For år tilbage lød det i Baz Luhrmann-hittet ’Everybody’s Free (To Wear Sunscreen)’:
”Ladies and gentlemen of the class of ’97
Wear sunscreen
If I could offer you only one tip for the future
Sunscreen would be it”
Teksten var taget fra et essay, som skribenten Mary Schmich i 1997 havde fået udgivet i Chicago Tribune under titlen ’Advice, like youth, probably just wasted on the young’.
Og hvorfor indlede en artikel med et citat fra en amerikansk klummeskribent?
Fordi Nicklas Brendborgs nye bog ’Gopler ældes baglæns’ har lige præcis den slags gennemslagskraft, der gør det muligt at blive ophøjet til populærkultur. Han skriver nemlig, at ét de bedste råd mod at blive gammel er at bruge tandtråd.
Bente Klarlund: Et geni
Nicklas Brendborg er en af den slags mennesker, der skiller sig ud. Hvad enten han vil det eller ej. I en sådan grad, at professor Bente Klarlund i sidste uge i Politiken helt uden ironi kaldte ham for et geni.
Læs også: – Fra dag ét bør ph.d.-studerende overveje karrieremuligheder
I 2014 blev Nicklas Brendborg student fra med et snit på 13,35 – eller med andre ord: Han scorede ikke mindre end 30 12-taller. Umiddelbart efter skrev han sin første bog ’Topstudent’, der beskriver, hvordan man får gode karakterer i gymnasiet, og så er han medforfatter på finansmanden Lars Tvedes bog ’Supertrends’.
Jeg satte mig ind i emnet ved siden af mine studier
Ved siden af forfatterkarrieren har Nicklas Brendborg en bachelorgrad i molekylærbiomedicin, og med mindre alt går galt, færdiggør han sit speciale i bioteknologi i år. ’Gopler ældes baglæns’ er så blevet skrevet ved siden af specialeforløbet.
– Københavns Universitet udbyder ingen fag i aldring. Så jeg har skrevet den bog, som jeg gerne selv ville læse, siger Nicklas Brendborg.
Fik jeg nævnt, at Nicklas Brendborg kun er 25 år gammel? Og anerkendt som forskningstalent af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program?
Videnskabeligt fundament
’Gopler ældes baglæns’ er baseret på den nyeste videnskab inden for aldringsforskningen.
– Jeg satte mig ind i emnet ved siden af mine studier. Og da jeg kan lide at skrive, tænkte jeg, at det ville være en skam, hvis al den gode viden bare forblev gemt og glemt i journalerne, siger Nicklas Brendborg.
Læs også: Videnskaben skal indrette forskningen efter samfundets kriser, siger KU-dekan
Ifølge Nicklas Brendbog er aldringsforskningen interessant, fordi den beskæftiger sig med et af de største spørgsmål inden for biologien: Hvorfor bliver alle levende væsener ældre?
– Men jeg kan også lide den betragtning i forskningen, hvor en langsommere aldring kan betyde en minimering af risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme og demens – alle de store dræbere, som vi prøver at bekæmpe. Dermed kan aldringsforskningen være en effektiv tilgang til sygdomsbehandling, siger Nicklas Brendborg.
Forskning i aldring har stået på i årtier, men specielt gennem de senere år har forskningen boomet. Specielt i USA og Silicon Valley, hvor der bliver oprettet mange selskaber.
– Paradigme om bremsning af aldring er på vej frem, og vi har i dag mange pålidelige måder, hvorpå vi kan forlænge livet i for eksempel mus. Det tyder på, at vi er ved at være klar til, at noget af medicinen bliver prøvet på mennesker, siger Nicklas Brendborg.
Varierende kvalitet
Fordi forskningsfeltet er interessant, stiger også mængden af videnskabelige publikationer om aldring.
– Jeg har brugt meget tid på at luge ud i videnskabelige artikler, der kvalitetsmæssigt ikke har været gode nok, siger Nicklas Brendborg.
Læs også: Eske Willerslev kedede sig under nedlukningen, så lavede han en ny bog
Han peger videre på, at der inden for molekylærbiologisk forskning generelt har været et problem med kvaliteten:
– Der har været flere studier, der ikke har kunnet reproduceres. Det ser ud til at ændre sig, fordi vi er blevet bedre til at designe studier, og fordi mange dygtige forskere går ind i feltet på grund af de lovende fremtidsmuligheder.
Husk mundhygiejnen
At det er vigtigt at bruge tandtråd handler i øvrigt om, at mange sygdomme skyldes dårlig mundhygiejne. I nogle tilfælde kan skadelige bakterier ligefrem vandre fra munden op i hjernen, hvor de kan gøre skade.
Bogen handler dog om mange andre faktorer, der bridrager til et langt liv. Det er ting som faste og kost, motion og søvn.
Læs også: Det er fucking god formidling
I slutningen af bogen kommer Nicklas Brendborg med det vigtigste råd:
”En af de ting, vi får allermest lykke ud af, er andre mennesker. Af den grund er ensomhed og social isolation faktisk blandt de faktorer, der er stærkest associeret med en tidlig død. Ensomhed er værre end at være ryger. Behovet for tætte sociale bånd er så ældgammelt, at vi deler det med alle vores fjerne slægtninge. Selv blandt bavianer lever individer, som har stærkere sociale bånd, længere end individer med svage og ustabile sociale bånd.”
Og så er vi tilbage til det med Nicklas Brendborgs alder. Og erfaring.
Nicklas du er 25 år gammel, stadig studerende og du har udgivet en videnskabelig bog om et svært emne. Er du ikke bange for, at nogle af de etablerede forskere vil føle sig trådt over fødderne?
– Det ville være småligt, hvis man føler sig trådt over fødderne på den front. Så nej, det er jeg ikke bange for. Du skal huske på, at det er ikke det samme at være god til at formidle og at være god til at forske. Fordi jeg er god til at formidle, bliver jeg ikke automatisk en god forsker, siger Nicklas Brendborg.
‘Gopler ældes baglæns’ udkom 4. marts på Grønningen 1.
Forsiden lige nu:

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.