Et af Nordens største familieejede kafferisterier, svenske Löfbergs Group, med en årlig omsætning på 1,9 mia. SEK, skruer op for sit fokus på cirkulær økonomi.
I Danmark ejer Löfbergs Peter Larsen Kaffe og herfra er kommunikationschef Lars Aaen Thøgersen hentet ind til en stilling som den første Chief Innovation and Circular Transformation Officer. Han bliver en del af koncernledelsen hos Löfbergs.
Ifølge virksomhedens egne oplysninger resulterer salget i godt 10 millioner kopper kaffe om dagen. Nu er målet at udrydde alt spild fra den kaffe lige fra dyrkning til forarbejdning og forbruget af kaffen inden 2030. Det sker som led i et nyt initiativ kaldet Circular Coffee Community.
Nu er opgaven at sikre, at den strategiske satsning betaler sig både kommercielt, socialt og miljømæssigt
Löfbergs CEO, Lars Appelqvist forklarer i meddelelsen, at placeringen af en chef for cirkulær omstilling i den øverste koncernledelse sker for at understrege omstillingens afgørende betydning for Löfbergs og dermed for Peter Larsen Kaffe.
– Lars Aaen Thøgersens primære fokus bliver at lede den cirkulære omstilling, både internt og eksternt, i overensstemmelse med FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Hos Löfbergs har vi placeret den cirkulære omstilling og FN’s Verdensmål centralt i vores forretningsstrategi. Nu er opgaven at sikre, at den strategiske satsning betaler sig både kommercielt, socialt og miljømæssigt, siger han.
Ud over at varetage den nye internationale stilling i Löfbergs Group, bliver Lars Aaen Thøgersen siddende som kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe.
At ændre vores kerneprodukt fra kaffebønne til kaffebiomasse er en stor opgave
Vi bad Lars Aaen Thøgersen svare på 3 hurtige spørgsmål om sin nye rolle:
Hvad er baggrunden for at oprette en ny stilling med fokus på cirkulær økonomi netop nu?
– Når vi drikker en kop kaffe, så anvender vi mindre end 1 pct. af kaffens ernæringspotentiale. Samtidig har vi som samfund kæmpe udfordringer relateret til overforbrug af jordens ressourcer. Vi vil koble disse elementer. I partnerskaber med andre, som deler vores vision, vil vi arbejde med de resterende 99 pct. og udvikle nye løsninger, produkter, services m.m.. På den måde vil vi skabe nye indtægtskilder på tværs af vores forsyningskæde.
Hvor vigtigt er det at have en dedikeret tovholder på det område – og hvordan vil du takle den oveni dit nuværende job som komm.chef i Peter Larsen Kaffe?
– At ændre vores kerneprodukt fra kaffebønne til kaffebiomasse er en stor opgave. En transformation. Det kræver en dedikeret indsats og strategisk tyngde. Vi er afhængige af partnerskaber for at lykkes, og vi skal sikre konstant og synlig strategisk udvikling for at nå omstillingen indenfor tidsrammen. Som kommunikationschef har jeg mulighed for at tegne retningen udadtil, hvilket jeg ser som en kæmpe styrke i rollen.
Hvad bliver et af dine vigtigste fokusområder i fht. arbejdet med at eliminere alt spild i forbindelse med dyrkning, forarbejdning og forbrug af kaffe inden 2030?
– Det bliver at sikre den kontinuerlige udvikling. Vi er kun lige begyndt, men målet vi har sat er meget ambitiøst. Det kræver handling lige nu, og det kræver konstant fokus. Partnerskaber og udviklingsprojekter – og så skal vi sikre, at den cirkulære omstilling er bæredygtig såvel socialt, miljømæssigt som økonomisk.
LÆS OGSÅ: Lars Aaen Thøgersen 3 råd til at arbejde med verdensmålene
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























