75 milliarder kroner.
Så meget har EU afsat til at støtte innovation gennem det nye program, European Innovation Council, EIC.
For at hjælpe med at implementere programmet har Kommissionen nu nedsat et ekspertråd, som blandt andet bliver med dansk deltagelse.
Det oplyser Kommissionen.
Sammen med de øvrige 19 medlemmer af European Innovation Council Board skal den danske innovationsekspert og tidligere forskningschef på MIT, Lars Frølund, blandt andet rådgive omkring EIC’s strategi, innovationspolitik og have fokus på at maksimere effekten af EIC.
Its a great honor to be part of the EIC Board. Through EIC, Europe will proactively support game-changing innovators and innovations all the way from idea to impact. https://t.co/4u6oVhkBV2
— Lars Frølund (@LarsFrolund) November 18, 2021
Lars Frølund har allerede indgåede kendskab til EIC, da han fra 2017 og frem til i år har været formand for den ekspertgruppe, som i et pilot-forløb har rådgivet Kommissionen omkring implementeringen af EIC.
– Det Europæiske Innovationsråd er skabt for grundlæggende at gentænke den måde, vi i Europa udvikler nye banebrydende teknologier og bringer dem til markedet, sagde han dengang til Innovationsfonden.
– Det betyder blandt andet, at vi må finde inspiration fra organisationer som det amerikanske Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA), der er berømt for sine afgørende innovationsbidrag til blandt andet internettet, SIRI og GPS.
Lars Frølund er uddannet filosof fra Aarhus Universitet og har forsket i innovationens økosystemer, og hvordan man skaber succesfulde samarbejder mellem universiteter og industri. Han skrev blandt andet sin ph.d. om emnet på MIT i Boston, hvilket udmøntede sig i bogen ’Developing Successfull Strategic Partnerships with Universities’ og en titel som research director på MIT Innovation Initiative.
Læs også: – Vi er nødt til at bygge et bedre økosystem for forskningsbaseret innovation
Siden august i år har han været særlig rådgiver for innovation i Nato, hvor han arbejder med at udvikle Natos innovationsfond samt at implementere DIANA-initiativet (forkortelse for Defense Innovation Accelerator for the North Atlantic, red.), der skal opbygge et netværk af test- og udviklingscentre, så civil innovation lettere kan finde vej til forsvarsindustrien.
Han er desuden medlem af bestyrelsen i Innovationsfonden.
Læs også: Innovationsfonden i omfattende lovbrud
EIC-programmet er en del af EU’s rammeprogram for forskningsstøtte, Horizon Europe, og har til formål at støtte hele innovationscyklussen, fra forskning på de allertidligste stadier til finansiering og opskalering af start up-virksomheder og SMV’er.
Det nye EIC Board tager over fra EIC pilot Advisory Board, som har arbejdet med de indledende faser af implementeringen. De 20 nye rådsmedlemmer skal efter planen mødes for første gang til denne uges EIC Summit, der finder sted 24. og 25. november i Bruxelles.
Se listen over alle 20 medlemmer her.
Rettet 25. november klokken 14.45: Tidligere fremgik det, at EU har afsat 75 millioner kroner til innovation gennem European Innovation Council, EIC. Dette er nu rettet til 75 milliarder kroner.
Forsiden lige nu:
Prekariatet i forskningsverden vokser, og det skaber mentale problemer og svækker forskningskvaliteten
ARBEJDSMILJØ. En ny analyse fra Tænketanken DEA peger på usikre ansættelsesforhold for unge forskere og vedvarende kønsforskelle. Universiteternes basisbevillinger bør øges og gøres permanente, påpeger forperson i DM Universitet, Brian Arly Jacobsen.
Avanceret teknologi skaber ikke nødvendigvis menneskelig velfærd, advarer AI-forsker
FREMTIDENS FORSKERE. I krydsfeltet mellem teknologi og adfærd ligger kampen for en mere menneskecentreret udvikling af AI-teknologierne. CBS-forsker Siv Pedersen fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen
DEBAT. Når kravene ændrer sig i life science, skal medarbejdere kunne handle hurtigt, men efteruddannelsessystemet er indrettet til lange forløb frem for den opkvalificering, virksomhederne har brug for. Det er en flaskehals, som risikerer at spilde de store investeringer i forskning og innovation, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
























