Universiteterne har mistet 3.100 årsværk siden 2015

Fra 2015 og frem til og med 2018 er 3100 stillinger indenfor undervisning og grundforskning forduftet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I samme periode har universiteterne været underlagt årlige besparelser på to procent i forbindelse med de såkaldte omprioriteringsbidrag, der ser ud til at fortsætte frem til og med 2022. Udviklingen sætter Danmark på en katastrofekurs, hvis man skal tro formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening.

Vi smadrer det, videnssamfundet skal leve af

– Tallene fra Danmarks Statistik demonstrerer, at politikerne bringer Danmark på katastrofekurs, når de smadrer grundforskningen og forringer uddannelserne. Det er alt det, vi som videnssamfund skal leve af i fremtiden, siger lektor på Aarhus Universitet og formand for Universitetslærerne i Dansk Magisterforeninger, Olav W. Bertelsen til Magisterbladet.

Han oplever, at underviserne har svært ved at levere den kvalitet, som de gerne vil kunne levere, fordi de er pressede fra flere sider og ikke har lige så meget tid til at tilpasse undervisningen og indgå i de gode relationer med de studerende.

Også de studerende oplever den mindre kontakt med forelæseren som problematisk i forhold til for eksempel fastholdelse af studerende. Det fortæller forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov til Magisterbladet.

Hun påpeger samtidigt, at udviklingen skaber flere sammenlægninger af forelæsninger, hvilket gør undervisningen mindre målrettet.

Indirekte indvirkning

Og selvom der ikke er en direkte forbindelse mellem kravet om besparelser og universiteternes reduktioner i antallet af årsværk på alle landets otte universiteter, hænger de to ting alligevel sammen, mener Henrik Zobbe, fakultetsdirektør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Det fortalte han allerede tilbage i efteråret til Mandag Morgen:

– Vores finansiering er under pres. Omprioriteringsbidraget rammer to af de vigtigste indtægtskilder på universiteterne. Og når der er nedgang her, kan det påvirke antallet af årsværk.

Professionshøjskolerne

Omprioriteringsbidraget får også konsekvenser for landets professionshøjskoler. Frem til 2022 vil det trække op imod 2,6 mia. kroner i gennemførte og planlagte besparelser ud af de seks professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen i København.

FORSKERE: FYRINGER OG UTRYGHED ØDELÆGGER ARBEJDSMILJØ OG FORSKNING 

Det er en besparelse, der svarer til 1.200 årsværk på professionshøjskolerne, og det vil koste på kvaliteten, konstaterer professionshøjskolernes formand, Stefan Hermann, der tidligere er kommet med en opfordring til de partier, som har meldt ud, at de vil af med omprioriteringsbidraget:

– Et flertal i Folketinget har åbent erklæret, at de vil af med omprioriteringsbidraget. Nu må handlingen komme fra dem, så vi kan afværge yderligere skader på uddannelserne og centralnerven i det danske velfærdssamfund, lød det dengang.