sustain

Chr. Hansens nye aftale med Better Energy møder kritik fra professor

Chr. Hansen overgår til grøn strøm fra to nye solcelleparker. Men er det en god idé?

Af - 26. september 2019

Hele Chr. Hansen Danmarks behov for elektricitet bliver dækket af vedvarende energi, når to nye solcelleparker står klar i april 2020. Det sker via en ti-årig aftale med solenergiselskabet Better Energy, som etablerer og driver dem.

Aftalen kaldes en PPA, eller Power Purchase Agreement. Det dækker over langtidskontrakter om køb og salg af el fra sol- og vindmølleparker og er et af de nye grønne håb for virksomheder verden over. Dermed er de nemlig sikret grøn strøm til en fast pris.

Udsving i energien fra solcellerne opvejes af andre typer vedvarende energi som vind og biogas via en garanti fra selskabet Energi Danmark, som handler med elpriser.

Jeg kunne godt tænke mig var, at solcelleanlæggene i højere grad blev placeret på virksomhedernes store tage

So what’s not to like?

Mindst et par ting, hvis man spørger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

– PPA’er kan være en god idé til både sol og vind særligt for virksomheder som Chr. Hansen med store fabriksarealer, der kræver meget strøm. Og det er positivt, at danske virksomheder nu også går ind i det, for de har bestemt ikke været first movers, siger han.

Men her hører professorens begejstering for PPA’erne op.

– Jeg kunne godt tænke mig var, at solcelleanlæggene i højere grad blev placeret på virksomhedernes store tage, for arealer over 200 km2 er gode til at placere solceller på, siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

– I fremtiden bliver det ikke ligegyldigt, hvor vi placerer den vedvarende energi, fordi presset på vores el-net stiger. Derfor er der afgørende forskel på, om et solcelleanlæg placeres tæt på virksomheden eller langt væk, for elnettet har ikke ubegrænset overførselskapacitet, så det bringer store omkostninger med sig at transportere energien over store afstande.

Chr. Hansen driver reelt den grønne omstilling ved at tilføre ny grøn strøm

Better Energy CEO: Aftalen er historisk
Better Energys adm. direktør Rasmus Lildholdt Kjær har dog svært ved at forstå, at aftalen ikke vækker glæde hos Brian Vad Mathiesen.

– Aftalen er historisk i forhold til at accellerere den grønne omstilling, og Chr. Hansen er first mover på det her område i Danmark. De driver reelt den grønne omstilling ved at tilføre ny grøn strøm. Og hvis der ikke er tale om ny grøn strøm, har det selvsagt ingen betydning for den grønne omstilling, siger han med henvisning til, at de fleste virksomheder, der ønsker at bruge grøn strøm “æder” af den eksisterende mængde ved at købe “grønne certifikater”, der sikrer køberen, at energien kommer fra vedvarende energi som havvindmøller eller lignende.

Årligt svarer Chr. Hansens energiforbrug fra solcelleanlæggene til cirka 15.000 husstandes forbrug.

Men har professoren ikke en pointe i, at Chr. Hansen og andre virksomheder burde begynde med at etablere solcelleanlæg på deres egne bygninger? 

– Solcelleanlæg på egne bygninger kan være et rigtig fint supplement, men det er sjældent nok i forhold til det energiforbrug, som virksomhederne har. Du finder heller ikke mange virksomheder, som vil betale ekstra for grøn strøm. Og det vil være resultatet, hvis de selv skal bygge solcelleanlæg på eksisterende bygninger. Vi kan levere ny grøn strøm til dem, som prismæssigt er på niveau, eller faktisk lavere end det, de får via den eksisterende elforsyning. Det ville vi ikke have været i stand til at gøre for bare to år siden, siger Rasmus Lildholdt Kjær.

Er man villig til at betale op mod det dobbelte for sin el fra et solcelleanlæg, fordi det skal placeres på egne bygninger?

Ea Energianalyse: Solenergi kan nu klare sig uden støtte
Det pointe underbygges af Anders Kofoed-Wiuff, partner i Ea Energianalyse, som rådgiver og forsker inden for energi- og klimaområdet:

– Der er fordele og ulemper ved at placere store solcelleanlæg på land frem for på bygninger, siger han og tilføjer:

– Solcelleanlæg kan opføres langt billigere, når det gøres på store landområder. Det betyder, at solenergi nu er nede i nogle priser der er så lave, at anlæggene kan etableres uden behov for støtte. Ulempen er selvfølgelig, at de fylder i landskabet, men mange kommuner, som blandt andre Aarhus og Sønderborg kommune, arbejder nu med at udpege placeringer til solcelleanlæggene, så der tages hensyn til både naboer og landskabsæstetik.

– Og afvejningen går jo på, om man som virksomhed er villig til at betale op mod det dobbelte for sin el fra et solcelleanlæg, fordi det skal placeres på egne bygninger frem for på marker, tilføjer Anders Kofoed-Wiuff.

I de senere år har PPA-aftaler, som også kan involvere vind, været med til at drive de grønne el-priser yderligere ned, fortæller han og forklarer hvorfor:

– Det koster mange knaster at etablere eksempelvis store solcelleanlæg. Men på el-børserne er det vanskeligt at indgå aftaler om salg af el udover 3-5 år, og hvis bankerne ikke har nogen sikkerhed for afsætningen, bliver belåningen dyr. Så når en virksomhed via en PPA binder sig til at aftage strømmen i 10, 15 eller måske 20 år, kan finansieringsomkostningerne til anlægget reduceres betydeligt. Den økonomiske gevinst kan jo så deles med parterne i PPA-aftalen og bliver derfor en gevinst for alle.

De tiltag må bare ikke forveksles med at levere grøn energi i en skala, hvor vi kan udfase fossile brændstoffer i Danmark

Tage med solcelleanlæg har også en berettigelse
Og netop de økonomiske overvejelser er, hvad professor Brian Vad Mathiesen mener ligger bag, at virksomhederne ikke starter med egne bygninger. Men der er mange andre grunde, mener Rasmus Lildholdt Kjær.

– Vi kan levere el til konkurrencedygtige priser fra solcelleanlæggene på land, fordi vi laver dem, så de er standardiserede, modulære og skalerbare. Det kan man ikke på bygninger, hvor hver installation er en individuel løsning. Du skal tænke over tagets bæreevne, placeringsmæssige muligheder og mange andre faktorer. Derudover bliver solcelleanlæg betragtet som løsøre og indgår i bygningens pant, så det er komplekst at finansiere, hvis ikke ejer af bygning og solcelleanlæg er den samme.

– Vi er måske nogle af dem, der har lavet flest tagprojekter med solcelleanlæg i Danmark, og jeg siger ikke, at grøn omstilling kun handler om at lave solcelleanlæg på land. Alle vedvarende energikilder skal spille sammen, og bygningerne skal også være mere energieffektive. De tiltag må bare ikke forveksles med at levere grøn energi i en skala, hvor vi kan udfase fossile brændstoffer i Danmark og i resten af verden, siger Rasmus Lildholdt Kjær.

Hans budskab til virksomhederne er, at de skal koncentrere sig om deres forretning, mens Better Energy kan levere el til omkring 30-35 øre per kilowatt time ud over afgifter. Anlægsudgifterne til solcelleanlæggene løber op i trecifrede millionbeløb, men dem tager Better Energy sig af at finansiere, mod at Chr. Hansen betaler for strømmen i ti år.

Hvis priserne på el falder i de kommende ti år, bliver aftalen dyrere for Chr. Hansen, men de kan også risikere at stige på grund af øget efterspørgsel, og så kan det vise sig at være en god forretning, som man kan sammenligne med at vælge fastforrentede eller variable realkreditlån.

Myndighederne skal tage affære og pege på, hvor det er fornuftigt at placere anlæg for vedvarende energi

Professor: Placeringen af solcelleanlæg kræver regulering
Af pressemeddelelsen fra Chr. Hansen fremgår det ikke, hvor solcelleanlæggene skal placeres, men helt generelt mener Brian Vad Mathiesen, at det er et spørgsmål, der kræver regulering.

– Myndighederne skal tage affære og pege på, hvor det er fornuftigt at placere anlæg for vedvarende energi. Det tager PPA’en ikke hånd om. Hvis et kæmpe solcelleanlæg placeres i et lokalområde på nogle marker, hvor borgerne skal se på det, uden selv at få glæde af det, er det ikke særligt givende for dem. Så med mindre det er noget Better Energy har tænkt ind fra start, kunne jeg godt tænke mig, at myndighederne stillede krav om, at der også var et lokalt ejerskab.

Heller ikke den kritik bider dog på Rasmus Lildholdt Kjær, som blandt andet henviser til Better Energys strategi for community engagement.

– Vi arbejder tæt sammen med kommuner og lokalsamfund om at finde de rigtige lokationer til solcelleanlæggene. Når man taler om storskala-solcelleanlæg, kan det umiddelbart virke skræmmende for et lokalsamfund. Men solcelleanlæggene har kun en højde på cirka 2 meter over jorden, og vi laver tre bælter af randbeplantning omkring dem, som vokser op i samme højde eller højere end anlægget, der er uden støj eller bevægelige dele. Har man at gøre med et relativt fladt areal, har anlæggene en begrænset påvirkning på omgivelserne.

– Når det er sagt, vil der kunne være nogle gener ved, at man bygger et solcelleanlæg i stor skala, som ikke var der før. Men det gælder jo uanset, om der er tale om atomkraft, kul, biogas eller vind. Hvis valget står mellem at have de anlæg som nabo eller en solcellepark, tør jeg godt vædde på, hvad de fleste vil vælge siger, Rasmus Lildholdt Kjær.

Hvis vi hele tiden placerer vedvarende energi i yderkanterne, så kræver det enormt store investeringer at transportere det

Kan vi undgå store investeringer i el-nettet?
Men er det fair, at virksomhedernes indkøb af grøn strøm skal medfinansieres af alle os andre? Det mener Brian Vad Mathiesen, at der reelt er tale om.

– Det er billigere at opføre de her anlæg på en mark, men det giver som sagt nogle følgeomkostninger for elsystemet, som ikke regnes ind i PPA’en, men som vi alle betaler for via elsystemet, siger Brian Vad Mathiesen.

Brancheforeningen Dansk Energi peger i en analyse på, at der skal investeres mellem 32-48 mia. kr. i at udbygge el-nettet frem til 2030, så “der er plads til”, at det kan transportere vedvarende energi over lange afstande. Men ud over at det kræver investeringer, vil det også medføre endnu flere store el-master i landskabet. Brian Vad Mathiesen maner til besindighed:

– Første skridt må være, at vi tænker os om. Hvis vi hele tiden placerer vedvarende energi i yderkanterne, så kræver det enormt store investeringer at transportere det. Kunne vi i stedet placere anlæggene, hvor der er størst kapacitet og behov, kan vi undgå store investeringer i elnettet.

Rasmus Lildholdt Kjær indvender, at Better Energy kan etablere store solcelleanlæg uden statsstøtte, og at anlæggene kan være med til at styrke det offentlige el-net. Eksempelvis kan de være med til at regulere spændingen i elnettet og gøre det nemmere at skabe balance. Når vindmøller i blæsevejr leverer meget spænding i el-nettet, kan man nemlig nedregulere solcelleanlæggene eller helt lukke for dem via fjernstyring, fortæller han.

– Der sidder jo eksperter i Danmark og balancerer el-nettet på timebasis, så vi alle får den strøm, vi har brug for. Og har du ansvaret for energiforsyning i Danmark, er det rent styringsmæssigt bedre med et storskala-solcelleanlæg frem for flere tusinde små anlæg fordelt på bygninger, der også sender strøm ud på el-nettet.

Max kapaciteten for solcelleparker svarer til et areal mindre end Ærø
Pressemeddelelsen om Chr. Hansens grønne omstilling melder ikke noget om, hvor meget de pågældende solcelleparker kommer til at fylde. Skal vi forvente, at landet bliver plastret til med solcelleparker, hvis flere virksomheder gør som Chr. Hansen – og kan det ikke give projekterne negativ opmærksomhed?

– 7 gigawatt er nok den kapacitet, der giver mening at levere fra solcelleanlæg i en dansk kontekst. Det vil i alt fylde ca 7.000 hektar. Det vil sige et areal mindre end Ærø. Vi arbejder typisk i industriområder uden for byerne, i områder hvor landbrug ikke er optimalt grundet behov for at beskytte naturen og grundvandet og i områder, hvor man har landbrugsjord med en lav dyrkningsværdi.

Hvis alle de 100 virksomheder gjorde som Chr. Hansen, ville vi være et kæmpe skridt videre i forhold til en grøn omstilling

Hvis 7 gigawatt er den øvre grænse for solcelleenergi, hvor mange virksomheder kan så gøre brug af det?

– 7 gigawatt er det samme som 7000 megawatt. Chr. Hansen har et årligt strømforbrug, som svarer til omkring 36 megawatt solcelleenergikapacitet, så der er langt til 7000. I Danmark har vi omkring 100 virksomheder, som bruger strøm på samme niveau som Chr. Hansen, så hvis alle de 100 virksomheder gjorde som dem, ville vi være et kæmpe skridt videre i forhold til en grøn omstilling af vores energiforsyning i Danmark.

Better Energys regnskab siger noget om den stigende interesse for solenergi. Siden 2015 er omsætningen øget fra 24,1 mio. kr. til 424 millioner kroner i 2018. Driftsresultatet blev i 2015 på 7,8 mio. kr., mens det i 2018 rundede de 101 millioner kroner.

Tags:


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252