sustain

Ny bog: Klimakrisen er sprængfarlig, fordi den også er en social krise

CEO-lønningernes himmelfart kan forstærke klimakrisen, mener erfaren klimajournalist.

Af - 12. september 2019

Glem drømmen om, at der er et teknisk fiks på den globale klimakrise. Den kræver en omstilling af vores livsstil og forbrugsmønstre. Men den stigende ulighed globalt og i mindre grad i Danmark øger risikoen for, at borgere gør oprør, når samfundet kræver ofre af dem i klimaets navn.

Det giver erhvervslederne et særligt ansvar, mener Jørgen Steen Nielsen, journalist på Dagbladet Information, som har dækket miljø og klima i 35 år og er aktuel med bogen ‘Som gjaldt det livet’, der udkom 12. september.

Folk vil ikke yde ofre i klimaets tjeneste, hvis de ser, at nogle kører friløb, flyver hele tiden og får 50 mio. i årsløn

Kan du uddybe, hvordan du ser ulighed spille ind i klimakrisen?

– Ja, det handler også om værdier i erhvervslivet. Det gør klimakrisen sprængfarlig, at vi oplever den parallelt med en voksende social krise. I Frankrig og i USA er det meget tydeligt. Vi kan nemt komme i en situation, hvor vi, presset af klimaudfordringerne, laver nogle indgreb i folks frihed i form af flyafgifter og lignende. Det kan få dem, der i forvejen er klemt, til at gøre oprør. Jeg citerer de unge for at sige: Ingen klimakamp uden social kamp og omvendt.

Fakta fra bogen: 800.000 personer i Danmark har en disponibel indkomst efter skat på under 100.000 kr., mens en økonomisk elite på godt 1.000 personer tjener 10 millioner eller mere, ifølge Danmarks Statistik. 

– Det er også et budskab til erhvervslivet, hvis ledere er en af forklaringerne på, at vi har så stor ulighed. Cheflønningerne er løbet derudaf. Folk vil ikke yde ofre i klimaets tjeneste, hvis de ser, at der er andre, som bare kører friløb, flyver hele tiden og får 50 mio. i årsløn. Det er en udfordring for virksomhedslederne i forhold til, hvordan de selv tager sig ud og lever. Jeg citerer CEO’en for Genmab, som forsvarer sig med, at han slet ikke er interesseret i alle de penge, han tjener. For han har så mange, at han slet ikke kan nå at bruge dem i sin levetid.

Men Henrik Poulsen, adm. direktør for Ørsted, og andre direktører leder jo virksomheder, som bidrager til den grønne omstilling på trods af deres høje løn?

– Ja, der er en tvetydighed, som det er svært at forlige sig med. Jeg er fuld af respekt for Ørsted, og især ham der startede rejsen fra Dong til Ørsted, Anders Eldrup, som blev sparket ud. De gør det stadig enormt flot. Men jeg kan ikke forstå, at det er nødvendigt at tjene så mange penge. Man kan jo ikke nå at bruge dem. Det må handle om, at man måler sig med de andre topchefer.

Det nytter selvfølgelig ikke, at virksomhederne ikke tjener penge af omsorg for kloden

Selvom du er kritisk overfor virksomhederne, sætter du også din lid til, at de kan være med til at løse krisen?

– Olieselskaberne lever af den gamle verdensorden og de burde lukke butikken og forsvinde fra landskabet. Men i stort set alle andre virksomheder er mit indtryk, at der er en splittelse, som svarer til den splittelse vi selv går rundt med hver især. Sagt firkantet, er det en splittelse mellem finansafdelingen og CSR-afdelingen. Den har jeg mødt masser af gange, når jeg har talt med folk i virksomhederne. CSR-afdelingen er jo ansat af ledelsen og er derfor også et udtryk for, hvad den gerne vil. Den presser på for miljøindsatser og etisk opførsel.

– Men så sidder der økonomidrenge og -piger og siger, at “det har vi ikke råd til”, eller “det er der ikke penge i”. Det nytter selvfølgelig ikke, at virksomhederne ikke tjener penge af omsorg for kloden. De skal finde balancen, hvor de sikrer arbejdspladser og indtjening uden at skade det produktionsgrundlag, de er afhængige af.

Fakta fra bogen: Carlsbergs topchef Cees’t Hart fik i 2018 52,5 millioner i samlet årlig lønpakke. På mindre end et døgn tjener han derfor, hvad godt 800.000 danskere hver især må bruge et år på at opnå som disponibel indkomst.

Novo Nordisk nuværende CEO, Lars Fruergaard Jørgensen, blev belønnet med 41,3 millioner, en lønstigning over to år på næsten 82 pct., mens Novozymes administrerende direktør Peder Holk Nielsen modtog 26,1 million og Ørsteds CEO Henrik Poulsen 17,3 millioner. Kilde: Børsen

Du forventer dig meget af politikerne i din bog, men gør de nok?

– Det har vi tilgode at se med den nye regering. I valgkampen var det tydeligt, at socialdemokraterne ser den grønne omstilling som et teknisk problem, og at de ikke ville tale om noget, der får betydning for folks hverdag og skræmme deres vælgere. Nu er de blevet presset lidt af de tre andre partier bag forståelsespapiret, og de har et smukt, ambitiøst, svært mål at leve op til. Men har de forstået, at klimakrisen også handler om vores livsstil og forbrugsmønstre og de grundlæggende spilleregler i vores økonomi?

Alle de undersøgelser viser, at det er rigtig godt med teknologiske løsninger, men det går for langsomt

Så det tekniske fiks er ikke nok, mener du?

– Nej, alle de undersøgelser man kan drive frem siger, at det er rigtig godt med teknologiske løsninger, men det går for langsomt. Vi er nok længst i verden med at omstille vores elsektor til grøn energi. I 2028 er 100 pct. af vores elforsyning grøn. Det er jo flot. Samtidig siger Energistyrelsen, at det er for langsomt i forhold til Paris-aftalen og vores mål. Så hvis Danmark bevæger sig for langsomt, så gør kloden det i den grad også.

– I teorien kan man godt forestille sig, at man kan lave absolut afkobling, hvor bnp bliver ved at vokse, og alle miljøkurver peger nedad. Men efter at have gennemgået 600 undersøgelser, er der ifølge fagfolk ingen dokumentation i verden for, at de teknologiske virkemidler kan sikre afkoblingen hurtigt nok og i tilstrækkelig stor skala.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Forbrugerne vil løse klimakrisen, men ikke for enhver pris

Er den erkendelse nået til virksomhederne, tror du?

– Jeg har mødt ledere for store virksomheder både herhjemme og i udlandet, som har fået det ind under huden. På den politiske scene er Svend Auken og Connie Hedegaard et eksempel på det. Ray Anderson, som er død nu, var stifter og direktør for Interface, der er en af verdens største producenter af tæpper. I en bog beskriver han, at erkendelsen om klimakrisen var som at få et spyd gennem brystet. Efter det lagde han hele virksomheden om til cirkulær økonomi. Unilevers nu afgående chef Paul Polman er et andet eksempel.

Bilindustrien ved, at den er færdig, hvis ikke den opfinder en bil, som kører på andet end benzin

Hvad skal der til for at det sker – er det individuelle oplevelser?

– Ja, det tror jeg. Det kan være, at man får et barnebarn, at en kollega man har tillid til kommer og forklarer det eller mere pragmatisk, at man indser, at det grundlag virksomheden har produceret på er ved at gå ned. Det er derfor bilindustrien flytter sig og har indset, at ‘vi er færdige, hvis ikke vi opfinder en bil som kører på andet end benzin’.

Fakta fra bogen: Jævnt fordelt over tiden frem til 2030 skal udledningerne reduceres med 3,5 pct. hvert eneste år – i 2018 steg de såkaldt korrigerede udledninger med én pct. I intet enkelt år siden 1990 har vi formået at reducere udledningerne med 3,5 pct. 

Flere virksomheder peger på, at der er behov for mere regulering, er det også din oplevelse?

– Ja, og der tror jeg politikerne tager fejl, når de tror, at de skal være følgagtige over for virksomhederne. I mange virksomheder siger man jo, at vi først og fremmest har brug for at kende betingelserne for vores fremtidige investeringer. De må gerne være skrappe, bare de ikke bliver lavet om hvert fjerde år. Derfor er det godt, hvis Klimaloven får et bredt flertal bag sig. Så kan erhvervslivet kan være trygge ved, at den gælder om mere end fire år.

– Jeg synes, det er groft uansvarligt, hvis et parti som Venstre ikke vil være med af taktiske årsager. Thomas Danielsen (energi- og klimaordfører, red.) har allerede sagt, at Venstre ikke umiddelbart har problemer med klimamålene, men de vil gerne se, at de kan finansieres. Det åbner jo en bagdør for at komme og sige om en måned, at regeringen ikke har anvist, hvor pengene skal komme fra, og at man derfor ikke kan være med. Men at sjakre om, hvorvidt det kan betale sig at redde planeten giver ingen mening.

Optagetheden af klimaet er ikke bare en trend, som er væk om et års tid

Tror du, at klimatrætheden kan melde sig i befolkningen?

– Både og. Der er det specielle ved den økologiske og klimamæssige udfordring, at den i modsætning til mange andre samfundsmæssige kriser ikke går over. Det her bliver bare værre, indtil vi forhåbentlig får det løst. Det kan være svært at bære rundt på bevidstheden om, men sådan er det. Så optagetheden af klimaet, og det de unge gør, er ikke bare en trend, som er væk om et års tid.

Du har dedikeret din bog til dit barnebarn, hvad er baggrunden for det?

– Jeg er meget opmuntret, af det vi oplever, at den unge generation gør. Det er både opløftende og ubehageligt, at børnene nu siger: “I har svigtet os, I er ved at ødelægge vores fremtid”. Det har man inde på livet, når man for ikke så længe siden er blevet morfar og tænker på, hvad vi er ved at aflevere til vores børn og børnebørn. Når man læser bogen, ser det jo ret dramatisk ud, det vi står overfor. Så det handler om at få sagt, at klimakrisen er ikke bare et trivielt politisk problem. Det er en eksistentiel udfordring.

Bogen ‘Som gjaldt det livet – til den nye klimabevægelse’ af Jørgen Steen Nielsen er udgivet på Informations Forlag og udkom 12. september 2019.

Om Jørgen Steen Nielsen
Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015) og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

LÆS OGSÅ: Siemens-direktør: “Vi har fået massivt flertal for den grønne omstilling, nu kommer prisen”

Tags:


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252