Fra 2015 og frem til og med 2018 er 3100 stillinger indenfor undervisning og grundforskning forduftet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I samme periode har universiteterne været underlagt årlige besparelser på to procent i forbindelse med de såkaldte omprioriteringsbidrag, der ser ud til at fortsætte frem til og med 2022. Udviklingen sætter Danmark på en katastrofekurs, hvis man skal tro formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening.
Vi smadrer det, videnssamfundet skal leve af
– Tallene fra Danmarks Statistik demonstrerer, at politikerne bringer Danmark på katastrofekurs, når de smadrer grundforskningen og forringer uddannelserne. Det er alt det, vi som videnssamfund skal leve af i fremtiden, siger lektor på Aarhus Universitet og formand for Universitetslærerne i Dansk Magisterforeninger, Olav W. Bertelsen til Magisterbladet.
Han oplever, at underviserne har svært ved at levere den kvalitet, som de gerne vil kunne levere, fordi de er pressede fra flere sider og ikke har lige så meget tid til at tilpasse undervisningen og indgå i de gode relationer med de studerende.
Også de studerende oplever den mindre kontakt med forelæseren som problematisk i forhold til for eksempel fastholdelse af studerende. Det fortæller forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov til Magisterbladet.
Hun påpeger samtidigt, at udviklingen skaber flere sammenlægninger af forelæsninger, hvilket gør undervisningen mindre målrettet.
Indirekte indvirkning
Og selvom der ikke er en direkte forbindelse mellem kravet om besparelser og universiteternes reduktioner i antallet af årsværk på alle landets otte universiteter, hænger de to ting alligevel sammen, mener Henrik Zobbe, fakultetsdirektør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Det fortalte han allerede tilbage i efteråret til Mandag Morgen:
– Vores finansiering er under pres. Omprioriteringsbidraget rammer to af de vigtigste indtægtskilder på universiteterne. Og når der er nedgang her, kan det påvirke antallet af årsværk.
Professionshøjskolerne
Omprioriteringsbidraget får også konsekvenser for landets professionshøjskoler. Frem til 2022 vil det trække op imod 2,6 mia. kroner i gennemførte og planlagte besparelser ud af de seks professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen i København.
FORSKERE: FYRINGER OG UTRYGHED ØDELÆGGER ARBEJDSMILJØ OG FORSKNING
Det er en besparelse, der svarer til 1.200 årsværk på professionshøjskolerne, og det vil koste på kvaliteten, konstaterer professionshøjskolernes formand, Stefan Hermann, der tidligere er kommet med en opfordring til de partier, som har meldt ud, at de vil af med omprioriteringsbidraget:
– Et flertal i Folketinget har åbent erklæret, at de vil af med omprioriteringsbidraget. Nu må handlingen komme fra dem, så vi kan afværge yderligere skader på uddannelserne og centralnerven i det danske velfærdssamfund, lød det dengang.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.