Intressen for etisk handel er stor. I hvert fald blandt medlemmerne af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). De dækker et bredt spektrum af virksomheder som Ikea, H&M og Rema1000, men også NGO’er, erhvervs- og brancheorganisationer, offentlige instanser og fagbevægelsen.
Det kunne direktør Mikkel Stenbæk Hansen torsdag notere sig ved DIEH’s årsdag. Her blev rapporten ‘Etisk Handel anno 2019‘ offentliggjort.
89 procent af de 90 medlemsvirksomheder siger, at de enten har integreret eller er i gang med at integrere sustainability, som en del af deres kernestrategi.
Forankringen af sustainability involverer desuden topledelsen i mange af virksomhederne. En tredjedel af medlemmerne siger nemlig, at topledelsen er den primære kraft bag arbejdet med etisk handel og bæredygtighed. 27 procent siger, at de har integreret indsatsen i alle afdelinger af selskabet, mens 35 procent siger, at bæredygtighed definerer virksomheden.
Vil forbrugerne til lommerne?
Men er forbrugerne villige til at betale mere for bæredygtige produkter, lød et spørgsmål fra salen.
Ja, det svarer 73 procent af danskerne, at de er, ifølge en ny undersøgelse om forbrugernes holdninger til bæredygtighed fra Advice A/S, som indgår i DIEH’s rapport. Men en ting er, hvad man svarer i en undersøgelse, noget andet er, hvad man putter i indkøbskurven eller hiver ned fra bøjlerne. 47 procent siger dog, at de reelt har betalt mere for et bæredygtigt produkt eller service i løbet af det seneste år.
Når det gælder virksomhedernes største udfordringer med etisk handel er arbejdsmiljø topscoreren. Det samme var tilfældet i 2017 og 2016. De mest anvendte løsninger på problemer med virksomhedernes forsyningskæde er partnerskaber (65%) samt praksis for indkøb (59%).
Fremtidige muligheder for at øge etisk handel og arbejdet med Verdensmålene går primært via partnerskaber, ifølge DIEH’s medlemmer. Det er hele 76 procent enige i. Kun 28 procent mener, at fremtidsmulighederne ligger i nye forretningsmodeller.
Produktion og forarbejdning er største hurdle
Udfordringerne for etisk handel er stadig store, ifølge rapporten. Mange produkter på det danske marked er svære at spore på grund af lange og komplicerede forsyningskæder. Og de har ofte rod i lande med lille eller ingen respekt for arbejdstagerrettigheder. Den største hurdle i forsyningskæden er da også selve produktionen og forarbejdningen, ifølge DIEH’s medlemmer, hvoraf 84 procent sourcer fra fabrikker eller lignende i Asien, primært Kina.
Bangladesh, der særligt kom på radaren i forbindelse med sammenstyrtningen af en tekstilfabrik i 2013, er det land, som DIEH’s medlemmer har viet størst opmærksomhed i forhold til etisk handel i 2018, oplyser de i rapporten. Landet er dog ikke længere blandt top tre over lande, der sources fra, men er rykket ned på en femteplads.
Også udvindingen af råmaterialer og transport samt affaldshåndtering er blandt de største hovedpiner for DIEH’s medlemmer, ifølge undersøgelsen.
Det er heller ikke en let opgave at integrere bæredygtighed og etisk handel ind i alle dele af sin organisation eller forretning. DIEH har derfor også spurgt medlemmerne, hvordan de måler den reelle effekt og fremgang i deres tiltag. Og selvom hovedparten måler på den ene eller den anden måde, er det kun 8 procent som decideret “arbejder systematisk med effektmåling på etisk handel” og samarbejder med uafhængige stakeholdere eller partnere for at forbedre målingen af resultaterne.
Find hele rapporten Etisk Handel anno 2019 her.
