og anbefalinger. Der står mange gode ting i dem. Vi har selv tidligere påpeget, at det ville være en hjælp at få etableret nogle principper, som gør det tydeligt, hvem der passer på forskerne, siger han og uddyber:

– Når man samarbejder med eksterne parter, kan man tit føle sig som en meget lille spiller med meget på spil. Derfor synes vi, det er enormt godt, at der nu er kommet nogle principper og anbefalinger, som meget tydeligt beskriver, ikke bare hvad forskeren og samarbejdspartneren skal gøre, men også hvad universiteterne skal gøre for at sikre forskningsfriheden. 

Løser ikke udfordringerne

Men ifølge juraprofessor Morten Rosenmeier, formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), løser nogle nye principper og anbefalinger ikke de udfordringer, som ekstern finansiering skaber på de danske universiteter. 

– Grundlæggende set er det nogle fine retningslinjer, siger Morten Rosenmeier, inden han fortsætter:

Men dyre ord alene løser ikke problemerne i en hverdag kendetegnet ved, at erhvervslivet betaler for forskningen. Det giver problemer både for den forskning, de betaler for og ikke betaler for.

Principper adresserer udfordringer

Det nye kodeks kommer i kølvandet på den omdiskuterede Oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, der blandt andet fik uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at udtale, at retningslinjerne for eksternt forskningssamarbejde skulle kigges efter i sømmene.

I den forlængelse viste en undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hver ottende forsker på Aarhus Universitet oplever pres, blandt andet fra eksterne myndigheder og samarbejdspartnere, når de skal offentliggøre nye forskningsresultater. 

Tidligere seniorforsker i VIVE Niels Ejersbo stod i spidsen for undersøgelsen, og han mener, at Danske Universiteter er lykkedes med at adressere flere af de udfordringer, VIVE-undersøgelsen fandt frem til. 

– Jeg synes, at de på en ret systematisk måde prøver at adressere de problemer, der blev afdækket i vores undersøgelse, siger Niels Ejersbo, der i dag er vicedirektør i Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. 

– Noget af det, jeg synes, de prøver af adressere meget direkte er, at det er vigtigt med ledelsesopbakning i forhold til de principper, man stiller op. Det er vigtigt, at det ikke er den enkelte forsker, der har et problem, men at ledelsen aktivt understøtter forskerne, siger han og tilføjer:

– Samtidig er de bevidste om, at principperne skal ud at virke på universiteterne, så de ikke bare ender på hylden. Det kræver, at man som leder kender sin rolle og involverer sig aktivt i de her ting. Det er en stor opgave, som kræver kontinuerligt fokus også efterhånden som eksterne samarbejder får større betydning, lyder det fra Niels Ejersbo. 

Udfordringerne er strukturelle

Selvom Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde ikke har noget at udsætte på selve principperne i det nye kodeks, ændrer det ikke på, at udfordringerne med eksternt finansieret forskning er strukturelle, og derfor kan de ikke løses med nogle anbefalinger, lyder argumentet fra formand Morten Rosenmeier.

I dag er 45 procent af den danske forskning finansieret af eksterne virksomheder og fonde. Samtidig anslår ifølge UBVA, at 40 procent af finanslovsbevillingen går til de eksternt finansierede forskningsprojekter.

Balancen er rykket til skade for forskningsfriheden

Det hænger sammen med, at eksterne midler som udgangspunkt ikke dækker de indirekte omkostninger til driften af forskningsindsatsen. Med andre ord bidrager de eksterne midler ikke til administrative opgaver, husleje, varme, el og vedligehold af forskningsudstyr. Det skal finansieres via universiteternes finanslovsbevilling.

– Den øgede eksterne finansiering af dansk forskning har været et gode. Men balancen er rykket til skade for forskningsfriheden. Sikring af ytringsfriheden er afgørende. Men det er nu mindst lige så afgørende at sikre, at der reelt er mulighed for at forske i områder, der ikke er udpeget af erhvervslivet, siger Morten Rosenmeier og uddyber;

– Fra politisk side kræver det et fokus, der rækker videre end til vejledninger og principper. Hvis vi fortsat skal have forskningsfrihed, må politikerne lovgivningsmæssigt sikre, at der også fremoverer penge til fri forskning, der ikke er påvirket af ekstern finansiering. 

Morten Rosenmeier understreger, at det ikke er et spørgsmål om enten eller, men om i hvilket omfang den forskning, vi har i Danmark, skal være eksternt finansieret eller ej.

– Vi mener, at den frie forskning lige nu er så hårdt presset, at vi bør gøre noget ved det. Så længe man har eksternt finansieret forskning kan man ikke undgå tilfælde, hvor forskere føler sig presset. Det grundlæggende problem kan ikke løses af nok så mange dyre ord og anbefalinger. 

DUA: Soleklar udfordring

Peter Dalsgaard fra Det Unge Akademi er enig i Morten Rosenmeiers pointe;

– Det er soleklart, at vi har en udfordring her. Det er svært at gøre forskerkarriere, hvis ikke du aligner din forskning med, hvad eksterne samarbejdspartnere er interesseret i at finansiere. Jeg tror ikke, at de her principper kan gøre meget ved det, men de kan hjælpe os, når vi indgår samarbejde, siger han.

Det står der ikke særlig meget om

Peter Dalsgaard peger blandt på de nye principper omkring offentliggørelse og fortrolighed, som en positiv ting.

– Det er rigtig fint beskrevet, at offentliggørelsen aldrig bør overstige seks måneder. Det bør være rimeligt, at samarbejdspartneren ikke må forsinke offentliggørelse ud over en ganske kort tidsperiode.

Selvom Det Unge Akademi byder det nye kodeks velkommen, efterlyser Peter Dalsgaard samtidig en tydeligere definition af, hvordan universiteterne skal sørge for at principperne bliver implementeret og overholdt.

– Det, der ikke er så tydeligt, er, hvordan det skal implementeres ude på de enkelte universiteter. Det står der ikke særlig meget om. Det næste skridt med at implementere principper om for eksempel ærlighed, transparens og armslængde lokalt bliver interessant.

Efterlyser klare definitioner

Peter Dalsgaard peger på, at hvert universitet også bør definere klart og tydeligt, hvor man henvender sig som forsker, hvis man oplever, at principperne bliver overskredet.

Det er ikke tydeligt defineret

– Hvis man som forsker føler, at de her principper og anbefalinger er under pres, hvad gør man så? Hvordan sikrer man, at de bliver overholdt? Det er ikke tydeligt defineret. Jeg kunne godt forestille mig, at især yngre forskere eller nye forskningsledere har behov for tydeligere retningslinjer.

Principper lægger sig i forlængelse af blandt andet Universitetsloven, den danske kodeks for integritet i forskning, databeskyttelsesforordningen, og de supplerer universiteternes egne institutionelle retningslinjer samt internationale regler og vejledninger.

Læs også: Skandalesager kræver nyt kodeks for forskningsbaseret samarbejde.

Science Report