Fra 2015 og frem til og med 2018 er 3100 stillinger indenfor undervisning og grundforskning forduftet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I samme periode har universiteterne været underlagt årlige besparelser på to procent i forbindelse med de såkaldte omprioriteringsbidrag, der ser ud til at fortsætte frem til og med 2022. Udviklingen sætter Danmark på en katastrofekurs, hvis man skal tro formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening.
Vi smadrer det, videnssamfundet skal leve af
– Tallene fra Danmarks Statistik demonstrerer, at politikerne bringer Danmark på katastrofekurs, når de smadrer grundforskningen og forringer uddannelserne. Det er alt det, vi som videnssamfund skal leve af i fremtiden, siger lektor på Aarhus Universitet og formand for Universitetslærerne i Dansk Magisterforeninger, Olav W. Bertelsen til Magisterbladet.
Han oplever, at underviserne har svært ved at levere den kvalitet, som de gerne vil kunne levere, fordi de er pressede fra flere sider og ikke har lige så meget tid til at tilpasse undervisningen og indgå i de gode relationer med de studerende.
Også de studerende oplever den mindre kontakt med forelæseren som problematisk i forhold til for eksempel fastholdelse af studerende. Det fortæller forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov til Magisterbladet.
Hun påpeger samtidigt, at udviklingen skaber flere sammenlægninger af forelæsninger, hvilket gør undervisningen mindre målrettet.
Indirekte indvirkning
Og selvom der ikke er en direkte forbindelse mellem kravet om besparelser og universiteternes reduktioner i antallet af årsværk på alle landets otte universiteter, hænger de to ting alligevel sammen, mener Henrik Zobbe, fakultetsdirektør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Det fortalte han allerede tilbage i efteråret til Mandag Morgen:
– Vores finansiering er under pres. Omprioriteringsbidraget rammer to af de vigtigste indtægtskilder på universiteterne. Og når der er nedgang her, kan det påvirke antallet af årsværk.
Professionshøjskolerne
Omprioriteringsbidraget får også konsekvenser for landets professionshøjskoler. Frem til 2022 vil det trække op imod 2,6 mia. kroner i gennemførte og planlagte besparelser ud af de seks professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen i København.
FORSKERE: FYRINGER OG UTRYGHED ØDELÆGGER ARBEJDSMILJØ OG FORSKNING
Det er en besparelse, der svarer til 1.200 årsværk på professionshøjskolerne, og det vil koste på kvaliteten, konstaterer professionshøjskolernes formand, Stefan Hermann, der tidligere er kommet med en opfordring til de partier, som har meldt ud, at de vil af med omprioriteringsbidraget:
– Et flertal i Folketinget har åbent erklæret, at de vil af med omprioriteringsbidraget. Nu må handlingen komme fra dem, så vi kan afværge yderligere skader på uddannelserne og centralnerven i det danske velfærdssamfund, lød det dengang.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.