Eksperter: Forbrugerne vil løse klimakrisen, men ikke for enhver pris

– Den næste generation er pissed off på os. De er rigtig vrede over, at vi er den første generation, som videregiver en verden, der er værre end den, vi overtog fra vores forældre. Så vi er alle sammen nødt til at støtte op om det her.

Ordene kommer fra professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks, til arrangementet ”Energiens Topmøde 2019: Next Step”.

Her fortalte han om danskernes adfærd og holdning i forhold til klima. Og hans budskab til virksomhederne er klart, hvis de skal nå dem.

– Den næste generation byder ind på værdier, som de kan identificere sig med. Deres ambitioner er større. Så virksomheder er nødt til at tænke værdier ind, siger han og uddyber:

– Og man kan vælge, hvad man vil. Om det er bekæmpelse af fake news eller klima. Men det skal være noget andet end bare side 66 i CSR-rapporten, siger han.

Nogen skal gå først – og få resten med
Hvis ikke alle er med, gør det ingen forskel.

Det fandt vi ud af til COP15-mødet i København, fortæller Vincent F. Hendricks, hvilket var samme grund til, at der intet blev besluttet.

“Jeg er ligeglad, hvor det kommer fra, og hvad det politiske motiv er bag – bare vi får gjort noget ved klimakrisen. Vi skal stoppe med at kigge på politiske motiver for ændringer,” sagde professor Vincent F. Hendricks under sit oplæg. Foto: Dansk Energi / Linda Johansen

Og det er derfor, at Parisaften er blevet så vigtig, da den i højere grad binder os sammen. Og det er det, der skal til, mener han.

– Det betyder ikke noget, at Danmark er foregangsland, hvis resten af verden ikke vil være med. Men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget, selvom det er sådan, at det ofte bliver sat op. Så hvordan løser man det? spørger Vincent F. Hendricks, og lader spørgsmålet hænge i luften lidt, inden han svarer:

– Det gør man ved samarbejde. Det er det eneste, der har en virkning. Og det er derfor, at FN’s Verdensmål nr. 17 er dedikeret til netop dét.

Men samarbejde betyder ikke, at der ikke er nogen, som kan tage førerhatten på og drive det – hvis bare resten følger med.

– Vi er nødt til at få nogen til at gå foran og få resten til at gå med. For vi skal ændre vores normer. Og firstmovers er aldrig nok, siger han.

LÆS OGSÅ: Ny bog: Klimakrisen er sprængfarlig, fordi den også er en social krise

Det næste skridt skal ske inde bag ligusterhækken
Det er Dansk Energi, der står for arrangement, og deres adm. direktør, Lars Aagaard, starter også dagen ud med at fortælle, hvorfor det netop er så vigtigt, at den almindelige forbruger kommer med på bæredygtighedsrejsen.

– Vi er nået dertil, hvor vi er i dag uden at forstyrre forbrugerne for meget. Vi har endnu ikke sagt til dem, at de skal gøre noget radikalt anderledes, siger Lars Aagaard og uddyber:

– Men nu skal vi videre, og den næste reduktion kommer til at ske inde bag ligusterhækken. Vi skal til at have forbrugerne til at vælge noget andet, men hvordan gør vi det? spørger han.

Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard. Foto: Dansk Energi / Linda Johansen

Og det er helt nødvendigt at få forbrugerne med, hvis ambitionen om en reduktion af CO2 og andre klimagasser skal reduceres med 70 procent inden 2030, pointerer Lars Aagaard.

For hvis ikke de træffer nogle aktive til- og fravalg, kommer vi ikke i nærheden af målet. Men faktisk sætter forbrugerne allerede krav, så de kan tage den bedste beslutning.

– Der er ingen langsigtet løsning for en virksomhed, hvor man ikke medtager klimaudfordringerne. Alle kunder forventer i dag, at virksomheden har en holdning til de produkter, de bringer på markedet. Men det betyder ikke, at løsningerne er de samme for alle. Men alle virksomheder skal være med til at løse opgaven, siger han.

Og forbrugerne vil gerne. Dansk Energi har foretaget en undersøgelse, der viser, at 66 procent af danskerne bakker op om klimamålet.

Dog ikke for enhver pris, når det reelt kommer til stykket.

– Forbrugerne vil gerne træffe det grønne valg, men det skal helst ikke være meget dyrere, skatten skal ikke hæves, og det må ikke være alt for upraktisk. Så vi ved godt, at det er mageligheden og økonomien, der virker, siger Lars Aagaard.

Vi skal huske, at det var borgerne, der pressede politikerne
Men hvordan fastholder vi så den velvilje, der er blandt danskerne for at nå klimamålet helt frem til år 2030?

Det vendte relevante aktører fra branchen i en paneldebat, hvor direktør i den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen, ikke mente, at det blev noget problem.

– Det er vigtigt at tænke på, at det her er blevet båret af borgerne, som har presset politikerne. Derfor er det også vigtigt, at vi forventningsafstemmer med befolkningen. For det kræver et helt andet samfund, og det kommer også til at handle om forbrugernes adfærd. For det er ikke alle, der kan overskue meget svære skift. Men det er god grobund for at snakke fornuft, siger han.

Direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Martin Ågerup, er dog ikke helt enig i selve præmissen om, at det er begejstringen fra befolkningen, der skal drive det.

– Jeg vil gerne udfordre præmissen om, at det er begejstring, som skal drive det frem. Vi har en meget provinsiel tilgang til klimaet – hvis vi når målene, så er vi reddet. Men klimaet kan ikke mærke forskel, fordi Danmark reducerer noget. Hvis det er klimaet, man interesserer sig for, handler det om, hvordan vi kan overtale andre i verden til at begrænse deres forbrug. Vi kan inspirere, siger han og fortsætter:

– Og normalt går man ind til forhandling og siger: ”Jeg gør ikke noget, hvis du ikke gør”. Men her gør vi det omvendt, og jeg ved ikke, om det er den rette måde at gøre det på.

Til “Energiens Topmøde 2019: Next Step”-arrangementet var der udarbejdet seks profiler på den danske energiforbruger, så man kunne lære målgruppen endnu bedre at kende. Foto: Dansk Energi / Linda Johansen

Vi skal have alle med, så de ikke bliver imod
Hos dagligvarekæden COOP mærker man tydeligt, hvad forbrugerne egentlig gør og tænker igennem deres køb.

Og her er det særligt København, der har taget ”mindre kød”-tendensen til sig, men faktisk er det langt større dele af befolkningen, der er begyndt at sætte krav til deres indkøb – og detailleddet.

– Mange forbrugere leder efter valg, de kan træffe, som kan give dem bedre samvittighed. Og de har en forventning om, at detailhandlere går forrest, og det har vi også en forpligtelse til. Vi skal samarbejde med værdikæden for at finde smartere løsninger. Men der er mange dilemmaer i det, siger koncerndirektør i COOP, Jens Visholm.

Et af dilemmaerne kan f.eks. være, om forbrugerne skal kunne købe jordbær udenfor sæsonen, som dermed ikke er særlig miljøvenlige at fragte, for hvor langt går det personlige valg?

For forbundsformand hos fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, er det dog mere de sociale problematikker, han ser, som særligt presserende.

– Vi skal have de ufaglærte med, ellers går det ikke. Og vi skal tale om klimaet, så alle forstår, hvorfor man skal gøre noget. For hvis de ikke er med, bliver de modstandere. Og det ville være ærgerligt, fordi det fortjener meget mere, siger han og Jens Visholm istemmer:

– Vi er nødt til at tage tingene i et tempo, som folk er med på. Ellers bliver man afvist. Og danskerne kan ikke lide at blive fortalt, hvad de skal gøre. Men hvis der er rationale bag det, og de føler, at de har gjort en god handel, så er folk med på den, siger koncerndirektør i COOP, Jens Visholm.

LÆS OGSÅ: Siemens-direktør: “Vi har fået massivt flertal for den grønne omstilling, nu kommer prisen”