Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Vi hylder kvinderne i dansk forskning

I anledning af Kvindernes Kampdag fremhæver vi et lille udvalg af kvinder i dansk forskning.

I anledning af Kvindernes Kampdag hylder vi kvinder i sustainability. Foto: SIphotography/iStock

Kvindernes internationale kampdag står for døren.

Og på Science Report tager vi os tiden til at hylde de tusindvis af kvinder, der hver dag gør dansk forskning stærkere.

Mange gange med oddsene imod sig: glasloft, korttidsansættelser og kamp for bevillinger. 

Her på Science Report erkender vi, at vi aldrig kan lave en fyldestgørende liste over alle de kvindelige forskere, der både kan og skal hyldes. Derfor en disclaimer. Denne liste er ganske uvidenskabelig og selvfølgelig alt for kort. Nogle af de nævnte kvinder har været i forskning i en halv menneskealder, mens andre lige frem har forladt deres videnskabelige rejse.

Vi håber, at du trods disse forbehold vil tage godt imod listen.

Dansk forsknings superstjerne er astrofysikeren Anja. C. Andersen. Men blot at skrive astrofysiker er vel egentlig ikke længere dækkende. For i den titel hører vi hverken om bøger, podcast, julekalender eller alt det andet, som Anja C. Andersen er involveret i. Senest har hun sammen med videnskabsjournalist Peter Hyldgård redigeret bogen ’Lyset fra Bohr – Den nyeste forskning fra Niels Bohr Instituttet’, der udkommer i forbindelse Niels Bohrs Institutets 100-års jubilæum (sidste år) og 100-året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik (i år).

At blive fremhævet kender også RUC-professor Lone Simonsen til. Lone Simonsen er professor i folkesundhed på Roskilde Universitet, og under coronapandemien var hun én af de allermest benyttede eksperter i medierne. Hvilket gav hende tilnavnet ’Corona-Lone’. I april 2021 modtog hun uddannelses- og forskningsministerens Forskningskommunikationspris 2021.

I den forbindelse sagde hun til Science Report:

– Jeg er meget glad, både for at have fået prisen og for at have fået navnet Corona-Lone. Jeg har en baggrund som udenlandsdansker. Efter at have været væk i 30 professionelle år kom jeg tilbage til Danmark i 2014, så når jeg har fået navnet Corona-Lone, føler jeg virkelig, at danskerne har taget mig til sig.

Og det der med at bryde igennem til en bredere offentlighed kan også CBS-professor Majken Schultz skrive under på. 1. januar 2022 indtog hun som den første kvinde posten som forperson for den 146 år gamle Carlsbergfondet. En post hun vil passe ved siden af sit arbejde på CBS. I spidsen for Carlsbergfondet får Majken Schultz gennem fondens bevillinger stor indflydelse på dansk forskning.

Læs også: Carlsbergfondets nye forkvinde: Tidligere formand har kostet på vores omdømme

En magt, som også Birgitte Nauntofte kan skrive under på. 28. februar 2021 fratrådte hun efter 11 ½ år i stolen sin stilling som administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden. Da hun begyndte i fonden, var der tre ansatte, og hvert år uddelte fonden omkring 200 millioner kroner til forskning. Siden opbyggede Birgitte Nauntofte en fond med 211 ansatte – alt fra specialister til sekretærer. En fond, der i 2020 uddelte 5,5 milliarder kroner primært til forskning. I dag er Birgitte Nauntofte bestyrelsesmedlem i LIFE Learning Center and BII – BioInnovation Institute. Så forskningen er stadig hjerteprodukt.

Læs også: Birgitte Nauntofte startede med tre ansatte og forlader nu en af verdens største fonde

Fra milliardfonden i Hellerup Havn smutter vi nogle kilometer nordpå til Lyngby og DTU, hvor Maja Horst er professor i ansvarlig teknologi. Derudover er hun bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, hvorfor hun som både Majken Schultz og Birgitte Nauntofte gennem sine beslutninger er med til at sætte et stort aftryk på dansk forskning og innovation.  

EliteForskerne 2022 (fra venstre): Professor Anne Ladegaard Skov, SDU-professor Anton Pottegård, DTU-professor Sune Lehmann, professor Naja Hulvej Rod og AU-professor Felix Riede. Forrest uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen og kronprinsesse Mary. Foto: Søren Kjeldgaard

På DTU finder vi også Anne Ladegaard Skov, professor ved Institut for Kemiteknik og leder af Dansk Polymer Center, huserer. For nylig var hun blandt modtagerne af EliteForsk-prisen 2022. Så egentlig kunne vi også have nævnt Naja Hulvej Rod, professor i epidemiologi og leder af Afdeling for Epidemiologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, CBS-professor Eva Boxenbaum, professor ved biologisk institut på Aarhus universitet, Signe Normand, eller en af de mange andre kvinder, der gennem tiden har modtaget EliteForsk-prisen.

Et udvidet ejendomsmæglerstenkast mod vest – nærmere bestemt på BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet – finder vi professor Harpa Birgisdottir. Hun er med sin forskning førende i bæredygtigt byggeri – alt fra klimabelastning til cirkulær økonomi. Ikke mindst med værktøjet LCAbyg, som byggebranchen har taget til sig i arbejdet med at beregne byggematerialers miljøbelastning, har hun sat sit aftryk.

Anette Ekström Larner er blandt andet ophavskvinde til Twitter-profiler @AAUforskeren. Foto: Privat

På Aalborg Universitet arbejdede indtil for nylig også Anette Ekström Larsen som postdoc. I dag har hun forladt forskningsverdenen – blandt andet på grund af usikre ansættelsesvilkår, hårdt arbejdspres og politiske nedskæringer. I en kronik på Science Report skriver hun blandt andet:

”Forskning er mental ekstremsport. En sport, der udføres på urimelige betingelser men med de allerhøjeste forventninger. I Danmark aspirerer vi til verdensklasseforskning. Vi kigger mod de bedste tidsskrifter at publicere i, og sigter efter de bedste universiteter i verden. Dér skal vi være! Stryg forbi månen og sigt ud mod stjernerne. Men vores rumraket er lille, og hullerne dækkes undervejs af gaffatape fra Jem&Fix.”

Det slags udmeldinger kræver mod.

Læs også: Politikernes grønthøstere har ødelagt systemet bag dansk forskning

Vender vi for en kort bemærkning tilbage til Sjælland, finder vi landets eneste kvindelige universitetsrektor, Hanne Leth Andersen. Siden 2014 har hun stået i spidsen for Roskilde Universitet – inden da var hun omkring professorater på Aarhus Universitet og CBS. Hanne Leth Andersen kan i øvrigt forvente, at franske soldater gør honnør for hende. Hun modtog nemlig i november 2021 Frankrigs højeste orden: ridder af Æreslegionen i Frankrig, Légion d’honneur.

Læs også: Hanne Leth Andersen udnævnt til fransk ridder

Så hopper vi til dels København dels EU, hvor Liselotte Højgaard bevæger sig hjemmevant. I København er hun professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt klinikchef på Rigshospitalet. I EU er hun medlem af Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Da hun tiltrådte EUC i 2021 spurgte vi på Science Report hende, hvad det ville betyde.

– Mere arbejde, svarede Liselotte Højgaard med et tørt grin.

Og listen kunne fortsætte med Nicole Schmitt, Astrid Tranum Rømer, Nina Smith, Helle Malmvig, Birthe Larsen, Jeanette Varberg …

For hvad ville dansk forskning være, hvis den ikke hver dag blev løftet lidt højere af kvinder, der fortsat ikke har samme vilkår som mange af deres mandlige kolleger.

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.