I løbet af første halvår, har Sustain Report i serien ‘Sustainability-Rapporten under luppen’ set nærmere på, hvad fire af landets store virksomheder har valgt at rapportere på og hvordan med hjælp fra forskellige CSR-eksperter.
Hvis du er gået glip af dem, kommer her en opsamling på de indtil videre fire rapporter i serien.
Carlsberg
I en ellers flot 2018 sustainability-rapport fra Carlsberg med store og ambitiøse visioner, savner CSR-eksperten flere klare, kortsigtede mål. Eksperten savner desuden et tættere link mellem koncernstrategi SAIL ’22 og Together Towards ZERO-strategien.
Læs alle ekspertens pointer og Carlsbergs svar her.
LEGO
LEGO’s sustainability-rapport for 2018 rummer masser af gode eksempler på, at sustainability er blevet en del af LEGO’s forretning. Men man savner at blive taget mere i hånden, når det kommer til at forstå baggrunden for LEGO’s målsætninger, lyder ekspertens vurdering. Han ønsker sig også en decideret væsentlighedsanalyse.
Læs mere og få LEGO’s svar her.
PFA
Afsnittet om ansvarlige investeringer er det bedste i PFA’s seneste corporate responsibility-rapport med den fulde titel ‘Samfundsansvar i PFA – indsatser og resultater for 2018‘.
Og det “trækker dem frem i førerfeltet blandt pensionsselskaberne”, lyder vurderingen fra eksperten. Hun efterlyser til gengæld en bedre redegørelse for, hvad der ligger til grund for de Verdensmål, man arbejder med i PFA.
Få hele analysen her.
Mærsk
Mærsks sustainability rapport for 2018 får ros for at være læseværdig og overskuelig samt for Mærsks styrkede fokus på governance.
Men at Mærsk har udskudt 2020-målet om at reducere CO2-udledningen med 60 procent til 2030, møder kritik fra eksperten. Dermed lægger Mærsk sig nemlig på linje med reduktionsmålene i den internationale søfartsorganisation, IMO.
“At man så få måneder før målstregen erkender, at man ikke når sit 2020-mål og tilmed ikke bare udskyder det til 2022 eller 2025 men helt til 2030, det gør, at troværdigheden ryger noget,” lyder det fra eksperten.
Læs hele gennemgangen her samt Mærsks svar på kritikken.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























